Sådan er det at være børn af ”gamle forældre”

Både Anne og Julie er resultatet af adoption. På den ene og på den anden måde. Annes forældre var ikke i stand til at få biologiske børn sammen, så de hentede deres datter på Sri Lanka. Julies forældre havde allerede tre børn, hvoraf de to ældste er adopteret, da Julie blev født.

- Min forældre troede ikke, de kunne få børn, men det kunne de så godt! Der gik ikke lang tid efter, de havde hentet min bror i lufthavnen, til de fandt ud af, at min mor var gravid med min biologiske søster. Fire år efter kom jeg så til verden. Det var slet ikke planlagt. Men jeg tror bare ikke, at mine forældre rigtig troede på, at de kunne få et til biologisk barn i en alder af 41 og 42 år”, forklarer Julie.

Masser af livserfaring

Anne og Julies forældre er i dag i slutningen af 60’erne, hvilket unægtelig giver en del livserfaring i forhold til, hvad de som 26 - og 25 år kan diske op med. De historier, som Annes far fortæller, er fra en hel anden tid.

- Som lille elskede jeg at høre min far fortælle om livet på landet i 1950’erne. Om at hans familie var de første i hele byen, der fik et fjernsyn. Eller historien om hvordan mistede sin ene gummistøvle til en sur orne, da han forsøgte at snuppe et af de daggamle wienerbrød, som blev givet til grisene som foder. Jeg elsker, at han synes, at Coca Cola Zero smager bedre end almindelig Cola, fordi det minder ham om den lidt sæbeagtige smag, som Cola havde i hans barndom. Det kan meget vel være, at det ikke var så idyllisk i virkeligheden, men i mit hoved er det ren Morten Korch og smukke bindingsværkshuse, fortæller Anne.

LÆS OGSÅ: Blev mor som 47-årig

De underholdende historier kan Julie nikke genkende til. Og selvom historierne tilhører en anden generation, så har forældrenes alder aldrig været et problem i løbet af barndommen.

- Da jeg voksede op, tænkte jeg aldrig på, at mine forældre generelt var lidt ældre end mine veninders mødre og fædre. Jeg kan slet ikke mindes, at jeg i løbet af min folkeskoletid har haft tanker a’la ”gid mine forældre var 15 år yngre, så ville det hele være meget sjovere”, siger Julie og fortsætter:´

- Det er først, da jeg blev omkring 20 år, det sådan rigtig gik op for mig, at mine forældre var ’gamle’ i forhold til mange andre jævnaldrendes forældre. Mine forældre var blevet 60 år, og selvom det ikke er vanvittigt at blive 60 år, så lød det helt forkert i mine øre, da jeg slet ikke opfattede mine forældre, som pensionskandidater. Min mor er gammel skolelærer, og en af mine veninders far har haft min mor, som underviser. Det fortæller han ofte om, og så går det jo også op for en, at de er lidt ældre.

Bange for at miste dem for tidligt

Trods de sjove historier og gode barndomsminder, så er alderen alligevel et område, der kan gøre ondt at tænke på. Anne blev for et lille års tid siden mor til en pige, og det har sat tankerne i gang.

- Det giver mig verdens største klump i halsen at tænke på, at han er 66 år ældre end sit ældste barnebarn. Min datter. Tanken om, at han måske ikke når at være en ligeså vigtig del af hendes liv, som han har været det for mig, kan bringe tårer frem i mine øjne i løbet af no time. Jeg er så bange for, at han ikke kommer til at være et rigtigt levende menneske i hendes erindring, men bare et todimensionelt minde om mand med en dyb stemme og gråt hår.

Min mor nåede aldrig at møde min datter. Hun blev desværre kun 59 år. Hun var 37 år ældre end mig. Jeg var hendes eneste barn, hendes ønskebarn, som hun og min far fik lov at adoptere efter mange års venten og papirarbejde. Desværre fik vi kun 22 år sammen. Og det var alt, alt for lidt. Hun døde af en arvelig kræftsygdom, så her var det ikke alderen der spillede ind. Men det er svært at være midt i tyverne og være alvorligt bange for at miste sin eneste tilbageværende forælder til aldersbetingede sygdomme.

For Julie har tankerne om børn ikke fyldt meget. Alligevel kan det godt påvirke hende, at hendes far insisterer på at blive på arbejdsmarkedet på trods af, at hans pas fortæller, at han er i sin gode ret til at gå på pension.

- Min far arbejder stadigvæk. Og det kan godt gøre lidt ondt, når jeg tænker på, hvad han nogle gange slæber sig igennem. Jeg læste for nyligt et interview med skuespilleren Jesper Lohmann, hvor han fortalte om sin far, der var stoppede med at arbejde som 67-årig, og to år efter døde han. Simpelthen fordi, han manglede sit arbejde. Og jeg er bange for, det samme kunne ske med min far. Men samtidig synes jeg også, at jeg kan se, at han jo ikke kan blive ved at knokle, som han har gjort førhen.

Ligesom Julie og Annes vil flere og flere af fremtidens forældre, højst sandsynligt vælge at få deres første barn i en relativt sen alder. Den udvikling kan man mene om, hvad man vil. Men i sidste ende er det vel vigtigere, hvilken slags forælder man er, end hvilken alder man har.

LÆS OGSÅ: 46-årig gravid: Jeg føler mig ikke som en gammel mor