Jeg vil have min veninde ud af mit liv
Min veninde gennem mange år overskrider mine grænser. Hun bliver ved med at nævne min mands tidligere kæreste med stikkende bemærkninger mod mig. Jeg finder det yderst provokerende og overvejer at droppe relationen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om overskredne grænser i venskab
Jeg er en kvinde i starten af 70’erne, der tumler med et problem. Som ung mødte jeg min mand gennem en kollega, der også blev en slags veninde.
Hendes mand og min mand var dengang venner, og i årerne frem sås vi alle fire en del. Da hendes mand døde for ca. 10 år siden, blev venskabet mere løst, men vi ses fortsat.
Problemet er, at denne veninde har det med at overskride mine grænser. Vi har fælles omgangskreds, og det er ofte her det sker. Hun har selv en gammel veninde fra sin tidlige ungdom, som min mand havde et kortvarigt forhold til, før han mødte mig. Gennem årerne har hun fået en tendens til konstant at hentyde til det forhold. Jeg kender jo ikke kvinden, min veninde hentyder til, alligevel bringer hun hende konstant på bane.
Når jeg f.eks. gør klart, at jeg ikke kender kvinden og derfor ikke har nogen interesse i at høre om hende, så griner min veninde fjoget og siger, at min mand udmærket ved, hvem hun er. Disse stikkende bemærkninger har sat sig som en usikkerhed i mig. Min mand har ikke bemærket det og rystede blot på hovedet ad hende, indtil jeg gjorde ham klart, hvor ondt det gør på mig.
Jeg er nu der, hvor jeg ønsker at droppe relationen til hende, vi satte i forvejen også mere pris på hendes mand. Men hvordan får jeg det gjort? Jeg har ikke lyst til en mundtlig konflikt, men overvejer at sende hende et brev, hvor min mand og jeg får givet udtryk for, hvordan hun har overskredet vores grænser, og at vi ikke ønsker yderligere kontakt. Min mand er med på, at brevet skal være fra os begge. Synes du, det er den rigtige løsning, eller burde jeg lade det fare?
Vibeke Dorph råder til at kommunikere
Jeg kan godt forstå, at du irriteres over din venindes tåbelige hentydninger til en kortvarig affære med en for dig ukendt kvinde, der ligger mange år tilbage. Jeg kan også sagtens forstå, at du ønsker at få sat en stopper for stikpillerne, men at gå så vidt som til at sende hende et brev, hvori I bryder forbindelsen, det synes jeg er en klodset måde at løse sagen på.
Nu har din mand indtil fornyelig heller ikke selv været opmærksom på, hvordan din venindes bemærkninger sårer dig. Derfor tænker jeg, at det samme jo kan gælde for jeres veninde. Hun synes måske blot, hun er morsom og er ikke klar over, hvor ondt det gør på dig. Skulle du derfor ikke hellere starte med at få hende til at forstå, at du ikke deler hendes fornøjelse ved at rode rundt i en historie, der ligger mere end et halvt århundrede tilbage i tiden? Jeg synes i hvert fald, at det ville være mere ædelt at starte der.
Næste gang, hun nævner historien, så sig derfor til din veninde, at du stadigvæk er så glødende forelsket i din mand, at du ikke har lyst til at høre om de kvinder, han måtte have kysset på engang. Sig det bestemt, men med et smil, og sørg så for at lægge armen kærligt om din mand, mens han gør det samme om dig. Det er i mine øjne en mere elegant måde at håndtere den sag på.
Skulle hun så vælge at fortsætte med sine små historier, så har du hejst flaget og er således i din gode ret til at cutte forbindelsen. Men start nu med at bruge den simple metode, der effektivt har løst de fleste konflikter i menneskehedens historie; nemlig at vi selv åbner munden for at gøre andre klart, at de skal se at få lukket deres egen i.