Da Sofie delte en stor hemmelighed med sin veninde, havde hun aldrig forestillet sig konsekvenserne
Min veninde var bekymret for sin teenagedatter. For at berolige Helle fortalte jeg hende om de langt mere alvorlige problemer, min egen datter havde været ude i. At jeg viste hende den tillid skulle vise sig fatalt. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.
Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Birgitte opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.
Da det firma, min mand var ansat i, flyttede til det midtjyske, valgte vi at flytte med.
Ikke kun fordi min mand gerne ville beholde sit job, men især fordi vores 15-årige datter, Amanda, trængte til at komme væk.
Hun var allerede som 12-årig gået i puberteten, og som 13-årig blevet stormende forelsket i en fyr fra niende klasse. Han var desværre lidt af en rod og fik en rigtig dårlig indflydelse på hende. Hun begyndte at pjække og vendte ryggen til alle sine gamle veninder og hang i stedet ud med sin fyrs ældre venner.
Amanda begyndte også at ryge og drikke og hørte overhovedet ikke efter, hvad vi sagde til hende.
Vi var selvfølgelig bekymrede, især da vi opdagede, at Amanda røg hash og begik butikstyverier. Prikken over I’et var, da hun lige inden sommerferien blev gravid, hvorefter hendes kæreste slog op med hende.
Da var hun ikke engang startet i ottende klasse!
Aborten tog psykisk hårdt på Amanda, og da hun vendte tilbage til skolen, tog alle hendes klassekammerater afstand til hende.
Hendes veninder vendte også ryggen til hende, og halvvejs gennem ottende klasse blev de ved med at florere rygter om Amanda i vores lille lokalsamfund.
Amanda var således ved at bukke fuldstændig under, da vi greb muligheden for at flytte til det midtjyske, hvor ingen kendte hende og hendes fortid.
Annonse
Vi flyttede ind i et parcelhuskvarter i en forstad til Aarhus. Amanda startede i en ny klasse, og allerede efter den første uge fik hun et par nye veninder, og hun faldt tydeligvis virkelig til. Jeg følte mig derimod stadig lidt isoleret, men en formiddag hvor jeg sad foran computeren og søgte et nyt arbejde, bankede det på døren.
Udenfor stod en kvinde på min egen alder med en blomst i hånden og bød mig velkommen til villakvarteret. Hun hed Helle og boede sammen med sin mand, og deres piger på 10 og 13 år, et par huse længere nede ad vejen.
Jeg bød Helle indenfor, og vi endte med at tale sammen i flere timer.
Der var bare en rigtig god kemi imellem os, og vi havde så mange interesser til fælles. Da Helle også var ”midlertidig hjemmegående,” som vi med et glimt i øjet kaldte os, begyndte vi at ses stort set hver dag.
Igennem de næste par måneder løb vi ture i skoven, kørte ud for at handle ind sammen – og frem for alt snakkede vi. Vi betroede også hinanden mere private ting. Hvis Helle og hendes mand havde haft et skænderi om morgenen, læssede hun af på mig over formiddagskaffen og omvendt.
Det, der dog gik Helle allermest på, var, at hendes 13-årige datter, der gik i syvende klasse, for alvor var ved at blive teenager. Hun var ikke bare næsvis og grænsesøgende, men Helle havde også fundet en pakke cigaretter nede i Karinas skoletaske.
Til en klassefest for nylig var Helle også blevet ringet op og bedt om at hente sin datter, der havde drukket sig så fuld, at hun var gået ud som et lys.
Selvom Amanda nu opførte sig helt anderledes fornuftigt, var det stadig en problemstilling, jeg levende kunne sætte mig ind i. Jeg forsøgte derfor at opmuntre Helle med, at det forhåbentlig bare var en periode, som de fleste forældre skulle igennem.
Da jeg ærligt fortalte hende om den svære tid, jeg selv havde været igennem med Amanda, spærrede hun øjnene op og slog sig chokeret for munden.
Et par dage efter, mens jeg en formiddag sad og skrev ansøgninger, blev hoveddøren pludselig flået op, og ind ad den kom Amanda, der smed sin skoletaske fra sig.
Annonse
Fuldstændig opløst af gråd og med mascara drivende ned ad kinderne hulkede hun, at selvom hun ikke havde fortalt ét ord til nogen om sin fortid, så sladrede hele skolen nu om, at hun både havde røget hash og fået en abort.
Amanda var knust, og inde i mig frøs alt til is.
Efter at jeg havde forsøgt at trøste Amanda, gik jeg hen til Helle. I samme sekund, hun åbnede døren, afkrævede jeg hende en forklaring.
Først forsøgte Helle at lade, som om hun ikke anede, hvad jeg talte om – men så tilstod hun, at hun havde brugt Amanda som skræmmeeksempel over for sin egen datter og nok også var kommet til at pynte lidt på historien. Jeg kunne da godt sætte mig ind i, at Helle gerne ville have styr på sin datter, men at misbruge min datter og min fortrolighed var at gå over grænsen.
Hele skolen bagtalte jo Amanda nu.
Da jeg kom hjem, talte jeg med Amanda. Hun blev rasende over, at jeg havde sladret om hende til Helle. Hun hulkede, at når hun ikke engang kunne stole på sin egen mor, hvem kunne hun så stole på?
Det var forfærdeligt.
Men jeg fik hende til sidst til forstå, at den vanskelige periode i hendes liv også havde været en meget vanskelig periode i mit, som jeg havde haft behov for at tale med en anden voksen om.
Jeg havde jo ikke haft fantasi til at forestille mig, at Helle kunne finde på at fortælle det videre til sin egen 13-årige datter.
Gudskelov udviklede sladderen om Amandas fortid sig ikke denne gang til mobning på skolen. For Amandas nye veninder slog en beskyttende ring om hende, og i det hele taget endte hun med at komme styrket ud af, at hendes hemmelighed var blevet røbet.
Annonse
For nu turde hun tale ærligt med sine nye veninder, der ikke dømte hende, men derimod hjalp hende med at tilgive sig selv, så hun for alvor kunne komme videre med sit liv.
Jeg var derimod ikke interesseret i at dele noget som helst med Helle længere. Jeg stolede ikke på hende og anede heller ikke, om hun havde sladret til andre på vejen om, hvad jeg ellers havde betroet hende
Heldigvis fik jeg kort tid efter et arbejde, og når jeg tilfældigt mødte Helle ude på vejen, hilste jeg høfligt på hende, inden jeg forsvandt ind til mig selv.
Det var dog også anstrengende at bo så tæt på én, som jeg nu holdt 10 skridt fra livet, så da Amanda skulle starte på gymnasiet, flyttede vi hen i et kvarter, der lå tættere på, og siden har jeg ikke haft kontakt med Helle.
Skriv til Vibeke Dorph
Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.
De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.
Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.
Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.