Hun elsker at fodre andre folks katte

Spørgsmål om ældre familiemedlem, som fodrer andres katte

Jeg har et spørgsmål, som jeg godt kunne tænke mig at andre ser på med friske øjne. Det drejer sig om et ældre ægtepar i familien, som aldrig har haft hverken børn eller dyr. Nu bor de i en bebyggelse, hvor der løber katte rundt, og det kan jo ikke undgås.

Hver dag kommer der to katte og kradser på deres terrassedør, og fruen, som er meget katteglad, sætter straks en skål eller en tallerken mad ud til dem med tun fra dåse, piskefløde, rejer eller andet lækkert. Kattene er velnærede og har halsbånd og navneskilt på og ser ikke ud til at lide nogen nød. Af og til, når terrassedøren står åben, sniger kattene sig også ind i stuen og endog op ad trappen til soveværelset på 1. sal.

Nu er mit spørgsmål så: Er det ikke grundlæggende forkert at fodre andre folks husdyr? Jeg mener, at en familie har besluttet sig for at få en kat, og passer den så med mad, dyrlægebesøg samt omsorg.

Katte render rundt mange steder, men når de bliver fodret utallige andre steder, kan familien jo slet ikke selv styre, hvor meget mad katten får. Jeg er spændt på at høre din mening.

Vibeke Dorph råder til at lade være, da det kan gøre mere skade end gavn

Nej, jeg synes ikke, at det er en god idé, at man går og fodrer andre folks katte. Kun hvis der er tale om katte, der tydeligvis mistrives og savner et egentlig hjem. Her skal man så også først tage en beslutning om, hvorvidt man er parat til at tage katten til sig for altid, inden man finder dåsemaden og andre lækkerier frem. For selv om det kan være fristende, så er det ikke i orden, hverken over for katteejer eller kat, hvis man begynder at fodre en kat, der hører til i et andet hjem.

Som du selv skriver, så kan der være gode ernæringsmæssige grunde til, at kattene ikke bliver fodret med fløde og rejer på daglig basis – fløde er i øvrigt gift for en kat, det må de slet ikke få. Katten selv kan også blive forvirret over, hvor den selv hører hjemme, hvis madskålen er stillet frem lidt for mange steder.

Dit ældre familiemedlem kan således risikere, at kattene pludselig rykker ind og betragter hendes hjem som sit. Det er ikke sikkert, at hun er parat til det, hvilket da også igen vil være tarveligt overfor kattenes retmæssige ejere for ikke at tale om kattene selv. Jeg har også hørt forfærdelige historier om katte, der er kravlet ind i et hus eller sommerhus og endt med at blive låst inde, fordi husejer ikke har været opmærksomme på den, og derfor er taget afsted og har efterladt en kat, der ikke har kunnet komme ud igen.

Derfor: Vil dit familiemedlem have sig en kat, så må hun selv anskaffe sig en og så ellers nøjes med at klappe kattene, når de kigger forbi. Både for kattenes egen, men også for deres ejeres skyld.

Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast

I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.

Lyt til podcastserien her.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.