Strid Clark Kent og adjø til badeferie-Kasper: Det løber os koldt ned ad ryggen…
De kommende uger samler vi redaktionens bedste observationer fra ugens tre afsnit af datingprogrammet ’Bachelorette’. Programmet, der viser os, hvad moderne dating også handler om – nemlig det første møde, misforståelser og knuste hjerter …
Det har været en lidt underlig uge i Bachelorette-land. Og vi sidder med følelsen af, om det mon er stilhed før stormen?
Den store forløsning
Da da da DUUUM … Vil Boris tage imod Mettes rose eller ej??? Det er det helt store spørgsmål, vi har ventet at få svar på siden sidste uge. Og vi er MINDST lige så bange som Mette, for at han takker nej.
SELVFØLGELIG trækker TV 2 spændingen med et recap af Boris og Mettes tidligere dates. Fint, fint. Vi venter da bare lidt endnu … Boris kigger intenst på Mette på den der måde, som kun hans let stirrende øjne kan. KOM NUUU!! Mændene udveksler mystiske og let spændte blikke, inden et skævt smil dukker op på Boris’ læber og så: ”Det vil jeg gerne.” Pyyyyhhhh …
Mette lyser op i et stort smil, og de krammer, mens en dirrende latter spreder sig. Situationen er afværget, og vi får lov til at se mere til the Mette and Boris’ love affair, og selvom en lille del af os måske synes, det kunne have været en lille smule fryd, havde han takket nej (😈), så er vi altså mest glade for, at han bliver.
”En (lidt kedelig) kærlighedshistorie”
Ugen bød også på en dobbeltdate med Julie og Mette og de seks mænd, der endnu ikke har valgt side. Det, der skal være et fotoshoot møder en form for skuespil med temaet ”En kærlighedshistorie” lyder i første omgang supercringe. Det er det til dels også – og så er det faktisk lidt kedeligt …
Det har naturligvis ikke afholdt os fra at finde nogle højdepunkter (kunsten at malke, hvad malkes kan) … Som fx at selveste JOHN ZOFFMANN (nu med kæmpestort overskæg…) pludseligt står dér midt i Bachelorette. Vi snakker altså vores alle sammens småexcentriske, yndlingsindretningsmand fra Roomservice – the OG inden for boligprogrammer. HVOR HAR DU VÆRET??? Vi har nærmest ikke set dig siden 00’erne… Ingen kan sige ”amooore”, som John Zoffmann 🤌
På et tidspunkt er det blevet Johnny (Adam) Bravo og Rasmus’ tur til at spille op til de to damer, så der kan komme nogle gode billeder i kassen. De to fyre bliver bedt – af John Zoffmann himself – om ”at kigge hinanden ondt ind i øjnene som to rivaler.” Og det er absolut INTET problem for vores lille dramaboy, Ralle.
”På et tidspunkt skal Adam og jeg jo kigge ind i hinandens øjne, som om vi er de værste fjender, og ja, det, synes jeg ikke, var så svært,” deklarerer Rasmus 😅 Der er altså bad blood mellem de to. I hver fald fra Rasmus’ side.
Han er ikke bleg for at indrømme, at han stadig har lyst til at kysse Julie, og selvom tankens kræft gør meget for ham, så lykkes det ikke. Han ærgrer sig – mest fordi, han ved, hvor irriteret Adam ville blive. Igen: 😈😈
Til sidst på fotoskydningen skal kvinderne vælge den mand, de synes, har gjort det bedst, og så skal de giftes.
Mette vælger … Rasmus?!!?? Ikke umiddelbart det mest oplagte valg, for hans kemi har været langt bedre med Julie på det seneste, plus han er bedste venner med Boris, men Mette er en seriøs spiller, og Rasmus skal have endnu et skud. Hun har ikke glemt ham, fortæller hun.
Et tantekys bliver det da også til i kirkeporten, men Rallefar synes mest af alt, det føles lidt unaturligt at blive gift med Mette. ”Det er lidt ligesom at blive gift med sin bedste vens kone,” siger han. Av.
Mette fornemmer det heldigvis og hiver ham til side for at spørge, om han allerede har valgt side, for ellers vil hun hellere bruge tiden på en anden. Rasmus kryber til korset: ”Jeg synes, du skal bruge tiden på en anden.”
”Fint, hm, godt.” Ikke svaret, hun havde håbet på. Det er tydeligt. Ikke desto mindre er hun også glad for, at han er ærlig. Og det er vi også, for hun har jo to halvseriøse forhold i huset i forvejen.
Vi er ikke helt færdige med Rasmus endnu, for han er stadig ikke færdig med at pisse sit territorie af. Hokus pokus, Rasmus i fokus. Det er dér, han har det bedst, og sådan er det.
