Min mand driver alle til vanvid
Der er nogle problemer med min mand, som jeg har været gift med i 31 år. Han har et grimt sprog og er generelt negativ. Det er gået ud over hans relation med sin familie, og jeg er bange for, at det snart smitter af på mig og vores børn også, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om problemer med manden
Mit problem er også mine børns problem. Det handler om min mand, som jeg har været gift med i 31 år. Han er ved at drive mig til vanvid.
Artiklen fortsætter efter videoen...
Han har et grimt sprog og er altid bedrevidende, han er højrøstet og har altid giftige bemærkninger om maden, borddækningen, der er aldrig ros til nogen herhjemme. Både jeg og børnene har ondt i maven, hver gang vi skal være sammen med andre mennesker såsom venner og familie, og han er med.
Min mand har haft store problemer med sin familie, og der er konstant skænderier, når vi var sammen med dem, og de har i lange perioder ikke set hinanden. Jeg er selv meget bange for, at det samme vil ske her, nemlig at vores børn får nok af deres far og til sidst ikke vil komme her længere.
Mit hoved kører konstant, for jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal blive, eller om jeg skal vælge at bo for mig selv og ad den vej sikre mig, at jeg fortsat har det gode forhold til vores tre børn, som jeg har det i dag. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at tale med ham
Nu skriver du ikke, om du har forsøgt at tale med din mand om hans opførsel. Hvis ikke, du har, så er det der, du skal starte. Det kunne jo nemlig godt tyde på, at din mand har lært sig en masse unoder fra sin egen familie, som det ville være godt for alle – også ham selv, at han fik pillet af sig.
Her er det vigtigt, at du ikke bevæger din ind på hans egen banehalvdel og skruer dig op, men at du i stedet stille og roligt forklarer ham, hvad hans dårlige humør og iltre temperament gør ved både dig, børnene og sikkert også alle andre, han er tæt på.
Fortæl ham, hvordan du og børnene får ondt i maven, når I er sammen med ham både ude og hjemme, og spørg ham så, om han egentlig synes, at det er rart? Fortæl ham også, at du ikke vil finde dig i, at det skal fortsætte sådan, så han må se at få gjort noget ved sin opførsel.
Jeg har selv temperament, men har heldigvis livet igennem været omgivet af mennesker, der venligt, men også meget bestemt, har formået at sætte foden ned, når jeg har skruet mig op. Det har gjort alle godt, og det burde din mand også kunne lære.
Vil han ikke det, så synes jeg helt sikkert, at du skal finde dig dit eget sted, så du og børnene kan få brudt den onde arv og i stedet nyde samværet med hinanden i ro og fred.