Kan jeg undgå at invitere min pinlige far til mit bryllup?
Mit forhold til min far har altid været kompliceret. Nu skal jeg giftes til efteråret, men jeg ved ikke, om jeg kan undgå at invitere min far. Jeg ved, at han vil blive ked af at gå glip af mit bryllup, men hvis jeg inviterer ham med, vil det være på bekostning af min egen ro på den store dag, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at invitere far til bryllup
Jeg skal giftes i efteråret. Vi bliver 70-100 mennesker, og hele den øvrige familie og vennekreds er inviteret. Spørgsmålet er, om jeg kan undgå at invitere min far? Mit forhold til ham har altid været kompliceret, og jeg ser ham kun et par gange om året. Han har været fraværende i min barndom, og han opfører sig pinligt i sociale sammenhænge. Han er et meget manisk menneske, der altid skal være der, hvor tingene sker. Han opsøger og taler med folk, når man er ude, laver scener og i det hele taget opfører han sig så pinligt, at det meste af min familie undgår ham.
Jeg ved, at min far vil blive ked af at være gået glip af mit bryllup. Til gengæld er jeg klar over, at inviterer jeg ham med, vil det være på bekostning af min egen ro og “væren til stede” på den store dag. Så kan jeg lade være med at invitere ham? Kan jeg helt lade være med at fortælle ham om brylluppet? Eller skal jeg konfrontere ham? Vælger jeg det sidste, er jeg bange for, at han dukker op af sig selv, selvom jeg skulle forsøge at forklare ham, at jeg ikke ønsker det.
Vibeke Dorph råder til at tage fat i problemet og tage en alvorlig snak
Sagen er den, at din far er din far, og ligegyldig hvor pinlig og fjollet, han er, så er han også et menneske. Og jeg tror, at han vil blive dybt ulykkelig, hvis han ad omveje får at vide, at du har holdt bryllup uden ham. Nu er det jo din fest, tænker du sikkert og helt forståeligt. Ja, men jeg frygter, at du selv også senere vil sidde tilbage med en dårlig smag i munden, fordi du undlod at invitere din far med til sin store dag.
Nu beskriver du din far som et pinligt, men ikke ondt eller modbydeligt menneske, og det gør for mig en forskel. Onde og modbydelige mennesker skal man holde sig fra, men pinlige mennesker er lidt noget andet. For de fleste af os har familiemedlemmer eller venner, som har det med at opføre sig pinligt. Hvis vi alle løste pinlighedes-problemet ved at undgå at invitere dem med, når vi holdt fester, så ville alt i første omgang nok synes perfekt, men det ville også være en underlig kold måde at omgås hinanden på. Sagt på en anden måde; pinlige mennesker har ret til at være her, ja, de hører med og minder os om, at ingen af os egentlig er særlig perfekte, når det kommer til stykket.
Derfor, i stedet for at lade være med at invitere din far med, vil jeg råde dig til at tage en alvorlig snak med ham. Fortæl ham, at det er din fest, han kan komme med, men det er på betingelse af, at han har fokus på, at det er dig og ikke ham, der er i centrum. Derudover så ville jeg sørge for at placere ham langt væk fra dig selv, men i nærheden af nogle stærke mennesker, der kender din far og som kan holde styr på ham og eventuel få ham ud af vagten, skulle det blive nødvendigt. På den måde overlader du også ansvaret for din fars opførsel til nogle andre og kan bedre selv slappe af. Prøv at tænk over den løsning og tag fat i problemet nu, således at det bliver glæde og ikke bekymringer, der fylder dig frem til din store dag.