En læser skriver ind, fordi hun er jaloux på sin kærestes børn - men med sin forstand godt ved, at det ikke skal gå ud over hverken kæresten eller børnene. Vibeke Dorph råder hende først og fremmest til at slippe skammen.
Jeg er en kvinde sidst i 40’erne, der er kæreste med en vidunderlig mand.
Vi er begge fraskilt; han for nylig, og jeg for en del år siden. Mine to store børn er flyttet hjemmefra, mens han har en teenager og et mindre barn på 10. Han og jeg flyttede sammen for et halvt år siden, og det er gået fint. Hans børn opfører sig pænt, respekterer mig, og at deres fars hjem nu også er mit.
Alligevel mærker jeg en stigende jalousi, når hans børn er hos os. Min kæreste er nemlig meget optaget af dem, forståeligt nok, for han savner dem jo, når de ikke er der. Den yngste har tit problemer med at falde i søvn, og så sover min kæreste hos ham på gulvet, mens jeg ligger alene i vores dobbeltseng.
Med min forstand kan jeg sagtens rumme det, jeg sov også sammen med min datter i en periode, da hun var lille. Alligevel bliver jeg jaloux, for jeg føler mig ensom og udenfor.
Det resulterer i, at jeg vågner op næste morgen i dårligt humør, for jeg føler mig som det fjerde hjul. Børnene er her kun fire dage hver anden uge, så resten af tiden har jeg min kæreste for mig selv. Jeg har ikke talt med ham om mine følelser, for jeg synes jo ikke, de skal ligge ham til last. Men hvorfor har jeg det sådan, og hvad gør jeg?
- Mia
Start med at lade være med at skamme dig
Det er et ganske normalt, men også ret tabubelagt problem, du døjer med her, så start med at lade være med at skamme dig. Du er nemlig ikke den første kvinde eller mand, der kæmper med jalousi over kærestens børn, der er vi en del, der har været, det gælder såmænd også for mig selv.
Og nej, det er ikke særlig rare eller rimelige følelser, men sådan er det med følelser, de kender ikke til, hvad der er ret og rimeligt. Det gør din fornuft så heldigvis, og den lyder til at være ganske velfungerende, for du er jo udmærket i stand til at gennemskue, at ansvaret for at løse problemet hverken er din kærestes eller hans børn, det er kun dit.
Det siger meget godt om dig, for desværre findes der jo mennesker, der formår at give andre skylden for deres egne knap så pæne følelser, så godt du ved, at problemet skal løses af dig.
For at få det gjort, så start med at drop skammen. Fortæl i stedet din kæreste, hvordan du har det – uden at du på nogen måde forventer eller forlanger, at han skal ændre adfærd pga. dig. Han skal blot vide, at du er lidt sårbar, fordi du er så glad for ham og jer. Du har måske derfor brug for et lille ekstra knus og kram, før han tramper ind for at sove på gulvet hos sin søn.
Står vi ved vores følelser, samtidig med, at vi selv tager ansvar for dem, så forandrer de sig stille og roligt for til sidst at fordufte. Skjuler vi dem eller forsøger vi at fortrænge dem, så stivner de og vokser.
Så del din kærlige misundelse med din kæreste, så skal du nok få bugt med din misundelse. Og glæd dig så i øvrigt over, at du har mødt en kæreste, der også er en dejlig og ansvarsfuld far, for det lover også godt for jer to.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
