Min kæreste hader alle former for fysisk kontakt
Min kæreste trækker sig tydeligt, når jeg søger fysisk kontakt. Jeg synes, at det er svært at konstant møde afvisning af den man elsker allerhøjst, men jeg vil heller ikke presse hende for meget, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om fysisk afvisning i parforhold
Jeg er en mand i slut 30’erne, der er kæreste med en lidt yngre kvinde. Vi har været sammen i fire år, og jeg er rigtig glad for hende. Vi bor hver for sig, hun alene, mens jeg har mine to børn hver anden uge.
Min kæreste og jeg har meget tilfælles, men der er et problem: Hun bryder sig ikke om nogen former for fysisk kontakt. Hun trækker sig, når jeg rører hende, i en sådan grad, at både børn, familie og venner har bemærket det og spurgt, om der er noget galt. Vores sexliv er også stendødt, og vi har højest sex en gang hvert halve år, og her er vi ikke engang rigtig i seng sammen, fordi min kæreste ikke bryder sig om det.
Vi har på et tidspunkt opsøgt en sexolog, her blev konklusionen, at min kæreste ikke har de samme behov som jeg. Det skal dog siges, at vi havde masser af sex i starten af vores forhold, og jeg ved også, at min kæreste tit har sex med sig selv.
Jeg er godt klar over, at sex ikke er alt i et forhold, men jeg savner at være sammen med en kæreste, som jeg også kan få lov til at røre ved. Jeg prøver at lade være med at presse hende, men én gang hvert halve år kommer jeg alligevel til at tage hul på problemet, hvilket hun tydeligvis ikke bryder sig om. Hun siger her, at hun ikke har behov for sex og berøringer.
Jeg har nu sagt højt, at jeg ikke magter at være i et forhold, hvor der ingen sex eller berøringer er. Jeg føler, at jeg bliver holdt for nar og synes, at den konstante afvisning er ødelæggende. Det er hårdt, når man faktisk elsker sin partner så højt. Er det mig, der er forkert på den?
Vibeke Dorph råder til at forlange handling
Jeg kan kun bifalde din beslutning om at sige, at nok er nok til din berøringsangste kæreste. For ét er, at hun ikke bryder sig om hverken sex eller berøringer, det i sig selv er ildevarslende. Noget andet er hendes distancerede tilgang til problemet.
For at hun mere eller mindre trækker på skuldrene og uden videre forventer, at du bare retter ind, vidner om en egoisme hos hende, som ikke lover godt for jeres fremtidige forhold.
Det er almindeligt, at behovet og lysten til sex kan være forskelligt i et forhold. Det kan også tit munde ud i en konflikt, men i et sundt forhold er begge parter villige til at gå langt for at finde en løsning på problemet, som begge parter kan have det godt med. I jeres tilfælde er vi dog ude i ekstremer. For din kæreste ikke bare nægter at have sex med dig, hun bryder sig ikke engang om, at du rører ved hende.
Det synes jeg, er underligt for ikke at sige en lille smule sygeligt. Sygt er det i hvert fald, når det er dig, der skal gå og føle skyld over, at du savner nærvær, for fysisk nærvær er nu engang en del af et kærlighedsforhold – ellers kaldes det for et venskab.
Af den grund kan jeg kun bifalde, at du nu har sat foden ned. Ønsker din kæreste leve i et forhold, hvor et fysisk følelsesliv kun er noget, man udfolder med sig selv, så står det hende frit for. Men at du ikke har lyst til at være en del af et sådant forhold, det forstår jeg godt. For hvis vi ikke kan røre ved hinanden i et kærlighedsforhold, uden at den ene part får det fysisk dårligt af det, så kan jeg slet ikke se, hvad vi skal der.
Så hold fast i din beslutning og forlang, at din kæreste gør noget aktivt for at få løst sit problem. Vil hun ikke det, så skynd dig væk. For der findes heldigvis masser af kvinder, der ikke får kvalme af fysisk kontakt med andre.