Min dovne svigerdatter ødelægger vores søn
Vores søns kone siger, at hun har diverse diagnoser, og sover derfor ofte en hel dag. Hun viser intet intiativ over for vores søn eller deres fire børn, samtidig med hun render rundt med sine veninder på weekendture. Jeg ønsker bedre for min søn, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om doven svigerdatter
Jeg mangler i den grad nogen at tale med om det her problem, for min mand vil ikke, i det han ikke synes, det vedkommer os.
Sagen er, at vores søn, der er midt i 30’erne, er gift med en lidt yngre kvinde, som han har fire børn sammen med, alle i alderen fra 9-5. De har været sammen i 11 år og været gift i 6. Min svigerdatter lider ifølge hende selv af alverdens sygdomme. Hun sover derfor hele dagen og er ikke rigtig en del af deres familie. Hun laver absolut intet, og hun deltager heller ikke i børnenes liv eller i hjemmets gøremål.
Hun har dog veninder, der selv er singler. Dem overnatter hun hos flere dage ad gangen for så at vende hjem som en anden teenager. Hun tager med veninderne i byen og på ferier, alt imens vores søn passer sit fuldtidsjob, hus og børnene. Jeg tror ikke på alle de sygdomme, som hun påstår at lide af, for hun fejler aldrig noget, når hun skal på tur med veninderne, mens hun derhjemme ligger i sofaen med sin telefon.
I øjeblikket er hun sur over, at børnene ikke hører efter, hvad hun siger. Men enten ligger hun og sover, eller også er hun ikke hjemme, så det er vel klart, at de reagerer sådan, når de nu har deres vaner sammen med deres far.
Jeg synes min søn fortjener bedre. Han har selv flere gange sagt, at han vil skilles, men de er stadigvæk sammen. Det skal siges, at det har været sådan alle de år, de har været sammen, også inden børnene blev født. Desværre bor de langt fra os, da vores svigerdatter ønskede at bo tæt på sine egne forældre, så jeg har svært ved at hjælpe i det daglige. Hvad tænker du, at min søn skal gøre?
Vibeke Dorph råder til kommunikation med sønnen
Jeg tænker, at i de bedste af alle verdener, så burde din søn bede din svigerdatter om at lette bagdelen fra sofaen og vågne op. For har hun valgt at føde fire børn, så har hun også valgt at tage sig af dem, og jeg kan heller ikke forestille mig, at hun bliver noget gladere menneske af at ligge hen på sofaen dagen lang.
Det kan jo være, at din søn har forsøgt sig med det klare budskab, men ikke er blevet hørt. Det kan også være, at han ikke har overskuddet til at ændre på tingene. Det kan jeg egentlig godt forestille mig, når han nu både har hus, hjem, børn og et fuldtidsjob at tage sig af.
Under alle omstændigheder, så tror jeg bedst, du hjælper ham ved at gøre følgende; Tag ham til side eller ring til ham, når du ved, han har mulighed for at snakke. Spørg ham her, hvad der helt konkret er galt med din svigerdatter. Er der en diagnose? For i så fald kan der jo være en forklaring på hendes aparte opførsel. Er hun rask, og er der dermed tale om, at hun blot har valgt at leve som en forvokset teenager i sin egen familie, så fortæl din søn, at du vil stå klar og hjælpe ham, hvis han vælger at gå. Det er der sikkert også mange andre, der kan og vil, men han skal jo selv være klar til det.
Er han ikke det, ønsker han at blive i forholdet, så hold fremover din kritik for dig selv. For ved hele tiden at kritisere din svigerdatter, ender du med at skubbe din søn fra dig, fordi han bliver træt af at høre på sandheder, han udmærket kender, men ikke har mod til at ændre på.
Spørg ham i stedet, hvordan I kan støtte ham og børnene. Selvom I bor langt væk, så kan I vel godt komme på længere besøg, hvor I kan give en hånd med, eller børnene kan komme hos jer. Hjælp og støt ham i stedet for at kritisere hans liv. Vær der for ham, indtil han en dag bliver stærk nok til at træffe de valg, han nu engang kun selv er i stand til at tage.