Anna droppede karrieren i Danske Bank for at rejse verden rundt og besøge frugtplantager
Anna Hagemann Rise går mere end almindeligt meget op i, hvor hendes mad kommer fra.
Det lyder måske mere som en drøm end et job: Rejs ud i verden, besøg en masse frugtplantager, rejs hjem og fortæl om det. Men faktisk er det netop Anna Hagemann Rises jobbeskrivelse.
Seks gange om året, nogle gange mere, pakker 36-årige Anna Hagemann Rise sin rygsæk og rejser ud i verden for at kigge på tropisk frugt – og endnu vigtigere: Tale med de mennesker, der arbejder i frugtplantagerne, så hun kan fortælle deres historier, når hun kommer hjem til Europa igen. Hun er kommunikationschef hos Froosh, den svenske juiceproducent, som under sloganet "Fruit: Bottled" sælger rene, vitaminrige juicer i miljøvenlige glasflasker. Og hun kunne ikke forestille sig noget bedre arbejde, fortæller hun:
LÆS OGSÅ: "Kvinder er nødvendige for at skabe fred i verden, bæredygtig udvikling og vækst"
– Det lyder lidt cheesy, men jeg har helt vildt meget brug for at stå op om morgenen og vide, at det jeg gør, gør noget godt i verden. Det skal i hvert fald ikke gøre noget dårligt. Her føler jeg, at det vi kæmper for, er vigtigt, siger hun.
Plantagerne, som Anna Hagemann Rise besøger, tilhører ikke Froosh, men er plantager, som virksomheden køber frugt fra. På rejserne oplever hun, hvordan plantagerne får landsbyer til at blomstre op og skaber livsgrundlag og frivilligt engagement blandt landbefolkningerne i lande som Peru, Guatamala, Etopien, Thailand og Indien. Hendes job består i at tage medier, kendisser og almindeligt interesserede med til plantagerne og vise dem, hvad der foregår, ligesom hun også selv rejser rundt og fortæller om det.
– Vores projekt er vokset de seneste par år fra at handle meget om frugten til nu at handle om alle de fantastiske ting, plantagerne gør for det omkringliggende samfund. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke er noget, Froosh gør – vi fortæller bare om det, for at vise hvilke fordele der er ved at handle med udviklingslande. Plantagerne skaber arbejdspladser, skoler og sundhedsklinikker. De laver veje, og starter frivillige initiativer, hvor kvinder lærer om sunde madvaner. Og så genererer de indkomst, ikke mindst.
Trade Not Aid
Anna Hagemann Rises overordnede budskab, som hun rejser rundt og fortæller om på universiteter, i virksomheder og senest på kvinderettighedskonferencen Women Deliver i København, kan kortest beskrives med de tre ord: "Trade Not Aid". Det handler om, vi skal handle med udviklingslandene, i stedet for at tro, at vi bare kan sende nødhjælpspenge af sted og så ellers pudse glorien.
LÆS OGSÅ: "Det handler ikke om kvinders DNA eller om, at kvinder skulle have et særligt omsorgsgen"
– Jeg forsøger at gøre lidt op med den der "nu har jeg givet x-antal kroner til en velgørenhedsorganisation eller til et charity-tv-show med en masse smukke popidoler, og så kan jeg slappe af"-indstilling. Jeg har ikke som sådan noget problem med at nogle af pengene ender i administration, eller går til at Lise Rønne skal have en flot kjole på. Det er okay, sådan er verden. Men jeg synes, at vi er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved, om det en god ting, at vi gør det? siger hun og tilføjer:
– Det, jeg kan se, er jo, at mange nødhjælpspenge ender i kortsigtede projekter. Eller også bliver de investeret i for eksempel tomatplanter, som er en af de billigste planter, du kan få, så det er en rigtig smart afgrøde for NGO'er, som ikke har så store budgetter. Så kommer der måske 2000 tomatplanter ud til et landsbyområde, og når der så er tomater på efter et halvt år, sælger de dem alle sammen på markedet på samme tid, og så ender de med ikke at kunne få noget for dem. I stedet kunne folk have brugt deres tid på afgrøder, der kunne have givet afkast. Det samme gælder, når store organisationer giver malarianet til folk i Malawi for eksempel: Nettene skal jo distribueres, så de bliver givet til en person, som tager ud til en landsby. Her ender han ofte med at sælge dem eller give dem som fiskenet. Og er det ikke også okay? Jo, det kan da godt være, men så skal vi være bevidste om, at det er det, der foregår.
Hvad er det så handel, som I taler for i Froosh, kan gøre, som er bedre?
