"Dagene er aldrig ens": Kunne du leve som 24-årige Anne?

Gruset knaser under dækkene på den sorte damecykel, som har Anne Skovbølling i sadlen. Hun cykler rundt på Houstup Camping med en rørtang, en rystepudser og en lille rundsav i kurven bagpå.

"Med de her ting kan man komme langt," konstaterer hun og hilser med et stort smil og et "heej" til alle de campister, hun møder på sin vej.

Med sine kun 24 år er Anne Skovbølling – måske – Danmarks yngste campingpladsejer, og beslutningen om at gå den vej i livet giver sommerfugle i maven, men af den gode slags.

"Det føles stort. Virkelig stort. Jeg har lavet en stor investering og kan ikke bare smutte fra det, men det er heller ikke min plan," siger hun og byder på kaffe i et hyggeligt hjørne i sin lejlighed henover butikken på campingpladsen.

Fra sin altan kan hun skue ud over hvide campingvogne og grøn natur, så langt øjet rækker. Og når hun går ned ad trappen fra lejligheden, står hun i køkkenet, hvor hun ofte selv svinger pomfrit-kurven og kugler is op til kæmpe isvafler.

"Pomfritterne gør det lidt svært at have rene bukser," konstaterer hun med et grin og gnider lidt på en fedtplet på sine blå jeans.

Hjalp tidligt til

Seks kilometer fra Houstrup ligger Nymindegab Camping, som Annes forældre ejer, og hvor hun voksede op sammen med sin lillesøster, Sofie. Forældrenes arbejde betød, at de altid var at finde derhjemme, og at Anne og Sofie havde masser af plads at lege og boltre sig på.

"Jeg har holdt de bedste børnefødselsdage med leg i poolen og på legepladserne. Det var ret fedt," husker hun og og fremhæver, at hun tidligt begyndte at hjælpe til på pladsen. Blandt opgaverne var opsamling af skrald og at betjene lidt i butikken. Begge dele nød hun. Til gengæld var hun sikker på, at hun i hvert fald ikke skulle have en campingplads, når hun blev voksen.

"Nej, jeg var faktisk lidt misundelig på mine kammerater, som havde en nøgle og kunne være alene hjemme om eftermiddagen, indtil deres forældre kom hjem," siger hun og ler af paradokset.

For hun er godt klar over, at mange af hendes venner dengang nok gerne ville have byttet med hende.

Anne valgte at uddanne sig til kok, da hun elsker at lave mad. Men i løbet af uddannelsen blev hun sygemeldt med en diskusprolaps i ryggen. Hun blev opereret og var igennem et langt genoptræningsforløb.

Og det stod ret hurtigt klart, at hun ikke ville kunne holde til et arbejdsliv som kok. Anne kom derfor i arbejdsprøvning og arbejdede derefter i tre år som lærervikar på en specialskole, indtil hun følte,at det var tid til nye udfordringer. Og de udfordringer skulle vise sig at være i den verden, hun kendte så godt.

"Jeg tænkte, at det var et godt liv og en god måde at være familie på, når man har en campingplads. Så jeg valgte at søge uopfordret på en stor campingplads på Fyn og fik jobbet. Ret hurtigt blev jeg vikar for souschefen, og det var rigtig sjovt. Jeg befandt mig godt," fortæller hun.

Hygge ved bålet

Anne befandt sig som en fisk i vandet på Fyn, og samtidig var der gang i store beslutninger hos hendes mor, Helle, og stedfar, Jari, i Nymindegab. Campingpladsen i Tipperne og campingpladsen i Houstrup kom begge til salg, og de tre valgte at købe stederne i fællesskab. I dag driver de alle tre campingpladser sammen, og for Anne var beslutningen slet ikke så svær.

"Jeg kunne mærke, det var helt rigtigt. Og for første gang i mit liv er jeg stolt af noget, jeg har lyst til at fortælle andre om."

Den unge campingpladsejer flyttede ind i en campinghytte, hvor hun boede hele vinteren, mens butikken og lejligheden på førstesalen blev renoveret. Indretningen af køkken og butik har hun selv tegnet, så det passer med arbejdsgangene, hun kender fra kokkelivet. Hun er også den, der sætter lamper op, saver, laver mad og passer teknikrummet til poolen. For ikke at nævne alle de 117 andre opgaver, der er på en campingplads.

"Dagene er aldrig ens. Og det er noget af det, jeg virkelig holder af," siger Anne, der bød velkommen til sine første campinggæster i påskeferien. Hun var spændt, men alle var glade og tog godt imod hende.

I store bededagsferien fik hun en oplevelse, hun regner med at få mange flere af. Hun lavede bål, og selv om vejret var halvkoldt og vådt, trak det mange børn og voksne til. De samledes om bålet og hyggede sig med at bage snobrød. Da Anne gik i seng om aftenen, var hun opfyldt af glæde.

"Jeg tænkte: Nu er jeg rigtig campingpladsejer."