Balletdanser Alban Lemdorf: Det er noget af det hyggeligste at gøre juleaften

Hvad er det særlige ved at gå i teateret i juletiden?

“Opgaven for alle os, der arbejder på et teater, er jo at skabe en illusion og give folk en magisk aften, og intet går bedre hånd i hånd med stjernestøv, musik og en opløftet stemning end julen.

For mig er noget af det hyggeligste at gå i kirke juleaften, fordi alle, der kommer der, har truffet en kollektiv beslutning om, at nu skal vi have det godt sammen.

Læs også

Iben Dorner: ”Dét kan være enormt svært ikke at tage det personligt”

Det er den samme bevægelse, der sker, når folk går i teateret, og det er helt enestående. Indimellem skal jeg lige minde mig selv om, hvor heldig jeg egentlig er: Det er mit arbejde at danse til vidunderlig musik på en scene foran et publikum. Det er stadig vildt for mig, også selv om det er min hverdag.”

Hvad var din første store julerolle?

“Det var, mens jeg gik på Balletskolen, hvor jeg som 12-årig fik hovedrollen i Nøddeknækkeren. På det tidspunkt samarbejdede Det Kongelige Teater og Tivoli om opsætningen, så fire år i træk spillede vi Nøddeknækkeren i Tivoli. Derfor er julen for mig uløseligt knyttet til lysene og duftene i Tivoli og musikken fra Nøddeknækkeren.”

Hvorfor skal man tage ind og se Chris Minh Dokys nye juleforestilling, 'Dance Ballerina Dance'?

“Fordi du bliver høj af at se den. Det er en videreudvikling af den forestilling, han lavede for 10 år siden – 'Come Fly Away' – baseret på Frank Sinatras hits. Vi er stadig i samme gamle New York med croonere, højtaljede bukser og flotte nik til Gene Kelly og Fred Astaires trin.

Når du kommer ind og ser forestillingen, er der garanti for masser af bangers, som du kan synge med på, så du ikke kan sidde stille i sædet, og at du får lyst til at gå på bar bagefter og danse videre. Jeg er en kæmpe sucker for det her univers, og jeg synes, det er den perfekte tidslomme i julen.”

Du er castet i rollen som Santa. Hvordan skiller din julemand sig ud fra mængden?

“Det er vildt fedt at spille Santa, for det er ham, der trækker i alle trådene. Han er julens svar på Puk fra 'En skærsommernatsdrøm' (Shakespeares romantiske forvekslingskomedie, red.) han er Amor, og han er pendanten til 'Nøddeknækkerens Drosselmeyer' (ballettens finurlige onkel, red.) Han er lige dele tryllekunstner og fusentast.

Santas mål er at få de to hovedpersoner til at forelske sig, og han er ikke bleg for at bruge alle kneb i bogen. For mig er det drømmerollen. Jeg vil hellere være det skælmske sidekick end den klassiske helt. Når vi spiller 'Romeo og Julie', vil jeg helst spille Mercutio, fordi han er mere facetteret. Han er den populære fyr, der kan fægte, lyve og forblænde, men han er også uafklaret om sin egen seksualitet og ret ensom.”

Hvordan var det at arbejde med Chris Minh Doky igen?

“Det bedste! Vi blev venner, da jeg spillede med i 'Come Fly Away', og allerede dengang talte vi om, at det kunne være fedt at lave en forestilling som denne. Vi har begge boet i New York og elsker crooner-stilen, og så er han jo en af de største jazzbassister i verden.

Læs også

Maria Rossing: ”Jeg er taknemmelig for, at han skubbede mig ud over kanten”

Da han ringede om denne rolle, var der ingen tvivl; jeg sagde bare ja! Han er enormt god til at bruge vores individuelle styrker. Jeg har spillet klaver, siden jeg var fire år og troede egentlig, at jeg skulle være klassisk pianist, men så kom balletten i vejen. Og nu skal jeg spille klaver i et af mine numre.”

Hvad ønskede du dig mest i julegave som barn?

“Som lille barn? Lego. Det var det vildeste at få.”

Hvad ønsker du dig nu?

“Jeg ønsker mig ikke rigtigt noget – måske nogle nye håndklæder og sokker. Det er kedeligt, men jeg er ikke for fin til kedelige ønsker. Jeg vender mig meget indad i julen, så for mig handler det mindre om gaver og mere om at nyde øjeblikkene mellem travlheden.

Jeg elsker de der chill dage mellem jul og nytår, hvor vi bare er sammen som familie, og vi har tid til at være opmærksomme på det nærvær, der opstår lige nu og her.”

Hvad er dit bedste juleminde?

“Suset af at stå på scenen til Nøddeknækkeren var kæmpestort, fordi jeg ikke var vant til det. Og så det adrenalinkick, du får ovenpå en forestilling. Der er kontant afregning fra publikum. Tænk at blive klappet af, hver gang du har gjort dit arbejde.

I dag er jeg måske ikke euforisk efter hver forestilling, men jeg føler altid en dyb tilfredsstillelse. Derfor kan jeg heller ikke bare gå i seng, når jeg kommer hjem, og fordi jeg kun spiser et let måltid inden forestillingen, er det typisk der, ved midnatstid, at jeg laver god mad til mig selv og bliver oppe et par timer.”

Hvilken juletradition sætter du højest?

“Jeg er så dårlig til selv at jule, men vi har et julebal på Det Kongelige 23. december, og det er noget ganske særligt. Det har været en tradition i over 100 år, fordi ballettens børn tidligere ofte kom fra fattige kår og derfor fik en ægte fest med god mad, slik, underholdning og fælles lancier.

Jeg husker stadig, hvor stort det var som barn at danse lancier med en solodanser, og derfor prioriterer jeg selv den tradition højt nu, for der er intet bedre end at se lysene tænde i børnenes øjne.”

Hvad bringer det nye år for dig?

“Jeg skal til New York på en skuespillerskole, hvor jeg har taget klasser siden 2017. Og så er jeg med i den nye sæson af Orkestret. Det var en fantastisk oplevelse, og Frederik Cilius er et af de sødeste og mest grineren mennesker, jeg har mødt. Og så håber jeg da, at 'Dance Ballerina Dance' bliver en succes, så vi får lov at sætte den op igen næste år.”