”Jeg var totalt sårbar efter min skilsmisse, og han vidste præcis, hvad han skulle sige”

Kort før Ann og hendes eksmand fyldte 40 år, investerede de en mindre formue i borde, stole, duge, service, lysestager og andet udstyr til et bal for 50 mennesker. Festudstyret skulle bruges til familiens fremtidige runde fødselsdage, kobber- og sølvbryllup, konfirmationer og studenterfester.

"Da vores sønner var to og fire år, købte vi hus med henblik på at bruge førstesalen til teenageafdeling – jeg var den ekstreme planlægger, der skulle have styr på alt for at føle mig anerkendt og elsket," fortæller Ann Baldus.

Læs også

Anne Dorte Michelsen om travle år, vrede og være single igen: ”Et slør blev revet væk fra mine øjne”

Festudstyret kom kun i brug tre gange. For man kan ikke planlægge sig til et lykkeligt ægteskab, og efter 18 år gik Ann og hendes eksmand fra hinanden. I det efterfølgende reparationsarbejde begyndte hun at reflektere over, hvordan hendes barndom satte spor i hendes kærlighedsliv.

Følte sig ikke elsket

Ann er den yngste datter i en klassisk kernefamilie med far, mor og to døtre. Hun havde en gennemsnitligt god barndom i en provinsby, og hendes forældre er stadig sammen i dag. Alligevel har barndommen og især forholdet til hendes far sat sig og påvirket hendes forhold til mænd.

"Jeg er ikke i tvivl om, at jeg var elsket, men mine forældres generation var ikke trænede i at vise følelser, så jeg følte mig ikke elsket," forklarer hun.

"Jeg higede efter anerkendelse og følte, at jeg skulle præstere for at blive elsket."

Anns far var stolt af sin datter, for eksempel dengang hun som den eneste fik en flidspræmie efter folkeskolen. Men jagten på netop den type anerkendelse blev et åg for Ann.

"Min præstationsevne blev fremelsket, og jeg var styret af, at andre skulle kunne lide mig for det, jeg gjorde, mere end for den, jeg var," siger Ann.

Hun er uddannet i bankverdenen, har flere videreuddannelser bag sig og arbejder som såkaldt agil coach i en it-virksomhed.

"Jeg har ofte haft job, hvor jeg kunne hjælpe andre, for det giver mig værdi," siger hun.

Lyserøde drømme

Som ung søgte Ann ikke bare efter en kæreste, men efter den eneste ene; ham, hun skulle leve lykkeligt med til sine dages ende.

"Det var det ideal, jeg voksede op med, og da alle mine veninder fik faste kærester, var det også det, jeg ledte efter," fortæller hun.

"Jeg følte mig forkert, fordi jeg ikke fik en kæreste. Set i bakspejlet havde det været sjovere, hvis jeg bare havde kunnet slappe og tænke, at det kom, når det kom."

At hun havde en række krav til egenskaber, uddannelsesniveau og udseende til sin kommende kæreste, gjorde ikke processen nemmere.

Læs også

Martin var i et forhold med sig selv i tre år: "Jeg tror, mange kunne have godt af det"

"Jeg satte mænd op på en piedestal og gjorde mig en masse urealistiske forhåbninger om, hvordan en fælles fremtid skulle være," fortæller Ann, der som 25-årig mødte sin nu eksmand.

"Jeg var så heldig at møde en mand, der levede op til alle mine krav… men spørgsmålet er, om han nu også gjorde det, eller jeg bare gik på kompromis for at leve op til omverdenens forventninger," siger Ann ærligt og tilføjer:

"Det var mere fornuft end en følelse, der gjorde, at vi giftede os."

Dopamin-kick

For fem år siden blev Ann skilt. Hun oprettede en profil på en datingapp, og pludselig sad hun ventede på beskeder fra fremmede mænd.

"Jeg dulmede min sorg over skilsmissen og ensomheden med de dopamin-kick, jeg fik, når der kom en sød besked," indrømmer hun.

"Jeg blev afhængig, for jeg fik en masse anerkendelse, som jeg kunne fodre mine lyserøde drømme med. Samtidig følte jeg en tomhed, når de ikke kom."

De lyserøde drømme grundstødte, da den første mand, Ann fik et forhold til, viste sig at være involveret i adskillige kvinder.

"Jeg var totalt sårbar efter min skilsmisse, og han vidste præcis, hvad han skulle sige, så jeg var solgt – men det var jagten, der var interessant for ham," fortæller Ann og fortsætter:

"Det tog mig noget tid at erkende, at jeg som højt begavet menneske kunne blive snydt på den måde."

Barndommens følelse af ikke at være god nok ramte igen. Hvorfor kunne hun ikke finde en sød kæreste, når alle andre tilsyneladende kunne?

"Det blev en negativ spiral af dårlige tanker om mig selv, og det tog en masse energi."

Farvel til drømmen

I dag har Ann slettet sin datingapp. Hun søger ikke længere den hurtige bekræftelse på nettet, for hun er blevet bevidst om, at det blot er en rus.

"Lige nu vil jeg hellere undvære end nøjes, og jeg har lavet en lang liste med andre ting, der giver mig glæde," siger hun.

På Anns glædesliste står ting som at række ud til veninder, danse til god musik, gå med bare fødder på græsset og træning.

"Det er ting, jeg kan gøre i stedet for at dulme ensomheden med den hurtige opmærksomhed fra en mand," siger hun.

Hun været i terapi og haft glæde af bogen 'Lyserøde luftkasteller', der netop handler om at gøre op med gamle mønstre. Og så har hun sluttet fred med sin barndom, fordi hun ved, at hendes forældre gjorde deres bedste ud fra de forudsætninger, de havde. ”Ellers havde de jo gjort noget andet,” som hun siger. Og så har hun fået en mere realistisk forventning til kærligheden.

"Jeg har parkeret drømmen om ”til døden os skiller” – det kan godt være, jeg skal have en livsledsager på et tidspunkt, men ikke nødvendigvis for resten at livet," siger hun.

"Jeg tager en dag ad gangen – og jeg har ikke brug for at planlægge fester til resten af livet."