Julie, der er blevet gift med Konditoren, står og uddeler knaldrøde kindkys. Og det går godt, til Rallefar bryder ind.
”Må jeg lige sige noget?” Vi holder vejret. Bliver det pinligt nu? Højest sandsynligt.
”Jeg er simpelthen så ked af det, Mette, men jeg vil gerne skilles. For jeg har altså fundet ud af, at jeg hellere vil giftes med Julie,” siger Ralle.
Mette: ”Haha.” 😬
Julie: ”Ej, nu hooolder du,” mens hun overrasket hiver brudebuketten op foran ansigtet for at skjule sit store grinesmil.
Niveauet af drama er intakt, og selvom konditor-Jonas godt forstår Rasmus’ behov for at bekende kulør, så er han ikke fan af timingen. For første gang fornemmer vi faktisk ægte utilfredshed hos den ellers meget sympatiske Konditor, der føler, at Rasmus forsøger at udkonkurrere ham og stjæle hans torden. Nej tak til det, Ralle.
Clark Kent melder sig på banen
En anden, der bekender kulør i løbet af ugen, er Mads aka Clark Kent. Kort efter Boris har taget imod Mettes rose ved ugens indledende roseceremoni, afleverer Clark Kent nemlig sin tilbage til Mette. Ja, sgu. For rosen, han har fået af Julie, er begyndt at betyde mere for ham efterhånden, som dagene går, siger han forholdsvist nervøst. Cute og fair.
”Jeg har brug for at være ærlig over for mig selv, og jeg har brug for også at være ærlig over for dig, Mette. Så derfor er der gået mange tanker igennem mit hoved, og det er rigtig svært, men jeg har brug for at aflevere denne her (rose, red.) tilbage til dig, Mette. Fordi jeg kan mærke noget hos Julie, som jeg ikke kan mærke hos dig,” slutter han.
Julies søde, glade og MEGET tilfredse smil breder sig. Dét luner, fornemmer man.
Mette derimod er ”rigtig ked af”, at han afleverer rosen tilbage. Og det forstår man jo egentlig godt, for det er en afvisning, og det er aldrig sjovt. For nogen, i øvrigt. Men det er alligevel meget cool af muskelmanden fra Falster, at han bekender kulør.
Generelt er det lidt et tema i løbet af ugen, at Clark Kent for alvor begynder at melde sig ind i kampen. Og pludseligt er han heller ikke bleg for at smide sin pal, Adam, under bussen. For det første synes han, det er underligt, at Julie vælger at tage Adam med på solodate. Mest fordi Clark Kent er bekymret for, om Vejrhanen Adam (Clark Kent, citat slut) så vil vælge Julie i stedet for Mette, som han ellers har været mest ”på” indtil nu? Faktisk synes Clark Kent, det er lidt vattet af Adam, at han ikke kan træffe en beslutning om, hvilken kvinde han helst vil have. Miaw … 🔥
Senere under sandhedsmiddagen, hvor fyrene får mulighed for at stille spørgsmål til hinanden og kvinderne, gør han det igen 🚌 Den indtil nu så roooolige og meget diplomatiske falstring viser pludseligt tænder.
Til Julie: ”Både Rasmus, Nicki og jeg selv er et andet sted i livet end Adam. Hvor vigtigt er det for dig at finde en mand, som er etableret og klar til at stifte familie inden for nær fremtid?”
Clark Kent bider negle, og Adam løfter bryn. Det samme gør vi. Måske de to bros slet ikke er så meget bros alligevel? Adam føler sig smidt under bussen. Og vi forstår.
Julie: ”Det er meget vigtigt for mig at finde en mand, som er stabil og etableret og gerne vil stifte familie inden for den nærmeste fremtid, det vil jeg også gerne selv, så derfor ønsker jeg en mand, der er samme sted som mig.” Bye, bye, Adam 😬
Det starter med k og ender på ærlighed
Mette vil gerne have Morten med på alenetid efter hele bryllupsseancen. Og vi har da sjældent set så kælent og forfjamsket et udtryk, som dét, Morten stiller an med. Han er jo dybt, dybt betaget af Mette-pigen. Åh, altså.
”Jeg er EKstremt glad. Det er svært for mig lige nu at sætte ord på… jeg er bare ekstremt glad,” siger Morten i sin sync.
På godt og ondt fyrer Morten op for klichéerne. Men hvad kan man gøre? Manden er jo ”fortabt i Mettes øjne” 🥹 Og selvom det er cute, så er vi faktisk lidt i tvivl, om manden konstant rødmer, eller solen bare har kælet (lidt for meget) for Mortens kinder… 🦀😅
Og til et vist punkt fungerer det da også. I hvert fald komplimenterer hun ham. Så meget at Morten får det godt i kroppen. Og det giver ham ”pludseligt” lyst til noget … 😙😙😙
Morten: ”Nu har vi snakket så meget om indre værdier, men finder du mig attraktiv?” Nu vil Morten sgu have dét kys.
