Hvordan får jeg min mors opmærksomhed?
Min mor har aldrig taget intiativ til et sundt forhold mellem os. Jeg har haft en svær barndom, hvor jeg kunne have brugt en elskende, kærlig mor, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om følelsesmæssig fraværende mor
Jeg er en kvinde sidst i 50’erne, der har en mor, som aldrig har kunne glæde sig på mine vegne og aldrig har fortalt mig, at hun elsker mig.
Hun har heller aldrig taget initiativ til at være sammen som familie, men har alligevel altid beklaget sig over det dårlige sammenhold mellem mig og mine søskende.
Hun inviterer aldrig selv, men har igennem årene overladt det til mig at samle familien. Min mor henvender sig i det hele taget aldrig af sig selv, heller ikke til sine børnebørn og nu oldebørn. Det sødeste, hun har sagt til mig, er, at jeg skal være klar over, hvor godt jeg har det, men hvor ved hun det fra, når hun aldrig spørger?
Jeg har flere gange forsøgt at tale med min mor om min svære barndom med skilsmisse, fraværende forældre og to små søskende, som jeg i en tidlig alder skulle tage ansvaret for.
Min far nåede jeg at få talt ud med, og vi havde et dejligt forhold frem til hans død. Min mor derimod har aldrig villet tale om fortiden, men er derimod god til at tale dårligt om andre. Hvordan får jeg den positive opmærksomhed fra hende, som jeg sådan har savnet hele mit liv?
Vibeke Dorph råder til medfølelse
Jeg forstår godt din afmagt, men jeg tror desværre ikke, at du kan lave ret meget om på din mor. Dels er hun en del af en generation, der ikke blev opdraget til at tale om følelser, men derimod blev opfordret til det modsatte. Kogt ned: taler du ikke om problemerne, så går de nok væk af sig selv.
Derudover lyder det også til, at din mor har haft et hårdt og svært liv, hun bærer derfor sikkert rundt på en masse skeletter i skabet, som hun ikke kan overskue at lukke ud. Når det er sagt, så lad mig forsikre dig om, at jeg godt forstår, at det kan være svært at være datter af en sådan mor, for du har altid manglet det spejl, vores mødre helst skal være for os.
Kan man ikke lave om på andre, så kan man heldigvis lave om på de forventninger, man har til dem, og det vil jeg opfordre dig til at gøre i forhold til din mor. Se hende, som den, hun er; En lille smule følelsesmæssig ødelagt og smadret af sit opdrag og fortid. Et menneske, der ikke handler, ikke fordi hun ikke vil, men fordi hun ikke kan. Accepter, at hun ikke er, som du ønsker dig, og prøv så i stedet at holde af hende, for den, hun trods alt er.
Se, om du ikke kan udskifte din vrede med medfølelse, for det kan der ligge en stor følelsesmæssig forløsning i. En forløsning, der måske på sigt også kan bringe dig og din mor tættere på hinanden. Ikke som dem, I ønsker, at I var, men som dem, I nu engang er.