"Min mand forstod mig godt, men det gjorde resten af familien bestemt ikke, hvilket de ikke lagde skjul på"

Min mands familie holder ferie sammen en uge hver sommer, så forældre, børn og børnebørn – der alle bor rundt omkring i landet – kan samles.

Jeg kom sent ind i familien medbringende to unge, voksne børn, min mand har en yngre søn af et tidligere forhold. Jeg har igennem de sidste mange år deltaget på familieferierne, selvom jeg aldrig har været vild med at bo så mange mennesker stuvet sammen i et lille sommerhus, sådan som min mands familie godt kan lide det.

Sidste sommer sprang jeg dog fra. Mine børn skulle noget andet det år, og jeg havde heller ikke lyst til at tilbringe en uge i et trangt sommerhus omgivet af så mange mennesker. Min mand forstod mig godt, men det gjorde resten af familien bestemt ikke, hvilket de ikke lagde skjul på.

Til jul fortalte min svigerinde, at vi denne sommer kunne leje et sted i det sydlige Sverige med to små separate huse samt et større hus, som mine svigerforældre kunne bo i, og hvor vi alle så kunne samles efter behov. Med udsigten til at bo for mig selv og dermed selv kunne vælge samvær fra og til, sagde jeg ja, for jeg holder jo af min svigerfamilie.

Nu har vi erfaret at det hus (huse) er blevet droppet, i stedet skal vi igen bo mange mennesker i et ikke særligt stort sommerhus. Min svigerinde, der har stået for at leje huset, lod som ingenting, da hun meddelte os det, men jeg føler mig bondefanget.

Det er immervæk en uge af min ferie; min mand og jeg kunne have fundet på noget andet sammen, og jeg synes godt, de kunne have spurgt os, da de fravalgte det oprindelige hus, som de siger, de alligevel fandt for dyrt.

Min mand vil jo gerne have mig med, men jeg har helt tabt lysten. Kan jeg tillade mig at springe fra? Hvad tænker du?

G.L.

Vibekes svar

Nu synes jeg jo, at man skal gå efter løsninger i stedet for klodset at møve sig frem for at få sin egen vilje trumfet igennem. Det kan godt lyde, som om det er det, din svigerinde har gjort – ellers ville hun vel have spurgt jer, om I var med på at droppe den oprindelige plan, fordi hun pludselig selv fandt den for dyr.

Som du selv skriver, det er en hel uge af din ferie, så det er da rimeligt, at du også er med til at bestemme, hvad du har lyst til at bruge den på.

Men skaden er sket, og hvad gør du så? Jeg tænker, at du i stedet for at gå i din klodsede og en smule egoistiske svigerindes fodspor, selv tager de store sko på og tænker lidt på din mand, lidt på din svigerfamilie, men også en hel del på dig selv.

Det kan du gøre ved f.eks. at tage med den første del af ugen, der hvor alle er glade og fulde af forventninger og god energi, og så tage hjem efter nogle dage, når du føler, at du har fået nok af svigerfamiliens selskab.

Det kan da godt være, at din svigerinde vil sende dig et par skæve blikke, når du glad pakker din kuffert, mens hun selv er ved at drukne i medmenneskeligt selskab, men hende om det. Du har vist din gode vilje og forhåbentlig hygget dig imens.

Nu er du i din gode ret til at tage hjem og hvile ørerne, alt imens din svigerfamilie kan nyde deres tætte og trange samvær i ro og fred – nu de åbenbart sætter så stor pris på det.