Jeg kan ikke leve op til min ekstroverte kæreste
Efter en ulykke har jeg ændret mig en del, hvilket kan mærkes i mit parforhold. Min mand føler sig ikke bekræftet i forholdet, hvilket jeg har dårlig samvittighed over, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om forskelligheder i parforhold
Jeg er en mand på 38 som bor sammen med min mand, som jeg har været sammen i 11 år.
I starten af vores forhold var jeg glad, udadvendt og klar på nye udfordringer.
Efter et år var jeg så ude for en ulykke, hvilket afstedkom, at jeg fik kroniske smerter. De første par år, var min mand mere eller mindre min sygeplejerske, for jeg kunne ingenting. De sidste seks år, er det dog begyndt at gå meget bedre, for jeg er bedre smertedækket osv.
Men det har været hårdt psykisk, og jeg har ændret mig en del. Jeg er på ingen måde impulsiv længere, som min mand er det. Han har også en meget stor sexlyst, mens min er næsten ikke eksisterende. Dels fordi, jeg stadigvæk har smerter, men også fordi jeg har svært ved at give slip. Jeg kan ikke slappe af, hvis det roder, der er opvask osv. og derfor afviser jeg ham alt for tit.
Vi var tæt på at gå fra hinanden på grund af min mands behov for at blive bekræftet. Vi var da også væk fra hinanden i en periode, men fandt så frem til, at det skulle være os. Han har accepteret, at min lyst er anderledes, men selv det, går jeg med dårlig samvittighed over. Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at være der for min mand, og det gør næsten fysisk ondt at skulle afvise ham. Har du et råd?
Vibeke Dorph råder til at stå ved sig selv
Vi kan spilde mange år af vores liv på at forsøge at være nogen eller noget, vi ikke er. Den udadvendte og sprudlende af os længtes efter at være dyb og vis, mens den mere indadvendte godt kunne tænke sig at være mere fri og åben. Vi kan da også slibe kanterne af på os selv og hinanden, men dybest set bør vi hellere bruge tiden på at være den bedste version af den, vi nu engang er.
Her dig, der lider under at være et menneske med brug for ro, orden og stabilitet. I mine øjne fine kvaliteter, som din mand sikkert også sætter stor pris på, fordi han selv er så anderledes, men som du har travlt med at bebrejde dig selv.
Lad dog være med det, vær dig selv i stedet. Din mand kan lide dig, som den du er, det har han jo fortalt dig, da I fandt sammen igen.
Forhold, hvor der er store personlige forskelligheder, kan være udfordrende, men også utrolig givende, fordi parret komplimenterer hinanden for de kvaliteter, de ikke selv besidder. Den type forhold fungerer bedst, hvis vi lader hinanden være dem, vi nu engang er, men de går i stykker, hvis vi bestræber os på at lave hinanden om.
Derfor, stå ved dig selv. Har din kæreste fortsat behov for bekræftelse (det burde han måske se lidt nærmere på) så kan I finde en løsning på det, hvis I altså er enige om, at I er to om at skulle finde den. Måske handler det om, at din mand skal forstå, at der skal være og ro og orden, før du kan slappe af og give dig hen.
Måske I skal øve jer i at finde hinanden igen ved at nulstille og dernæst sætte jeres sexliv i system og her tillade al den usikkerhed, det sikkert vil afstedkomme. Måske noget tredje. Vigtigst er det, at du står ved at være, den du er, for det er nu engang det smukkeste og eneste, du kan og skal være.