De bedste juleoplevelser i hele landet i 2021
ALT.dk har samlet de bedste juleoplevelser i hele landet for børn, barnlige sjæle og dem, der blot elsker december.
Den søde juletid står for døren, og det betyder masser af god mad, familietid – og julehygge.
Der er igen i år mange gode muligheder for sjove aktiviteter og magiske oplevelser over hele landet, som alle er corona-sikre.
Du kan fx komme på glat is på Københavns skøjtebane eller rejse tilbage i tiden til dengang juletræet var en ny tradition. Skal ungerne underholdes, er der rig lejlighed til at møde julemanden, eller I kan nyde et par timer i selskab med dyr i lune julepelse. Mulighederne er mange!
Vi har samlet nogle af de bedste oplevelser og arrangementer, som du kan nyde med familien eller vennerne henover julen.
København
Tivoli: Besøg julemanden og nyd julelys
Stemningen er tæt på magisk, når Tivoli inviterer til julefest.
Igen i år pyntes Tivoli til et eventyrligt julelandskab, når kalenderen viser december. En million julelys glimter i vintermørket, og du kan smage dig gennem æbleskiver, brændte mandler, gløgg og julekager.
Hvor: Tivoli
Hvornår: 19. november til 2. januar
Pris: Indgang koster fra 135 kr.
Læs mere om Jul i Tivoli her.
Københavns Zoo: Julehygge med dyrene
Tag familien med i Zoologisk Have, der i år har en juleoverraskelse klar til hele familien.
Verdenspladsen kommer i 2021 til at leve op til sit navn, når den forvandles til en skøjtebane, hvor I kan suse forbi australske pungdyr, sydamerikanske pingviner, californiske søløver og den kinesiske hunpanda Mao Sun.
Efterfølgende kan I tage en tur på julemarkedet i skæret af 400.000 julelys og varme jer på en omgang gløgg og æbleskiver.
Hvor: Zoologisk Have
Hvornår: 20. november til 2. januar
Pris: 105-195 kr.
Læs mere om Københavns Zoo her.
Broens Skøjtebane: Jazz og julehygge på skøjter
Skøjtebanen tæt ved cykelbroen over til Christianshavn giver dig i år mulighed for at udleve alle dine skøjtelyster. Når du er færdig med det, ligger skøjtebanen lige op og ned ad Broens Gadekøkken, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Så find skøjterne frem fra gemmerne og få et par hyggelige timer på isen - og med god gademad bagefter.
Hver torsdag i november og december er der desuden lidt ekstra stemningsfuld atmosfæren når jazzduoenkl. 18.00 Moment’s Notice spiller op.
Hvor: Broens Skøjtebane
Hvornår: Fra 5. november
Pris: Adgang til skøjtebanen er gratis med egne skøjter. Du kan også leje skøjter på stedet, som koster det 50 kroner i timen.
Få flere informationer om skøjtebanen her og her.
Sjælland
Mørkøv: Rejs på eventyr til Nisseland
Tag ungerne med til julebal i nisseland, når Eventyrlandet Nisseland åbner dørene til sød julestemning. Her kan I opleve en masse fine nissepanoramaer, hvor små figurer har travlt med at kreere diverse ting – lige fra bageren, der gør brød klar, til smeden og bogbinderen.
Trætte ben kan hvile sig i Nisserød gæstgiveri, hvor I også kan nyde hjemmelavede retter til maven.
Hvor: Lindholtvej 4, 4440 Mørkøv
Hvornår: 06. nov. til og med 23. december.
Pris: Børn – 40 kr. Voksne – 95 kr.
Læs mere om Eventyrlandet Nisseland her.
Julemarked på Gavnø Slot
Besøg den 80.000 kvadratmeter store slotspark, der byder på julehygge og idyl, der vil ramme ethvert julehjerte. Under åben himmel vil duften af gløgg blande sig med brændte mandler og gran, mens I går på opdagelse i den pyntede slotspark, der rummer julemusik og juleboder med delikatesser, nisser, julegaver og kunsthåndværk.
Hvor: Gavnø 2, 4700 Næstved.
Hvornår: 5.-7. & 12.-14. november
Pris: Voksne koster 85 kr. Børn 35 kr..
Aarhus
Jul i Den Gamle By
Oplev 400 års julehistorie i Den Gamle By, hvor du kan komme i julestemning med masser af spændende oplevelser for både store og små. Man kan for eksempel tage på en julesporsjagt, lytte til levende musik og lære om juletraditionernes historie.
Hvor: Den Gamle By
Hvornår: 20. november til 2. januar
Pris: Fra 75 kr.
Se hele programmet for Jul i Den Gamle By her.
Nisseløbet
Saml et hold af dine bedste løbekammerater og kom i ægte nissestemning, når Radio go!FM og Aarhus Motion i år er tilbage med det årlige Christmas City Run.
På det hyggelige orienteringsløb kommer I forbi mange af byens flotte, julepyntede lokationer, kan høre stemningsfuld musik, få lækre julegodter - og så ikke mindst gøre det hele i de nissekostumer, der bliver udleveret med jeres startnumre.
Hvor: Bispetorv, Aarhus C
Hvornår: Onsdag den 8. december
Pris: 175 kr. pr. deltager
Drengekorets julekoncert
Lad julefreden rigtig sænke sig med dette års julekoncert i Aarhus Domkirke.
