Ann-Charlotte tog et år fri for at være sammen med sin mor på landet: ”Alt foregår i et roligt tempo”
Ann-Charlotte Andersson tog et år fri fra sit arbejde og boede hos sin mor på landet for at lære hendes værdifulde og nu sjældne, sæsonbestemte husholdningskundskaber. Nu har hun lært at udskære kød og væve, og hun har indset, hvor afhængige vi mennesker er af hinanden.
Ann-Charlotte Andersson er tilbage i sin lejlighed og er ved at vænne sig til bylivet igen.
For et par år siden besluttede hun sig for at starte et unikt projekt: at bo hos sin mor på landet i et år for at lære af hende.
"Jo ældre jeg blev, jo mere indså jeg, hvor specielt det er at have en mor, der har så meget viden. Jeg ville gerne tilegne mig den viden og havde brug for at være sammen med hende i et helt år – fordi hendes aktiviteter er knyttet til årstiderne," siger Ann-Charlotte Andersson, 46.
Ann-Charlottes mor, Ingrid Andersson, 76, er pensioneret husholdningslærer og har arbejdet både som pædagog og som ansvarlig for et storkøkken. Både hun og Ann-Charlotte er vokset op i en familiekultur, hvor man gør sig umage med at tage vare på de ressourcer, man har til rådighed.
"Min mormor syntes, at alt det sløseri, der var i samfundet, var vanvittig. Mor har arvet den holdning, at man skal holde sit forbrug nede, fordi det tærer på både pengepungen og på alt omkring en," siger Ann-Charlotte.
Ann-Charlottes har skrevet bogen "Et år med mor”. Med den vil hun dele det, hun lærte i løbet af sit år med sin mor, og inspirere andre. Hendes rejse startede egentlig allerede for 12 år siden, hvor hun var sygemeldt i en periode og boede på landet.
"Jeg tog hjem til min mor for at få lidt luftforandring og følte straks, at jeg havde lyst til at gøre det her mere. Det var så dejligt at være deroppe. Man henter brænde, laver bål, bager, går ture, og alt foregår i et roligt tempo. Det hjalp mig meget," siger Ann-Charlotte Andersson.
Før julen 2019 besluttede Ann-Charlotte sig for at gøre noget ved det. Hun ville sige sit job op, lægge hver en krone, hun kunne undvære, til side og realisere sit projekt. I september 2020 flyttede Ann-Charlotte ind hos Ingrid i den svenske by Delsbo – i et hus, som Ann-Charlottes farfar engang byggede af tømmer fra sin egen skov.
Ann-Charlotte og hendes mor boede derefter skiftevis i huset i Hälsingland og i Ann-Charlottes barndomshjem i Stjärnhov. Ann-Charlotte tilbragte også et år på højskole for at lære endnu mere.
Mange følgere
Via en Facebook-side har alle interesserede kunnet følge med i projektet. De hundredvis af opslag viser Ingrid og Ann-Charlotte bage, lave mad, udskære kød, dyrke grøntsager, væve og så videre, men også billeder af deres familie og de smukke omgivelser. Siden har mange følgere.
"Interessen er stor, og alle har været positive. En almindelig reaktion er, at man gerne vil gøre det samme selv eller ville ønske, at man havde gjort det tidligere. Mange fortæller os om deres egne mødre og bedstemødre, og at deres ”kvindeviden” er noget af det vigtigste, der findes," siger Ann-Charlotte Andersson.
Annonse
En sådan praktisk traditionel "kvindeviden" er f.eks. at kunne udskære kød. Ann-Charlotte har set sin mor gøre det hele sit liv, men aldrig lært det selv. Det kan hun nu. Det samme gælder vævning, et håndværk, som hendes mor altid har udført. Ingrid Andersson væver næsten udelukkende af genbrugsmaterialer. Alle, hendes bekendte ved, at hun væver, så de kommer med materialer til hende – lagner og andre ting, de har kasseret.
Nu har Ann-Charlotte også lært håndværket og benytter lejligheden til at følge sin mor til vævestuen, når hun er i Delsbo. Hun kender nu naboerne i området godt.
"Året på landet var sjovere, end jeg havde forestillet mig. Der var pandemi, men vi tilbragte alligevel meget tid sammen med naboerne, mødtes udenfor, drak kaffe og gik ture. Næsten alle er pensionister. At kunne tage del i den ældre generations viden og historier på denne måde har været en bonus, som jeg ikke havde forventet," siger Ann-Charlotte Andersson.
Annonse
Lokale råvarer
Ingrid Andersson har altid været interesseret i mad. Hun har den praktiske viden fra sin opvækst og den teoretiske viden fra sin uddannelse som husholdningslærer. Hun går meget op i at få sine råvarer fra lokalområdet, køber kød i hele stykker, kartofler og grøntsager direkte fra økologiske landbrug og forarbejder selv maden. Det er vigtigt for hende at lave maden fra bunden og hele tiden holde øje med, hvad der bliver for gammelt.
"Man hører jo om, hvor meget mad der bliver smidt ud i dag, men jeg har meget svært ved at gøre det. Jeg smider højst et kilo ud om året," siger Ingrid Andersson.
Noget, Ann-Charlotte har lært under projektet, er at være mere fri i køkkenet, at undvære opskrifter og udnytte den mad, der er til rådighed hjemme.
"Jeg ved, at der skal så og så meget væske i, så og så meget fedt, jeg kan mærke på dejen, om der er mel nok i, den skal føles på en bestemt måde. Jeg smider meget mindre ud af mejeriprodukter, fordi det, der er ved at udløbe, kan bruges i bagningen," siger Ann-Charlotte.
Da Ann-Charlotte besluttede sig for at gennemføre sit projekt, kom pandemien og senere Ruslands invasion af Ukraine. Krisebevidstheden i samfundet er steget, og Ann-Charlotte mener, at hendes bog passer godt til tiden. I en krisetid er det vigtigt at vide, hvordan man fordeler ressourcerne, og hvordan man får så meget som muligt ud af det, man har.
"I vores moderne samfund lever mange mennesker i deres egen lille boble, men min mor og hendes naboer udveksler hele tiden tjenester og varer med hinanden. En vigtig lektie fra året er, at man ikke kan klare sig selv, vi er meget afhængige af hinanden," siger Ann-Charlotte Andersson.
Ann-Charlotte vil gerne inspirere andre til at opsøge den viden, der er omkring dem, og tage vare på den.
"Det kan være en mor, tante, bedstemor eller en ældre ven. Hvis jeg kan inspirere nogen til at bruge tidligere tiders viden og til at arbejde og forbruge mindre, er jeg glad. Det er det, mit projekt handler om."
