Hvor langt må man gå for et ungt familiemedlem? Er der håb på den anden side af krydsede grænser?
Denne
brutale og følsomme spillefilmsdebut undersøger manderoller, kærlighed og broderskab. Tidligere bandemedlem
Cairo (Afshin Firouzi, bl.a. ”Den grænseløse”) hjælper andre, der også vil ud. Da nevøen Hamza (Tarek Zayat)
forsvinder, søger Cairo hjælp hos bagmanden Saddam (Albert Arthur Amiryan), som han forrådte.
Testosteron
og trusler marinerer denne film, volden er næsten farceagtig – men der er sprækker i hårdheden: sigende blikke
blandt håndlangere, der både vil frem i rækkerne og som tænker deres. Blødhed, når sandheder siges, sårbarhed,
og faderskab. Fremfor alt er det en film, der undersøger maskulinitet i et lukket miljø og prøver at vise nye veje.
Instruktør Jahfar Muataz og forfatter Babak Vakili har skabt en film, der trods enkelte troværdigheds-splat
også indeholder skønhedspletter; en telefonsamtale om fremtiden, kærlighed, lyssætning, alt indfanget i smukt
kameraarbejde af Anthon Falkenstrøm Tougaard.
Både Afshin Firouzi og Albert Arthur Amiryan leverer formidable præstationer, flankeret af gode kræfter. Både professionelle og amatører.
Den mest karismatiske er nok
Mohammad Dhia-Aldin (”Huset”), der som absurd machofyr både er latterlig, voldsparat og skræmmende med
et blik, der fryser blodet til is!
Vi har brug for flere film som sætter mænd under lup, men måske kunne det være
historier og roller, der ikke puster fordomme om de allermest rå miljøer, før de fortæller noget vigtigt? Det her er
nemlig også en film om håb og vejen ud, selvom det Nørrebro og Nordvest, der skildres, føles fremmed og klaustrofobisk.
Filmen halter diskret sine steder fordi den har så meget på (sit blodige) hjerte, men er hele turen værd.
”Hele vejen” får biografpremiere den 3. april.
