Jeg har lyst til at forlade min mand med vores barn

Lige nu føler jeg, at det ville være lettere for mig at være singlemor

Jeg fik for to et halvt år siden en datter med en mand, der tjekker mere og mere ud følelsesmæssigt. 

Vores datter har udfordringer, så jeg har hjemmepasset hende fra fødslen. Hun er sensitiv og krævende, men faren nægter at deltage i pasningen. Vores begyndelse som forældre startede med svigt: Det var mig, der måtte stå op 40-50 gange i løbet af en nat og igen stod op morgenen med hende. Sådan er det fortsat. 

Min mand driver alle til vanvid

Der er nogle problemer med min mand, som jeg har været gift med i 31 år. Han har et grimt sprog og er generelt negativ. Det er gået ud over hans relation med sin familie, og jeg er bange for, at det snart smitter af på mig og vores børn også, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Min mand tjener dog pengene, det er bare ikke nok til at dække vores behov, så jeg skal nu finde arbejde. Da vores datter kun er i deltidspasning i 12 timer pr. uge, er det mig, der henter og bringer, da hans arbejde ikke giver mulighed for det. Det er på de betingelser svært for mig at finde et job. 

Min mand bidrager ikke med noget herhjemme, medmindre jeg beder ham om det, han tager heller ikke initiativ til fællesskab, men efterspørger ofte alenetid.

Lige nu føler jeg, at det ville være lettere for mig at være singlemor, da jeg har det, som om jeg er mor til to børn. Problemet er blot, at jeg ikke kan klare mig økonomisk alene, så længe min datter bliver deltidspasset. 

Jeg overvejer derfor at flytte tættere på min egen familie, der bor i den anden ende af landet, men som har et godt forhold til min datter. Vi har fælles forældremyndighed, så jeg ved ikke, om det er muligt? Jeg er også bekymret for, at far og datter vil glide fra hinanden, hvis jeg flytter, for min mand kan ikke være alene med hende i mere end tre-fire timer ad gangen. 

Derfor tøver jeg, men afskyen og sorgen gror sig større hver gang, jeg oplever, at han ikke formår at tage ansvar. Så hvad gør jeg? 

-Helle

Få talt sammen og gør det respektfuldt 

Det lyder jo til, at du og din mand nærmest lever hver jeres liv. Det, selvom I bor under samme tag, har et barn sammen og lige nu står med nogle gevaldige udfordringer, der vedrører jeres begge tos liv. Taler I slet ikke sammen? 

Det vidner det ikke om, at I gør, når du nu pønser på at tjekke ud af forholdet for at rejse til den anden ende af landet med jeres fælles barn uden at involvere ham. Om du må det juridisk eller ej, det ved jeg faktisk ikke, men undskyld, vil det ikke være rimeligt, om det er en beslutning, jeg ikke er inde over, men som I to træffer sammen?

Katrine har det ”pænt stramt” over en besked fra sin søns skole: ”Den slags er noget værre fis”

Katrine Memborgs søn er begyndt i 1. klasse - men det er ikke kun ham, der er kommet på skolebænken. Forskellen er bare, at han er bedre til det. Især når det kommer til de tvungne, sociale fællesskaber.

For deltagende eller ej, din mand er også forældre til jeres barn, mon ikke det er en af grundende til, at han tager hjemmefra for at passe sit arbejde, så regningerne kan blive betalt, og I får mad på bordet? 

Så se at få talt med ham. Her skal du ikke spilde tiden på bebrejdelser, her skal du lægge kortene på bordet og appellere til, at I i fællesskab får løst de ganske rigtigt mange udfordringer, I står med.

De fleste nybagte forældre er udfordrede, og har man et barn med specielle behov, så bliver forholdsslitagen kun større. Her er jeg ikke sikker på, at din mands manglende deltagelse i forældreskabet kun skyldes ugidelighed, det kan måske også skyldes, at han ikke aner, hvordan han griber det an? 

Derfor få talt sammen og gør det respektfuldt. I var to om at få et barn. At du pakker taskerne, tager barnet under armen og rykker hjem til dine forældre er ikke rimeligt – hverken over for ham eller jeres barn, der også har ret og behov for at have sin far i sit liv.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.