Jeg har ikke lyst til at være i stue med min dømte svoger

Spørgsmål om pædofilidømt familiemedlem

Jeg har et svært spørgsmål, som nærer mig. Sagen er, at min søsters mand, der er sidst i 50’erne, gennem nogle år misbrugte deres barnebarn, som er under 10 år, seksuelt.

Da det kom frem, ville min søster skilles, hvilket alle i familien bakkede hende op i. Nu har min søster så fortrudt og besluttet sig for at blive sammen med ham, hvilket jeg absolut ikke kan forstå. Hun mister ovenikøbet derved også kontakten til sin datter, svigersøn og deres to børn.

Læs også

En læser fortæller: "Jeg blev tvunget til at indberette min søster"

Jeg har så svært ved at forestille mig at skulle være i stue sammen med min svoger, også efter han har udstået sin fængselsstraf. Min mor mener derimod, at når min svoger har udstået sin straf, så er han en fri mand, og vi skal derfor være sammen med ham som før. Mine tre andre søskende har været sammen med vores søster og svoger en aften, hvor min mand og jeg skulle noget andet. De sagde bagefter, at alt var som normalt, og at sagen ikke blev nævnt med et ord. De har dermed valgt at leve med “elefanten i rummet”.

Hvis jeg vælger ikke at ville se min svoger igen, vælger jeg også min søster fra, men jeg vælger også mine andre søskende fra, for vi mødes mest til fødselsdage, jul og påske. Det vil jeg være så ked af, men jeg har det så skidt, når jeg tænker på, hvad min svoger har udsat den lille dreng for. Hvad gør jeg, og er jeg urimelig?

Vibeke Dorph råder til at finde en løsning alle kan leve med

Jeg har det i princippet som din mor. Jeg mener også, at når mennesker har udstået deres straf, så skal de behandles derefter. Jeg er ligeledes stor tilhænger af, at jura og følelser holdes adskilt. Alligevel forstår jeg godt, at du har det svært ved at skulle omgås din svoger. For den ugerning, han har begået, er ikke bare ubegribelig, den er også foregået med fuldt overlæg af en voksen mand, der godt har vidst, hvad han havde gang i.

Læs også

Min kærestes dårlige selvværd smadrer vores forhold

Jeg ville personligt have det meget svært ved at skulle være i stue med et sådant menneske. Især da, hvis alle bare agerer som om, at ingenting er hændt, for det er vel det, der er tilfældet, når din øvrige familie lader som om, at elefanten ikke findes i rummet. En sådan attitude ville jeg ikke selv kunne leve med. For der er jo netop sket en forbrydelse mod et barn i jeres familie. Hvorfor skal det ikke italesættes? Er det for at skåne din svoger? Og i så fald, hvorfor?

Er det, fordi hans ugerning er så uhyrlig, at det vil være umuligt at være under samme tag med ham, hvis det nævnes, det tænker jeg faktisk.

Så nej, jeg ville personligt betakke mig for selskabet, også selvom det kunne koste mig kontakten med familiemedlemmer, men hvorfor skal det i øvrigt også det? Skal det være så meget enten/eller? Er din familie virkelig så samspilsramt, at I ikke kan finde en løsning, som alle kan leve med. Du kan vel se din mor og dine øvrige søskende uden at behøve at drive omgang med din svoger?

Du kan kontakte den datter, der udover at have fået forvoldt skade på sit eget barn også har mistet sin mor. Hun kan nok have brug for kærlighed og omsorg, og hun vil sikkert også blive glad ved at opleve, at der trods alt er nogen i familien, der står op for den lille dreng i stedet for at svigte ham for familiefredens skyld.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.