Mette: ”Ja, det gør jeg.”
Morten: ”Okay, så hvis jeg kysser dig lige nu, hvad vil du gøre?”
Mette: ”Ærligt…” Morten læner sig ind mod Mette, som holder ham ud i semi strakt arm… ”ærligt.”
Morten: ”… så synes jeg også, vi skal vente med det faktisk…” Wow, godt reddet, Morten 💪
Mette, nikkende: ”Dét synes jeg også.”
Morten, der kigger lidt ned i jorden: ”… fordi der er meget mere at udforske, og øh det var også bare mig, der var nysgerrig.”
De griner begge to. Manden bliver flov og prøver at redde den, men hey, point for at prøve.
Mette er ærlig og synes måske ikke, de skal kysse. Af respekt over for sig selv, over for ham og for de andre fyre. Måske Mette har justeret sin strategi en smule?
Nå, men Morten er ramt af en vaskeægte Mette-epidemi … Helt blød i stemmen, nærmest drømmende, siger han i sin sync: ”Dagen i dag har været til ug. Jeg står med en ro i maven, en mærkelig følelse, som jeg ikke har mærket i meget meget meget lang tid. Jeg ved sgu ikke helt, hvad det er … det kan være, det starter med k og ender på ærlighed? Men det er i hvert fald nogle følelser, der går derhenad…” awwww, altså.
Manden lyder smaskforelsket. Alligevel er der et men. For har man set datingprogrammet Alene Sammen, hvor Morten i sæson 3 dater Nanna, så bør man måske være liiidt forbeholden … det er vi i hvert fald til det modsatte er bevist.
Hulemanden strikes again
Under sandhedsmiddagen tikker et anonymt spørgsmål ind til brormand Kasper med hulemandenergien.
”Kasper, du virker slet ikke, som om du leder efter kærligheden. Gør du det?” Og det undrer vel nærmest ikke nogen, at spørgsmålet kommer fra Rallefar 😈😂 Han gider ikke bullshit, og er ikke bange for drama.
Desuden har manden jo en pointe, for det er ikke, fordi Kasper har gjort en kæmpe indsats. Noget, han heller ikke er bange for at indrømme … 🙈
Svaret, der kommer fra Kasper, lyder som følger – og hold så lige på hat og briller: ”Jeg tror (Kasper rømmer sig), jeg er taget afsted på turen med den indstilling, at jeg skal hygge mig med min bror og have en god tur (😳!!!), fordi jeg også har tænkt, at vi er mange fyre, og der er kun to piger, så rent sandsynlighedsmæssigt så tror jeg ikke, jeg har forventet for meget (øh, nej, men man kommer da heller ingen vegne med dén indstilling). Men jeg synes stadig, jeg har været åben.”
Godt nok har han også haft svært ved setuppet og hans manglende mulighed for at kunne tage initiativ. Men altså… come on. Selv brormand Stig er uimponeret over Kaspers svar… Og dét er Julie også.
Men det stopper ikke dér.
”At man som mand placerer sig i en situation, hvor man ikke har magten … og (det løber os koldt ned ad ryggen. Herre giv os styrke!) jeg tror, jeg har været … (manden ved ikke engang selv, hvad han vil med sin talestrøm, han famler … og så …) og sådan rent kønsrollemæssigt, tror jeg, jeg har været lidt skeptisk, men også på en eller anden måde tænkt okay, det kan være, jeg kan lære noget.”
Efter at have samlet kæben op helt nede fra gulvet, må vi bare konkludere, at Kasper HAR SÅ MEGET AT LÆRE. Og vi forstår GODT, Julie bliver provokeret. Man er jo rystet dybt i sin grundvold. Meget symptomatisk tørrer Nicolaj sved af panden. Han har sgu nok også svært ved at rumme monologen…
Nå, men videre til roseceremonien.
Kasper føler sig nemlig misforstået oven på sandhedsmiddagen, så han trækker sig ved roseceremonien. Måske han har luret, at hans chancer for at blive var minimale. Så godt kaldt. Og han er da heller ikke mere nedtrykt, end at han lige kan fyre en kæk bemærkning af til Mette, inden han smutter: ”Vi ses nok til en familiemiddag…” Sgu da meget sjovt. Afskeden med fyrene er også, for Kasper HAR lært noget af at være sammen med en gruppe fyre, som tør vise følelser og være sårbare. Måske det bare er dét, der skal til?
Udover Kasper og den nye fyr Phillip, som også selv trækker sig, må vi også sige farvel til vores alle sammens cool boy fra Randers, Johnny Adam Bravo, der æk bli’r jaloux. Det har været en fornøjelse.