Hvorfor har min datter lagt mig på is?
Efter en turmultarisk barndom er min datter nu blevet voksen og har besluttet sig for at tage afstand til mig. Det påvirker mig meget, og jeg vil bare gerne have et godt forhold til hende, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om problemer med datter
Min datter voksede op som skilsmisse- og enebarn. Hendes far og jeg tog os dog godt af hende, og vi gav hende alt det bedste, vi kunne give. Hun var en selvstændig pige og klarede sig godt i tilværelsen, og det gør hun stadigvæk.
Efter hendes fars død for 13 år siden, har hun dog været meget besværlig og har været utilfreds med den måde, jeg er på, og det liv, jeg har levet bl.a. med forskellige kærester.
Min datter fik sin egen familie for 11 år siden og har i dag en mand, som er ordentlig og sød ved hende og børnene. Hun ønsker dog stadigvæk at holde mig på afstand, hvilket gør ondt. Hun vil kun, at vi ses hver andet måned, og hvis jeg udtrykker et ønske om at ses oftere, bliver hun vred og umulig. For tiden har hun valgt, at vi først skal ses et stykke vej inde i det nye år. Vi ses i det hele taget sjældent, men når vi har mødtes, har vi det hyggeligt.
Jeg har været psykisk syg og også været indlagt i perioder med års mellemrum. I de perioder, hvor jeg var indlagt, har min datter følt sig omsorgssvigtet af familien og især af mig. I dag får jeg medicin og har fået en normal tilværelse. Min datter siger på trods af det, at hun ikke ønsker at ses så ofte, da hun selv har det svært og bliver mindet om min sygdom, når vi er sammen.
Jeg forsøger at forsætte min alenetilværelse uden at gå ned med flaget og er i stedet optaget af mit arbejde som kunstner. Jeg har valgt at følge min datters ønske om ikke at ses så tit, men det gør så også, at vi ikke får talt sammen om, hvor skoen trykker. Jeg håber sådan på, at hendes vrede imod mig og mærkelige dominans foretager sig, for jeg vil gerne have et tættere forhold til hende og hendes familie. Hvad gør jeg?
Annonse
Vibeke Dorph råder til at gå roligt til værks
Jeg tror, at der bag din voksne datters afvisende attitude bor en bange pige, der forsøger at passe godt på sig selv. Lader jeg blikket løbe ned over hendes fortid, så forstår jeg det godt. For ligegyldigt, hvor godt du og hendes far har gjort det, så har hun også været udfordret.
Dels af en skilsmisse, dels af hendes fars tidlige død og helt sikkert også af følgerne af den psykiske sygdom, som du har været så uheldig at være ramt af. Det sidste har sikkert fyldt rigtig meget i hendes opvækst, fordi du ufrivilligt har været fysisk fraværende i perioder, men også fordi det er vanvittigt hårdt at have en psykisk syg mor.
Der er rigtig mange følelsesmæssige ting, hun selv har måtte håndtere, og hendes tilværelse har ikke været så tryg, som hun har haft brug for. Det har skabt skrøbelighed i din datter, der bevirker, at hun beskytter sig selv ved at holde afstand.
Skal I have ændret balancen i jeres forhold, så tror jeg derfor, det er vigtigt, at du i gerning viser din datter, at du ikke længere er fanget af din sygdom, men nu er i stand til at agere som en stabil mor, der har en masse at byde ind med. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, så far forsigtigt frem.
Når du besøger din datter, så spørg til hende og børnenes ve og vel, hjælp til, hvor du kan og hold igen med at bebrejde hende, at jeres forhold ikke er tættere. Viser du nemlig i handling, at du ikke længere er én, din datter skal passe på eller tage sig af, så skal I nok finde tilbage til hinanden. Det kræver dog, at du anerkender den bange pige, der gemmer sig i din datter og møder hende, som den omsorgsfulde mor, du også er, og som jeg tror, din datter i den grad savner.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.
