Knuste hjerter og CHOKERENDE farvel: Nu græder vi altså også

Programmet har ikke været så højspændt, som det er i denne uge. Shit. Og den afsluttende roseceremoni byder både på vandpauser, skælvende ben, tårer og kæmpe kovendinger. Vi ved snart ikke, hvad vi skal gøre af os selv…

Mødet med svigermekanikken

Ugen lægger ud med, at fyrene skal møde svigermekanikken. De er spændte.

Julies fyre skal møde svigermor. Og der bliver hilst pænt på og krammet med Mor-Dorte, som smiler stort. Førstehåndsindtrykket er godt hos begge parter: ”Julies mor er eddermame en pæn dame,” er fyrene enige om. Ingen overraskelse. Har I set hendes datter???

Julies mor hiver på skift fyrene til side til en one-on-one.

Manden med tjek på det meste, Clark Kent, bliver spurgt ind til sin treårsplan, og den er der naturligvis styr på. Vi skal jo ikke glemme, at han både er udstyret med pensionsopsparing, eget hus og fast job. Mor-Dorte er imponeret.

Da det bliver Jonas’ tur, falder snakken på hans kreative side og dét faktum, at han har skrevet og illustreret en børnebog…

Mor-Dorte med stort smil og spørgende øjne: ”Ej, hvor fedt! Så du kan godt lide børn også?” 😄😄😄

Jonas, smågrinende: ”Deeet kan jeg love dig for.”

Mor-Dorte: ”Det var gooodt, fordi jeg kunne da godt tænke mig nogle børnebørn på et tidspunkt.” Der er sgu ikke så meget pis med mor-Dorte. Hun afkræver svar, og sådan er det.

Snakken mellem Mor-Dorte og Rallefar går også godt. Og vurderingen fra morens side er: ”Han er lidt den quirky type. Lidt mere flippet. Han er sådan en, der gerne vil lære mennesker at kende.”

Under den efterfølgende middag vil Jonas gerne vide, om Julie gemmer på sider, hun først viser, når man lærer hende at kende, Mads spørger til, hvad Mor-Dorte gør, når hun skal trøste Julie, hvis hun er ked af det (et spørgsmål, der falder i Mor-Dortes smag), mens Ralle vil vide, hvilken type der umiddelbart passer bedst til Julie. Meget relevant.

Mor-Dortes svar er (selvfølgelig) tilpas neutral: ”Jeg synes, der sidder tre rigtig gode eksempler her…”

Men i sin sync viser Ralle for første gang sådan ægte (føler vi) en snert af usikkerhed: ”Jeg håber da, at jeg er den, som passer bedst til Julie, men jeg er også nervøs, fordi der sidder altså en konditor fra København, der sidder en mand på Falster, som har fast ejendom og god økonomi, og så er der mig i Aarhus, som har en hund. Jeg er lidt i tvivl om, hvad hun helst vil have.” Men hey, Ralle, til gengæld har du charme og humor. Og hvem vil i øvrigt ikke gerne have en hund? 🥹

Mor-Dorte og Julie evaluerer oven på dagen, og hun synes alt i alt, ”det er nogle rigtig søde gutter”, men meget forskellige. Altså, helt vildt.

Senere på ugen skal fyrene, der dater Mette, møde hendes søskende. Brormand-Morten er med som bullshit-detektor, fordi nej tak til for meget drengerøvsenergi, mens bonussøster-Tina skal vurdere, om der er en fremtid i nogle af fyrene.

Brormand-Morten, der er militærmand, lægger hårdt ud og vil snakke politik – nærmere bestemt afskaffelsen af Store Bededag. Han tester lige vandene, kan man sige. Og Boris – der, ligesom de andre tre fyre, ikke ved, at brormand er militærmand – spørger lettere kritisk, hvor mange penge man egentlig kan spare på at afskaffe helligdagen. Hæhæ … Brormand-Morten er ikke imponeret og synes, at Boris får sagt lige rigeligt til dét emne. Alligevel klør han på, og skal lige høre, hvem af fyrene der har været værnepligtige … Det bliver et rungende nul 😬😬😬 Ikke drømmescenariet for den ærekære milimand.

Mette skyller den lettere anspændte snak ned med en ordentlig mundfuld øl. 

Så hiver de to søskende ellers alle fyrene til side én efter én til noget, der minder lidt for meget om en jobsamtale. Boris er den første.

