Belgien vil indføre aktiv dødshjælp til børn

Belgien vil indføre aktiv dødshjælp til børn

Indtil videre hedder aldersgrænsen for at modetage aktiv dødshjælp 18 år, men det vil Belgiens politikere nu lave om på.

Hvis et nyt lovforslag bliver vedtaget, bliver aldersgrænsen fjernet så også uhelbredeligt syge børn med voldsomme smerter og uden mulighed for behandling kan modtage aktiv dødshjælp med forældrenes samtykke. Det skriver BBC News.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget bliver Belgien det første land uden aldersgrænser for proceduren. Lige nu er Holland det land med den laveste aldersgrænse. Der hedder den over 12 år.

Syge børn er mere modne

Op til afstemningen om loven, der finder sted i dag, gik bølgerne højt. Modstandere af forslaget argumenterede for, at faren er, at udsatte børn ikke vil kunne tage så svær en beslutning og at forældre måske ikke vil kunne enes om beslutningen.

På den anden side lyder argumentet, at loven gør det muligt for dødssyge børn, at slippe for uendelig smerte. De lægger vægt på enhvers ret til en værdig død, skriver BBC.

Forud for lovforslaget havde 16 børnelæger i et åbent brev kraftigt opfordret til at loven bliver lavet om. Her lød argumentet blandt andet:

- Erfaringen viser, at i tilfælde af alvorlig sygdom og død, udvikler børn hurtigt en stor modenhed til et punkt, hvor de ofte er bedre i stand til at reflektere over og udtrykke dem selv omkring livet end sunde mennesker er, lød det.

Hvad mener du? Deltag i debatten på vores Facebookside.

LÆS OGSÅ: Derfor har den voksne ansvaret, når en ung forelsker sig