80-årige Bodil rejser langt for sin hobby: ”Folk mener, jeg er bindegal!”

Selvom nogen siger, at man ikke skal nævne en kvindes alder, så er Bodil Bjergveds 80 år alligevel værd at nævne, fordi man nærmest ikke tror det.

Måden, hvorpå hun bevæger sig rundt i sit tre-etagers byhus i Holstebro, den energi hun udstråler, det mørke hår og så selvfølgelig det, at hun hver anden torsdag drager til København for at danse og blive undervist i 1800-tals danse.

Læs også

Sussi frygtede, at den gamle teknik ville dø med hende – men så fik hun pludselig travlt

"Her i Holstebro mener de, at jeg er bindegal. Jeg bliver anset for at være lidt af en nørd, og folk spørger, om jeg ikke kan danse her, men nej – det er jo derfor, jeg tager afsted," forklarer Bodil med et smil.

I snart 20 år er Bodil stået på toget mod hovedstaden hver anden uge for at danse med Bo, der ovenikøbet syr de smukkeste, historiske kjoler til hende.

"Jeg plejer at sige, at jeg er hans påklædningsdukke," som Bodil smilende udtrykker det.

Bo Høgh Hansen har kreeret 19 overdådige kjoler til Bodil. Han er kostumetekniker på Det Kongelige Teater og virkelig en kapacitet med nål og tråd. Han er 56 år og godt gift med Finn, men på dansegulvet er han Bodils mand.

"Faktisk har jeg kendt Finn, siden han var ni år, og det var gennem Finn, at jeg lærte Bo at kende i 1997. Min mand dansede ikke, og det gør Finn heller ikke, men de har altid syntes, at det var så godt, at Bo og jeg havde den fælles interesse," fortæller Bodil.

Det begyndte, da Bo spurgte, om Bodil ville med til Internationalt Balseminar på Snoghøj Højskole. Det ville hun, og siden har de været på højskolen hvert andet år og i Wien hver sommer for at danse.

"Bo siger, at han prøvede mig af, og jeg siger, at jeg prøvede ham af. Det finder vi vist aldrig ud af," bemærker Bodil med et smil.

Bodil har to døtre, der er 56 og 38 år, og tre børnebørn. I februar mistede hun sin mand, Bjarne, som hun havde delt sit liv med i 50 år.

"Jeg fandt ham død af hjertestop på gulvet. Lyset var bare slukket, og det var den bedste måde for ham at dø på. Han har altid sagt, at han ville bæres herfra, og det gør mig rolig, at det skete sådan, selvom jeg selvfølgelig savner ham," fortæller Bodil.

Dansen fortsætter

Hun var slet ikke i tvivl om, at dansen skulle fortsætte, for som hun siger:

"Bjarne ville blive rasende, hvis jeg sad hjemme og trillede tommelfingre. Vi har altid givet hinanden plads til at dyrke vores interesser, og da jeg begyndte at tage til København hver anden uge bakkede han op," fortæller Bodil.

Læs også

Hans var kun 10 måneder, da han kom til verdens nok mest ensomme by – her er, hvad han lærte

Dengang arbejdede hun stadig som bevægelseslærer på seminariet i Holstebro, men fik sit skema lagt, så hun fik fri klokken 12 og kunne tage toget til København.

"Vi danser fredag klokken 19, så det passede fint," fortæller Bodil.

I alle årene har hun overnattet hos Bo og Finn i København, og efter at Bodil gik på pension i 2010, er hun taget afsted om torsdagen og hjem om lørdagen. Så får hun tid til at se udstillinger, gå i teatret, besøge sin bror og sit ene barnebarn, der bor i byen.

"Jeg nyder det, og jeg nyder især at danse. Vores lærer, Jørgen Schou-Petersen, forsker i gamle danse, og han rekonstruerer dem til os. Jeg kan godt lide, at det er ambitiøst, og det er derfor, jeg tager den lange vej. Jeg dansede ballet som barn og ung og senere moderne dans. Koreografien interesserer mig, og jeg kan jo stadig trinnene," pointerer Bodil.

At hendes "dansemand", Bo, er 24 år yngre, har aldrig optaget hverken ham eller hende, og Bodil understreger med et smil:

"Jeg kan stadig danse ham træt. Min læge siger, at jeg har gode gener og krudt i røven."

De smukke kjoler

Krudtet bruger hun på at arrangere et årligt bal for sit dansehold sammen med Bo og på at tage ud at danse opvisningsballer. Kun når de danser opvisninger, er Bodil iført en af de smukke kjoler, som hænger i hendes hjem, og som dækker et århundredes dansemode.

"Folk spørger, om det giver mig en følelse at at være prinsesse, men sådan er det ikke. Måske første gang, Bo havde syet en kjole til mig, men nu er de en del af den rolle, jeg går ind i. Vi klæder os jo ikke ud – vi klæder os på! Når alle kommer i den rette påklædning, løfter det niveauet," forklarer Bodil.

At hun fortsat danser og gerne bruger mange timer på transporten, skyldes én ting, fortæller Bodil:

"Det giver mig livsglæde og energi at danse og beskæftige mig med noget, der er sjovt og spændende. Jeg bliver simpelthen glad i låget!"