De talentfulde Skt. Clemens Drengekor, akkompagnere af Jutlandia Saxophone Quartet, synger julen ind med den elskede engelske Christmas Carols samt 4 danske julesalmer.
Derudover lægger også Clemens Knejterne, kendt for deres corona-sang "Vi holder sammen - hver for sig", vejen forbi.
Hvor: Aarhus Domkirke
Hvornår: 20. december kl.19:30
Pris: 150 kr. / 100 kr., hvis du er under 16
Læs mere om julekoncerten her.
Tivoli Friheden: Besøg julemanden
Julemanden har også fundet tid til de børn, der besøger Tivoli Friheden med ønsker til hans liste. Tag derfor dit barn eller barnebarn med i det fortryllende juleunivers, hvor I også kan gå på opdagelse i Julemandens By og se, hvordan alle nisserne forbereder sig til den magiske juleaften. Er du på udkig efter oplevelser til voksne, er Tivoli Friheden også et smukt syn i juletiden – og det nydes (selvfølgelig) allerbedst med varm gløgg.
Hvor: Tivoli Friheden
Hvornår: 13. november til 30. december
Pris: 140 kr.
Læs mere om jul i Tivoli Friheden her.
Aalborg
Englesang og messingklang
Med Johannes Langkilde i fornt, byder Musikkens hus på julestemning af bedste stemning, når både Susanna Andersson og Aalborg Symfoniorkester sammen med Klarup Pigekor og Nordjysk Pigekor indtager scenen.
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 22. december 2021 kl. 19:30
Pris: Fra 235 kr.
Bestil billetter til koncerten her.
Aalborg Teater viser Snefald
Snefald er et hjertevarmt juleeventyr, der handler om at finde sig selv og føle sig hjemme, der hvor man er. Den forældreløse pige, Selma, lever i Verden Udenfor, der er et trist sted. Hun sender et brev til julemanden med sit største juleønske: at få en familie.
Brevet når frem til eventyrlandet Snefald, hvor julemanden, Julius, bor, og på magisk vis kommer hun også selv dertil. Pludselig forsvinder julemanden, og Selma bliver kastet ud i en kamp for at redde julen og finde sin sande familie.
Hvor: Aalborg Teater
Hvornår: 13. november – 23. december
Pris: Fra 130 kr.
Læs mere om Snefald her.
Aalborg Zoo hylder kærligheden
I Aalborg Zoo kan I gå på en lysvandring, som tager udgangspunkt i havens dyr, og de steder i verden, hvor de kommer fra. Se rensdyrene gå tur i Zoo, mød Snedronningen, hør det grønlanske kor og vær med til fællessang ved det store juletræ – og meget mere.
Hvor: Aalborg Zoo
Hvornår: 13. november – 29. december
Pris: 135 kr. (3-11 år 85 kr.)
Læs mere om Jul i Aalborg Zoo her.
Odense
Gå rundt i byen og kom i julestemning
Gå en tur i H. C. Andersen Kvarteret, der ligger i den gamle bydel i Odense, hvor I også kan besøge H. C. Andersens barndomshjem.
Skal den søde juletand stilles, kan I besøge Odense Chokoladehus, hvor I kan smage lokale chokolader i verdensklasse.
Hvor: Odense
Hvornår: Lige, når du vil
Pris: Afhænger af, hvor mange chokolader du vil smage.
Læs mere om H. C. Andersens Barndomshjem og Odense Chokoladehus.
Odense Zoo: Jul med dyrene
Den søde juletid har også indtaget Odense Zoo, hvor vinterdyrene har anlagt en varm julepels, mens besøgende i den smukt juledekorerede park kan holde sig lune på varm kakao og churros eller giv et kys til én, de holder af, på kyssebænkene.
Følg også med i julekalenderen og de to nisser Zoofus & Zoofie i deres jagt på julemandens rensdyr.
Hvor: Odense Zoo
Hvornår: 19. november til 24. december
Pris: 100-180 kr.
Læs mere om jul i Odense Zoo.
Julekoncert med Stig Rossen
Stig Rossen og hans julehold glæder sig igen i år til at turnere rundt i hele landet for at sprede den glædelige julestemning. Stig Rossen bliver som altid bakket op af sit fantastiske seksmandsband under ledelse af kapelmester Thomas Jaque og det faste julekor bestående af fire blændende dygtige sangere.
Med sig som gæstesolist har Stig Rossen musicalstjernen Johanne Milland, der - sammen med Rossen - er aktuel i musicallen Atlantis.
Hvor: Odeon
Hvornår: 5. december klokken 15:30.
Pris: Fra 355 kr.
Bestil billetter til Stig Rossen Julekoncert 2021 her.
Nissejagt på Møntergården
Museet holder desværre lukket, men det sætter ikke en stopper for julehyggen på Møntergården i Odense.
De gamle og unikke udendørsarealer er nemlig pyntet smukt op, og her er gemt både sig nisser og tal, som gør det sjovt for både børn og voksne at lægge vejen forbi.
Hvor: Møntestræde 1, Odense C
Hvornår: 9. december til 18. decemeber
Pris: Gratis
Læs mere om Jul i Børnenes Baggård her.