Beverly Hills 90210 2019 nye billeder

Banden er samlet! Se de første OFFICIELLE optagelser fra den nye Beverly Hills 90210-serie

Jaaa, det originale hold fra 1990’ernes største ungdomsserie er tilbage!

Brenda og Brandon. Kelly og Donna. David, Steve og Andrea.

Side om side står de samlet – præcis som vi husker dem. Altså dog lige med den undtagelse, at de er blevet 19 år ældre udgaver af sig selv.

Mens vi holder vejret i spænding og afventer en af årets mest hypede tv-premierer, hvor det originale hold fra 1990’ernes største ungdomsserie igen bliver samlet, er de første ”dryp” fra optagelserne netop blevet frigivet – og det går lige i vores Beverly Hills 90210-elskende hjerter!

På Instagram har Tori Spelling, der spillede Donna i serien, lagt et billede ud med teksten: The gang is BACK (banden er tilbage, red.)

Samtidig har det amerikanske tv-netværk FOX, som står bag den nye serie, delt en kort video, hvor man ser alle skuespillerne grinende rundt om et bord, mens de afholder noget, der ligner en form for læseprøve.  

Og én ting er, at vi andre er glade for nyheden om genforeningen, men i videoen ligner det (heldigvis) også, at skuespillerne er særdeles begejstrede.

Der bliver krammet, taget fælles-selfies, og undervejs løfter den 19-år ældre udgave af Brandon, Jason Priestley, et manuskript op til kameraet og viser, at den nye serie er døbt ”BH 90210”.

Jason Priestley understreger overfor det amerikanske underholdningssite EW.com, at det var en meget special dag, da han blev genforenet med de gamle kollegaer Gabrielle Carteris, Shannen Doherty, Jennie Garth, Brian Austin Green, Tori Spelling og Ian Ziering

Det var nemlig første gang i 25 år, at de alle var samle på én gang til igen at få taget fælles pressebilleder.

- Vi havde det alle virkelig sjovt den dag, der blev joket meget mellem os. De havde svært ved at få os til at holde fokus, fordi vi lavede så meget sjov med hinanden, siger han til EW.com, som bringer flere eksklusive billeder.

LÆS OGSÅ: 16 ting du kun forstår, hvis du har set Beverly Hills 90210

Serien følger de virkelige skuespillere

Den nye serie bliver en såkaldt ”meta”-serie eller en slags mockumentary-soap, hvor vi følger de oprindelige stjerner fra Beverly Hills 90210, mens de kæmper for at få en ny omgang af serien på skærmen.

Skuespillerne spiller således på papiret dem selv, men i udgaver, hvor der er skruet ekstra meget op for deres forskellige personligheder, og handlingen i serien vil også være inspireret ”af deres virkelig liv og forhold”, skriver FOX ifølge Variety

Midt i al glæden bliver alt dog ikke helt, som det plejer at være. Tidligere på året gik skuespilleren Luke Perry, der havde rollen som en af den oprindelige series største karakterer Dylan, pludselig bort. Hvordan handlingen vil berøre hans død, nu hvor serien også tager afsæt i skuespillernes virkelig liv, er endnu uvist.

LÆS OGSÅ: ”Mit hjerte er knust”: Læs 90210-vennernes rørende farvel til Luke Perry

Men på seriens officielle Instagram-side har FOX delt følgende tekst, hvor de understreger, at den savnede skuespiller altid vil være en del af "familien":

Det er også blevet officielt, at der er planlagt seks afsnit af den kommende serie, og at popcornene og tv-tæppet i sofaen skal findes frem onsdag den 7. august, som bliver den officielle premieredato i USA på FOX.

Hvornår serien kommer til Danmark, vides endnu ikke, men indtil da kan vi jo altid øve os på den ikoniske introscene: