Her er de 17 mænd, der skal kæmpe om årets to bachelorettes
Nu ved vi ENDELIG, hvem de 17 mænd, som skal medvirke i årets udgave af ’Bachelorette’, er. Mød dem her.
Vi er mange, der har glædet os. Og den 7. maj sker det endelig!
Det er dagen, hvor TV 2-datingprogrammet ’Bachelorette’ får premiere.
Ligesom sidste år følger vi igen singlemænd, som – med alt hvad de nærmest ejer og har – bejler til de to bachelorettes. Og fælles for dem alle sammen er håbet om at finde den store kærlighed.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Vi ved allerede, at to singlekvinder, som det hele handler om i år, er 29-årige Lissa Paustian og 27-årige Sofie Martinusen, mens identiteterne på de 17 mænd – INDTIL NU – har været et mysterium.
Nu har TV 2 så langt om længe løftet sløret for, hvilke 17 mænd der tidligere på året rejste til Sri Lanka for at date de to bachelorettes – og du kan møde dem her.
Her er de 17 mænd, som deltager i Bachelorette 2024
30-årige Andreas Holm bor i København og er et stort familiemenneske. Han arbejder som vurderingsspecialist og bruger en del af sin fritid på at træne.
Alexander Bøttker er 24 år og bosiddende i København. Han arbejder som portør i Københavns Lufthavn, elsker at rejse og drømmer om at finde én, han kan dele sine mange rejser med.
Andreas Weesgaard er 29 år og har dyrket naturlig bodybuilding, siden han var 18 år, og sidste år deltog han i DM i netop dén disciplin. Han kommer fra Aalborg og er udlært elektriker, men arbejder i dag som fitness-coach og i Aalborg Lufthavn.
Kristian Lindholm er 29 år og elsker naturen. Han er spejderleder og holder meget af at dykke og stå på ski. Han bor på et kollegie i København, men kommer oprindeligt fra Nordjylland.
29-årige Anthon Brandt Pedersen bor i København og arbejder som Business Development Manager. Han elsker blandt andet at vinterbade og blev for et års tid siden single efter sit tredje forhold.
Daniel Vadsholt er 24 år og arbejder som tatovør. Han er født og opvokset i Aalborg, men bor i dag i København. Det er en del år siden, han sidst har haft et forhold.
Jacob Bloch er 28 år og bosiddende i København. Han arbejder som taleskriver i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han nørder fantasy og gaming, går meget op i politik og spiller i et band.
Mads Hansen er 25 år og bosat i Roskilde. Han læser cand.merc. og elsker at tilbringe tid med familien. Hans seneste forhold varede i seks år, men det stoppede for to år siden, og nu er han klar til at finde kærligheden igen.
27-årige Peter Juul Vesterager arbejder som forretningsingeniør hos Novo Nordisk og bor i København. Han går op i træning, selvudvikling og et flot ydre.
30-årige Joachim Keller er fra Holstebro, men bor i dag i København. Han arbejder som selvstændig arkitekt, holder meget af musik og spiller selv klaver i et kor. Det er seks år siden, han sidst har haft en kæreste.
27-årige Lasse Tvede von Magius drømmer om at få sin første kæreste. Han har studeret i Aarhus, men bor i dag i et kollektiv i København. Han arbejder med projektledelse og events.
28-årige Sebastian Lund Madsen bor i København, men kommer oprindeligt fra Svendborg. Han er forsikringsrådgiver og holder meget af at træne. Han har tidligere kun haft kortere forhold.
Nicolai Bo Larsen er 35 år og opvokset i Odense. I dag bor han i København og har en kandidatgrad i filosofi. Nicolai Bo Larsen arbejder som selvstændig romanoversætter for Politikens Forlag og elsker at bruge fritiden på fodbold, klatring, vandring og at male.
34-årige Nichlas Weber Fenst er uddannet multimediedesigner og bosat i Købehavn. Han arbejder som selvstændig dronefotograf og holder meget af saunagus, meditation og lange løbeture.
Oliver Fröberg er 31 år og bosiddende i Vanløse uden for København. Han arbejder som folkeskolelærer og har en stor passion for musik. Det seneste forhold han har haft varede i seks år.
Ragnar Amores er 26 år. Han er vokset op i en lille by uden for Hillerød, men bor i dag i Ølstykke. Han er automekaniker og har en stor interesse for mortorsport – og så har han spillet bordtennis på eliteplan.
Steven Corell er 33 år og arbejder i en bank. Han bor i København og bruger meget af sin fritid med sin familie, på at se fodbold eller spille padel med vennerne. Han har været single i otte år.