'Radical - en klasse for sig', biografpremiere d. 31 oktober 2024.
Kan lærerens utraditionelle tilgang låse op for læringslysten? Denne varme film fik publikumsprisen til Sundance-festivalen.

4 hjerter til ’Radical – en klasse for sig’: ”Klassen og læreren fandtes og håbet giver endnu ekko”

Det store lærred - Ugens film anmeldt af filmredaktør Stephanie Caruana

Komedie - håbet er som en raket

Historier om lærere, der løfter en hel klasse (og måske også sig selv) gennem uortodoks undervisning og hjertevarme, er næsten en genre for sig. 

En rejse, man kender så godt på film, at man næsten kunne glemme, at det faktisk også sker i klasseværelser derude i verden. 

Denne mexicanske film tager udgangspunkt i virkelige hændelser og er en god blanding af kliché og tankevækkende komik. De fattige elever på en slidt skole tæt på grænsen til USA tager til første skoledag uden meget håb om at blive klogere. 

Men den nye lærer Sergio (Eugenio Derbez) har store planer med sin ellers kropumulige klasse i den voldelige by. Han vil lære børnene at tænke kritisk og være nysgerrige. 

Men kan han gøre en forskel? Den ufattelige fattigdom og trøsteløse fremtid ser omtrent ingen omkring børnene en vej ud af. At stile højere er at satse med den skæbne, som man trods alt kender. 

Tænk, hvis noget lykkes. Hvad så? Hvor går man hen med sit håb? Hvor højt må man sigte? Den elskelige Derbez, der med sit gummifjæs og løse lemmer har fornøjet publikum i komediefilm som 'Overboard', 'Valet', 'How to Be a Latin Love' og serien 'Acapulco', finder her en fintfølende balance mellem det lette og det hårde. 

Sjov og sjælfuld. Det store kor af børneskuespillere snupper dog gerne pladsen, deres karakterer udfylder den med nyfunden tiltro til egne evner. Særligt de unge stjernefrø Mia Fernanda Solis, Jennifer Trejo og Danilo Guardiola tager troværdigt søgelyset. 

Den runde og trætte rektor (Daniel Haddad) overgiver sig langsomt til det nye og bliver en trofast allieret. Paloma Noyola blev som teenager kendt for sit talent for matematik og inspirerede en hel generation, foruden filmskaberne, og har en lille rolle som bibliotekar i filmen.

Klassen og læreren fandtes og håbet giver endnu ekko.

'Radical – en klasse for sig' har biografpremiere den 31. oktober