Søster Tina: ”Er du blevet lidt forelsket i Mette?”

Boris: ”At sige, man er forelsket, er meget stort. Og vi har jo været på tre dates, men tre mega, MEGA dejlige dates. Der var en form for kemi fra starten, og jeg er blevet rigtig vild med hende, ja.”

Tina: ”Det er da også tæt på. Det er da rart.”

Morten: ”Godt svar!” 🤝

Tina i sin sync: ”At Boris siger, at han er vild med Mette, det er jo noget, han skal sige, fordi det er det, vi gerne vil høre (du løber sgu ikke om hjørner med Tina, du – alligevel er der pluspoint til Boris), men samtidig tror jeg også, han har valgt at smide det hele ind og sige, nu satser jeg, og det kan være, jeg bliver såret, men så må vi tage den derefter.”

Så er det blevet Stigs tur til at sidde i den varme stol, og Søster-Tina er direkte: ”Hvad med dig? Har du fået løbet hornene af dig? Er du et sted, hvor du godt kunne se, at der var noget fremtid med nogle børn, familie og sådan noget.” Spørgsmålet er som taget ud af vores mund, Tina 🤝

Stig: ”Jeg har haft kæreste på næsten altid. Så fra jeg var på efterskole, 16 år gammel, til 3. g, hvor jeg var 20 år gammel. Så jeg har haft sådan to voksne singleår, og jeg har bare fundet ud af, at det bliver meget hurtigt kedeligt, der er ikke så meget at komme efter.” Tina er tilfreds med svaret. Ja, ja.

Tredjegradsforhøret af Morten går mindre godt … Han lægger ud med en salgstale, der ikke imponerer synderligt på trods af, at han jo faktisk arbejder med salg og vurdering til dagligt.

”Morten snakker meget. Altså, det er ham, der starter – vi får ikke spurgt om noget, så han er god til at tale om sig selv,” siger Tina i sin sync. Ikke det bedste udgangspunkt. Til gengæld er det et stort plus, at han gerne vil have børn.

Nicolais snak med Mettes søskende starter med et meget direkte spørgsmål fra bror-Morten: ”Du er vel den eneste, der ikke har kysset med hende så?” Uh, salt direkte i det blødende sår.

Nicolai med forholdsvis oprejst pande: ”Ja! Det er jeg…”

Morten: ”Hvordan har du det med det? Nu ved du jo, Mette går meget op i det her. Det første kys, det er ligesom der, kemien opstår (pøse, pøse, pøse ENDNU mere salt). Føler du ikke, du har brug for et kys, eller?” Morten smiler stort.

Nicolai: ”Jo! Det skal siges, det er ikke, fordi der er mangel på forsøg.”

Morten med anerkendelse i stemmen: ”Nej… Afviste hun dig, eller?”

Nicolai: ”Ja, ja…”

Morten med løftede bryn og overraskelse i stemmen: ”Neeej!”

Nicolai: ”Jo, jo… men det er meget en ting, at den første siger hun lige nej til. Alle bliver lige afvist første gang, men øh… ja, ja. Så jeg har det jo lidt stramt med, at alle de andre har kysset med hende, men ikke mig.”

Morten i sin sync: ”Jeg får lidt ondt af Nicolai, da han siger, han ikke har kysset med min søster, og at han er blevet afvist. For jeg synes sgu, han er en rar fyr. Det er han.” Enig, Morten. Ligesom os, tror han også, at Nicolai kunne være et godt match for Mette. Han er sgu en smuk guttermand.

A dream come true

I løbet af ugen må Mette også invitere en enkelt fyr på date, og den tilfalder Måtten. Så hvis nogen skulle have afskrevet ham, så er han altså stadig in the game, konstaterer han.

Mette har brug for at mærke, om der er en romantisk kemi mellem dem. Og vi føler, der skal ske en del, hvis dén skal opstå. Morten er head over heels, Mette mere lunken. Der er et stykke vej, hvis de skal mødes et sted midtimellem.

Med store armbevægelser får Måtten fortalt Mette, hvor dejlig, han synes, hun er, og han lægger ikke fingre i mellem: ”Du er skøn på din helt egen måde. Dit smil det smitter. HELT vildt. Altså, det er utroligt, at jeg siger sådan nogle ting, fordi så lang tid har jeg ikke haft med dig, men der er et eller andet, du har gjort ved mig, og det, synes jeg bare, er spændende at udforske lidt mere.”

