Mand i grå sweater sidder i lænestol

Min ekskone styrer familien med sin vrede

Jeg har i mange år ikke kunne have min hustru med til familiearrangementer, som min ekskone også deltager i. Snart flyder mit barnebarn et år, og min søn vil ikke invitere min hustru for at skåne sin mor, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om ekskones dominans i familien

Jeg forlod min søns mor for 30 år siden og har siden da levet sammen med min nuværende hustru. Hende har min ekskone aldrig accepteret, og hun har heller ikke villet møde hende.

Det har afstedkommet, at min nuværende hustru aldrig har deltaget i arrangementer omkring min søn. Han er nu 32 år, er lige blevet far og skal snart holde sin søns første fødselsdag.

Min søn har kendt min hustru hele sit liv, de har det godt sammen, dog har også han altid sørget for, at hun ikke kom med til sammenkomster, hvor min ekskone er. Jeg har derfor deltaget alene i arrangementer med min ekskone og hendes i tidens løb to kærester, hvilket min nuværende hustru ikke har haft noget imod.

Jeg bor i Sverige, fordi min hustru er svensk, men jeg har altid sørget for at holde en stabil kontakt med min søn. Vi har set hinanden minimum hver 14. dag, han kommer godt ud af det med min hustru og hendes familie, og vi har løbende rejst på ferier sammen over hele verden.

Nu er mit dilemma, at min søn ikke vil invitere min hustru med til sin søns et-års-fødselsdag, begrundelsen lyder, at han vil beskytte sin mor. Min hustru er ved at være træt af, at hun nu på 30. år fortsat skal holdes ude, det samme er jeg, for jeg føler, det er på tide, at min ekskone accepterer tingenes tilstand.

Jeg har forsøgt at tale med min søn om det, men han holder fast i sin beslutning og insisterer på, at hans mor skal skånes. Jeg føler derimod, at vi nu må se at komme videre, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til opfordre alle til at komme videre

Det er ikke kun din søn og barnebarn din ekskone gør ondt, når hun nu i hele tre årtier har holdt fast i sin vrede og bitterhed. Hun rammer også sig selv. For ondt på sig selv gør hun, når hun lader sig fryse fast i bitterheden ved fortsat at undgå mødet med din hustru.

At møde det menneske, ens partner måske har forladt en for, er hårdt, men det er den eneste måde, vi kan komme videre på. For tør vi ikke mødet, så lader vi os tage som gidsler af fortiden. Tør vi det derimod, så bliver frygt og vrede til en lavpraktisk virkelighed, vi bagefter skal videre fra, og så er vi, ja, videre og på vej.

Det har din ekskone tilsyneladende ikke forstået, hvilket er både synd og barnligt af hende. Barnligt og tarveligt er det også, når hun forventer, at ikke bare din søn, men nu også dit barnebarn skal lære af hendes unoder og endda indrette sig derefter. Ingen har glæde af det, medmindre din ekskone sætter pris på at indtage den triste rolle som forsmået martyr. Den rolle klæder ingen, og den har aldrig gjort nogen noget godt eller bragt dem nogle sjove og frugtbare steder hen.

Derfor skal du holde fast i, at nok er nok, for du har vist hensyn længere tid end rimeligt og skylder ingen noget. Det gør din ekskone til gengæld, og det er kun på tide, at hun gør sig det klart.

Derfor synes jeg, at du skal spørge både hende og din søn, om de virkelig ønsker for dit lille barnebarn, at også han skal lære at indrette sig efter, at der findes voksne mennesker, der ikke kan finde ud af at være i stue sammen på grund af et brud, der har mere end tre årtier på bagen. Det vil intet fornuftigt menneske kunne svare ja til. Det håber jeg heller ikke at din søn og din ekskone kan, så stå venligt men bestemt fast på, at nok er nok, nu skal I alle videre.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.