Birgitte Hjort Sørensen: ”Jeg var faktisk ked af det meget af tiden”
Selvom udlandet har budt på mange eventyr for den Borgen-aktuelle skuespiller Birgitte Hjort Sørensen, har ”nomadelivet” i perioder været både hårdt og ensomt, fortæller hun i denne uges ALT for damerne.
Udlandet har givet skuespiller Birgitte Hjort Sørensen et hav af spændende oplevelser og jobs med i bagagen, men det har ikke altid være let.
Da hun i en periode boede i London, fordi hun landede en rolle i et prestigefyldt Shakespeare-stykke, følte hun sig for eksempel både ensom og trist til mode, fortæller hun i et stort interview i denne uges ALT for damerne:
”Selvom de (kollegaerne, red.) var utroligt søde ved mig, kunne jeg mærke, at det kostede mig meget mere at gå på arbejde, end det kostede dem. Og når vi havde fri, gik de jo hjem til deres familier. Når man er den eneste, der er udenbys, er man altid den, der siger: ”Skal vi ikke lige gå ud og få en drink?”. Så for det første bliver man en lille smule tiggeragtig, og for det andet skal man poste rigtig meget energi i alle relationer. Jeg havde simpelthen bare meget mere brug for dem, end de havde for mig,” siger hun og fortsætter:
”På et tidspunkt blev jeg opmærksom på, at jeg faktisk de fleste aftener gik alene hjem til min lille kælderlejlighed og drak tre glas rødvin. Fordi jeg er sådan en, der altid har fået skudt i skoene, at jeg er meget kontrolleret, tænkte jeg dengang, at det da var meget fedt, at jeg kunne slå mig lidt løs. Det var det selvfølgelig også, men det havde jo en kant af noget andet. Det var ikke rigtig sundt, vel, og jeg var faktisk ked af det meget af tiden.”
Overdrevent fokus på mad
Birgitte Hjort Sørensen husker også en periode i Los Angeles, hvor fokus på det ydre fyldte alt for meget. Det er hun opmærksom på, at hun for alt i verden ikke vil give videre til sine to døtre, fortæller hun:
”Jeg har tænkt en del over, at der var en periode i mit liv – omkring tiden i Hollywood – hvor jeg gik rigtig meget op i at dyrke motion, spise rigtigt og se rigtig ud. Jeg vil ikke sige, at jeg havde en spiseforstyrrelse, men jeg havde stort fokus på indtag af føde og forbrænding af det. Og der er jeg enormt bevidst om, hvad jeg viser mine piger. De skal ikke tro, at de skal se ud på en bestemt måde, eller at mor skal have makeup på, før hun går ud ad døren. Samtidig er en del af mit job jo, at jeg går ud og er en offentlig persona, men jeg synes, at det er lettere at adskille nu. Det er okay at tage pænt tøj og makeup på og sætte håret, når jeg skal til en premiere – det er en del af mit job – men derhjemme behøver jeg ikke se ud på en bestemt måde,” siger hun.
Birgitte Hjort Sørensen forklarer også, at hun i dag sætter meget mere pris på det nære familieliv hjemme i Danmark, end hun gjorde tidligere:
”Det er sjovt, for i de år, hvor jeg rejste meget, kunne jeg næsten ikke holde ud at komme til en familiefødselsdag. Jeg syntes, det var kedeligt og snævert, og jeg ville bare ud i verden. I dag synes jeg simpelthen næsten ikke, at der er noget, der er dejligere end at komme til en familiefødselsdag. Det er noget af det, der kommer med det at få børn. En værdsættelse af at have det bagland og en familie, der bare er der. Visheden om, at der altid er nogen, der har min ryg, er en kæmpe styrke. Jeg er ikke i længden bygget til det nomadeliv, jeg levede i nogle år, og da jeg kom hjem fra New York og mødte min kæreste, var der bare så mange ting, der faldt på plads. Vi ville det samme, vi fik lavet vores familie, og pludselig er jeg det sted i verden, hvor jeg hører til.”
Så det er slut med at rejse ud og arbejde?
”Nej, jeg vil ikke sige, at det aldrig skal ske igen. Nogle af de ting, jeg har lavet i udlandet, har været virkelig sjove, og fagligt har jeg ikke følt mig så meget i bås i udlandet, som jeg nogle gange gør herhjemme. Men det skal være et virkelig fedt projekt, før jeg vil overveje det, for min familie er det vigtigste.”
Læs resten af det store interview med Birgitte Hjort Sørensen i denne uges ALT for damerne, hvor hun blandt andet fortæller, hvordan årene i folkeskolen var medvirkende til, at hun ofte har haft en grundfølelse af, at andre som udgangspunkt ikke kan lide hende.