Det bliver næsten for meget af det gode – selv for os, der ellers er forfalden til pladderromantik, og vi må næsten holde pause i hans tale, for at kunne holde til det hele.

Mette fniser (hvordan finder man også lige en grimasse, der passer?) og tager ham lidt i hånden. Måske fordi hun mangler ord? Den er også svær at komme tilbage på, hvis man ikke helt er det samme sted og kan gengælde følelserne til fulde: ”Du er sød,” får hun sagt og indrømmer samtidig, at hun bliver rørt og glad for Mortens søde ord. Alligevel er vores mavefornemmelse liiiiidt off.

Deres fisketur bliver afløst af snak og kolde øl. Og blikkene, der udveksles, bliver mere og mere kærlige. Mette bliver varm inden i, siger hun. Morten kan se det på hende. Og så kysser de. Sgu.

Og det første kys ”smager af mere”, konstaterer Mette. Og det skal du altså ikke sige to gange til Morten, der lige har fået sit allerstørste ønske til at gå i opfyldelse.

”Jeg er i ekstase. Jeg er i eufori. Han griner fjoget og rødmer) Arg, hvor er det godt,” siger Morten i sin sync 😛😛😛

Senere på daten har Morten arrangeret en lille spørgsmålsleg. Missionen er uden tvivl, at de skal lære hinanden at kende, og initiativet er da også rigtig fint. Mette fornemmer bare ingen personlighed (av!), men mere at Morten forsøger at tale Mette efter munden. Han.vil.hende.så.gerne.

En perfekt søndag ville i Mortens optik foregå i BonBon-Land med kæresten under armen. Et svar der IKKE tiltaler Mette – hun skal i hvert fald ikke med, proklamerer hun i sin sync.

Et andet spørgsmål lægger op til, at de skal kysse, men Mette griber den ikke. Og da Morten så til sidst afslører, at han har formet et hjerte og skrevet Mette med solcreme på sin maven, så knækker filmen. Too cheasy, er dommen. Mette falder ikke på røven over det: ”Det er cute, men det er eddermame også gakket.”

Alligevel mener Mette, at hun har opdaget en nerve hos Morten, som hun gerne vil udforske lidt mere … Vil du VIRKELIG, sådan ægte-ægte, gerne det? Vi har svært ved at tro på det.

Ægte kærlighed eller programmets præmis?

Fyrene sidder og snakker i huset om den bromance, de har fået opbygget. Cute. Alle er de småforelskede og har samtidig svært ved at forstå, hvad det er, der sker. Og så siger Mads noget …

”Det kan godt lyde vildt, at man kan finde kærligheden hernede og få så stærke følelser på så kort tid, men det er også nogle helt vilde rammer at date i.”

Selvom man som seer godt ved det, når man hver uge sidder og sluger afsnit efter afsnit, så glemmer man samtidig lidt, hvor vildt et setup det egentlig er. Hvem ville ikke blive fuldstændig skør og i stand til at overbevise sig selv om, at man er forelsket i et andet menneske, hvis det er præmissen – og det ENESTE, du fokuserer på i x-antal uger? Skyldig!

Det helt store spørgsmål er derfor også, om man så reelt er forelsket, eller om det hele er ren og skær indbildning??? Drengene har i hvert fald opbygget en kærlighed til HINANDEN. Det er man sikker på. Vi har dog svært ved at gennemskue den romantiske kærlighed. Og den lader vi så stå dér.

Konditorens tur

Jonas skal LANGT OM LÆNGE på solodate med Julie, og de skal rappelle. Jonas er ikke sådan voldsomt begejstret, for han har højdeskræk. Men det er selvfølgelig ikke noget, han gør et stort nummer ud af 😎

”Det er ikke så slemt, som jeg troede,” siger Konditoren med let rystende stemme.

Julie og Jonas dater videre. Han åbner op for, hvor svært han synes, det har været at date på den måde, programmet lægger op til. Faktisk virker deres snak ret reel, og kemien er der. Spørgsmålet er bare, om det er på grrr, jeg vil ha’ dig-måden, eller mere bare ej, jeg synes, du er et godt menneske-måden. Løbet er ikke kørt for Konditoren, proklamerer Julie.

Og inden aftenens roseceremoni siger hun endda til kameraet: ”Det er dejligt at se Jonas i dag.” Ikke usædvanligt, men blikket er drømmende?! Og pludseligt får hun lyst til at kysse ham??? Kæmpe kovending, jo!! Måske der faktisk er ægte, romantisk kemi?

En tilstand af chok

Vi er spændte som en flitsbue, inden aftenens – og programmets sidste – roseceremoni, hvor kvinderne hver skal vælge de to mænd, de vil have med til finaleugen.

Og efter alt at dømme er vi ikke alene om at have nået et vist niveau af nervøsitet. Alting sitrer af nervøsitet, tårerne presser sig på, og følelserne sidder uden på tøjet hos de sidste fyre, der er tilbage i huset.

Julie kalder Mads op om den første. Hun snubler over ordene og kan slet ikke snakke. Hun er nødt til at have noget vand, og Petra kommer hende naturligvis til undsætning (<3). Der bliver grædt, og Petra trøster. Pyha. Det er faktisk lidt svært at være i. Vælger hun alligevel Mads fra? Ham vi tror allermest på…

Gad vide hvad Mads tænker, da han står der, og hun går? Og hvorfor følger han ikke efter hende og hjælper?

”Jeg tror, jeg er blevet lidt vild med dig.” Ej 🥹🥹🥹 Mads lyser op i et stort smil. Vi ånder ud. Dét var eddermame intenst – faktisk det mest intense, vi har oplevet indtil nu.

Mette giver sin første rose til … Boris <3 Det vidste man jo godt lidt.

Er det kun vores hjerter, der banker? Vælger Julie Ralle eller Jonas? Ralle, ikke?

”Jonas”, siger hun så. Vores kæber falder til jorden med et seriøst brag, mens Rallefar kigger ned i jorden og tager hænderne op foran munden (og bider lidt i sine fingre???). Man kan nærmest høre hans hjerte gå itu. Og alle – inklusiv os – lader til at være målløse, men okay, det forklarer måske tantekysset…

Julie valgte altså ikke Rallefar, selvom vi var mange, der havde håbet. Kemien med Mads er åbenlyst mere “lækker-lækker”, og Julie har opdaget noget ved Konditoren, som hun skal udforske. Der er ikke noget at gøre, og vores yndlingscharmebøf med de mest alletiders kommentarer må altså rejse hjem til DK uden sin Julie. Kæft, det er trist.

Men ak, vi er ikke færdige endnu. For det er blevet Mettes tur til at uddele sin sidste rose – til enten Stig, Morten eller Nicolai.

Kameraet panorerer rundt på de tre fyre. Stig kigger semi på Mette, men har svært ved det, Nicolai kan slet ikke holde øjenkontakten, mens Morten er præcis lige så intens i sin øjenkontakt, som han altid er. Som om han prøver at telepatere med Mette.

Og så … ”Stig”, siger hun. Han går op mod Mette og får det pludseligt ”fårking dårligt” og skal have noget vand. Hans krop reagerer på hele situationen, og Mette bliver kort bekymret for, om han har fortrudt. ”Vil du tage imod min rose?” spørger hun forsigtigt. ”Dét kan du lige bande på,” siger han så.

Nok er Stig chokeret, men Morten er ødelagt, lader det til. Han står med en ekstremt tom følelse, fortæller han – og er både vred og ked af det. Forståeligt, men Mette har haft brug for en mere romantisk følelse mellem dem, og den har ikke været tilsvarende dén, hun har med Boris og Stig. Morten er uforstående. Og vi synes måske også godt, den kunne være serveret anderledes. De har jo LIGE kysset. Så Måtten må sgu føle sig lidt ført bag lyset, tænker vi.

Faktisk er Morten så ærgerlig, at der hverken er den store afsked mellem ham og Mette eller ham og boys. Lidt overraskende, egentlig… Det er fair, du er såret, men ja…

Artiklen fortsætter under videoen ...

Nicolais afsked er bare lidt federe. Ham er vi faktisk virkelig fans af. Så til alle singlekvinder derude: go get him! Med sin tårevædede afsked understreger han virkelig, hvad vi tror, alle har fået mest ud af i det her program: En kæmpe bro-mance og vilde venskaber. Så må kvinder og kæresteri komme på et andet tidspunkt.

Oven på dén omgang af afskeder skal blodtrykket lige falde. Men vi GLÆDER os kun endnu mere til finaleugen nu. Alt kan tydeligvis ske.