Annonse
– Med handel skaber du muligheder for, at folk selv kan skabe en bæredygtig levevis for dem selv og deres familie. Når folk tænker "handel", tænker de med det samme på en britisk kapitalist med en stor bowlerhat, som vil ødelægge de fattige afrikaneres liv og trækker alle pengene med tilbage til sig selv. Og det kunne jeg godt tænke mig at gøre lidt op med.
Fejlcastet til den finansielle sektor
Anna Hagemann Rise har altid interesseret for udviklingsarbejde, fortæller hun. Alligevel endte hun for fem år siden hos Danske Bank i deres Graduate-program – langt fra udviklingspolitik og NGO-arbejde:
– Jeg har en lidt politisk baggrund og har altid været meget politisk engageret og interesseret i udviklingspolitik. Man kan godt sige, at jeg har en ret venstreorienteret tilgang til det, siger hun.
– Jeg var ret fejlcastet i Danske Bank. Jeg forsøgte at lede efter steder, hvor jeg kunne passe ind og skabe noget. Men helt ærligt, så var jeg ikke klar til Danske Bank, og Danske Bank var ikke klar til mig. Så vi sagde pænt farvel og tak.
LÆS OGSÅ: "Kvinderettigheder har afgørende betydning for udviklingen i et samfund"
En af Anna Hagemann Rises venner havde haft et samarbejde med Froosh og fortalte hende, at de manglede hænder til kommunikationsarbejdet.
– Jeg kiggede lidt på hjemmesiden og så, at der i hvert fald var noget med nogle frugtplantager, som fyldte en tredjedel af hjemmesiden. Det er et godt tegn, tænkte jeg. Og så tog jeg til samtale og fik jobbet. Ved min første samtale med vores administrerende direktør Brendan Harris, talte vi i en time om udviklingspolitik og handel med udviklingslande. Og efter den samtale ringede han til mig og tilbød mig en nyoprettet stilling, som simpelthen handlede om at leve det her projekt – at rejse rundt og fortælle historierne. Og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det lød jo bare fantastisk.
Anna Hagemann Rise på Women Deliver. Her forklarer hun om projektet til udenrigsminister Kristian Jensen og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Foto: Hans Søndergård.
Hver eneste centimeter af Anna Hagemann Rise udstråler begejstring, når hun taler om nogle af de oplever, hun har haft med arbejdet på plantagerne. Om Amanda fra Malawi, som på egen hånd har startet et projekt, hvor hun underviser kvinder i gode madvaner. Om plantageejeren Francis i Guatemala, som "kunne blive præsident, hvis han ville", men i stedet arbejder for, at hans medarbejdere kan organisere sig i fagforeninger og føler, at de har et godt arbejdsmiljø på plantagen.
– Sidste år var jeg af sted 11 gange, i år prøver jeg at holde det nede på seks – jeg har også to børn, som jeg ikke kan være væk fra hele tiden. Jeg er på plantagerne en uge ad gangen og bor og arbejder med dem, som arbejder der til daglig. Det arbejde er meget vigtigere for mig end mit politiske arbejde, hvor jeg er rundt og fortælle på store konferencer, holder TED-talks og sådan noget. Det er vigtigt for mig at mærke det og hele tiden følge udviklingen, forklarer hun og tilføjer:
– Man møder så mange inspirerende mennesker. Du ser folk, som har fået et stipendium, boet i Oxford og læst på universitet, og så kommer de alligevel tilbage og kæmper for at skabe udvikling og bruge af deres viden. Det er simpelthen så uselvisk og inspirerende. At de ikke bare bruger deres talenter på sig selv og på at tjene en masse penge. Sådan nogle historier er der masser af!
Arbejdet med handel med udviklingslande betyder også, at Anna Hagemann Rise er blevet ekstra opmærksom på, hvor hendes egen mad kommer fra. "Arbejdsskadet" er et sigende ord i den sammenhæng, medgiver hun:
Annonse
– Det ville da klart være lettere, hvis jeg ikke vidste så meget om leverandørkæder. Det ville gøre mit liv lidt lettere og min mands, ikke mindst, når jeg går og brokker mig. Men det er også vigtigt, at alle de her ting, jeg taler om, ikke bliver en løftet pegefinger for folk. Det kan jeg ikke leve med. Men det er klart, at jeg er ekstremt interesseret i, hvor maden kommer fra. Det er noget af det allervigtigste for mig. Og så kommer alle andre parametre derefter.
LÆS OGSÅ: Stort, dansk modeevent får massiv kritik for gæstetaler: "Shame on you!"
LÆS OGSÅ: Eva Kruse: "Det her er big business. Det er den vej, verden går"
LÆS OGSÅ: Hvor "conscious" er H&M?
