Min mand fik blackout og var mig utro
Min mand var på weekendtur med sine venner. Efter en hel dag med alkohol, fik han et blackout og var mig utro. Han husker intet fra aftenen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utroskab og tilgivelse
Jeg har fundet ud af, at min mand gennem 15 år har været mig utro. Han var på weekendtur med en flok venner, og en lørdag drak de fra morgen til aften. Han endte med at gå med en fremmed pige hjem. En pige, som han nærmest ikke husker, hvordan ser ud. Han husker ikke, at de har flirtet eller talt sammen i løbet af aftenen. Han fik et blackout, og han vågnede op i hendes seng, ved at hun lå og kyssede ham, hvorefter han afbrød akten og tog derfra. Han fortæller det først til mig her to måneder senere, fordi han ikke længere kunne bære på det selv. Han har det forfærdeligt over sit fejltrin, og han føler, han har begået sit livs største fejltagelse og skammer sig.
Efter afsløringen har han lagt sig fladt ned. Han har undskyldt og fortalt, hvor højt han elsker mig, og hvor meget han har sat på spil. Han synes ikke, at han har været træt af vores forhold og mig, så han ser ikke, at der er noget underliggende, der har fået ham til det. Han siger, han aldrig har været så fuld før i sit liv, og han føler ikke, han har tænkt en lige tanke. Han husker kun aftenen og utroskaben i brudstykker, så det er svært for ham at besvare alle mine spørgsmål. Han har ikke haft kontakt med kvinden sidenhen. Jeg er ikke i tvivl om, at han angrer, men det er så svært at leve med tanken om, at han har været sammen med en anden kvinde. Kan man virkelig gøre sådan noget i en brandert uden at det på nogen måde har handlet om en utilstrækkelighed fra mig eller om hans følelser for mig og vores forhold?
Vibeke Dorph råder til at bruge krisen til et livseftersyn
Ud fra din mands reaktion, så synes jeg, at det står lysende klart, at han angrer sit fejltrin. Jeg kalder det et fejltrin, for ikke engang ordet sidespring ville jeg gå så langt og bruge her. For det lyder jo til, at din mand og hans venner har drukket sig så sanseløst fulde, at de ikke har anet, hvad de har foretaget sig, og at din mand nu, ud fra din beskrivelse, befinder sig i en slags choktilstand over sin egen opførsel.
Det sidste er jeg egentlig glad for at høre, for faktisk er det, der undrer mig her, ikke at han vågner op og flygter fra en fremmed kvindes seng, men snarere det, at han og hans venner har haft et stort behov for at drikke sig så afsindig fulde, at de ikke har anet, hvad de har foretaget sig. Personligt er jeg ikke selv nogen kostfornægter, heller ikke når det gælder alkohol, men når man har et behov for at drikke sig så afsindig fuld, så burde man lige tænke over det.
Det lyder det så også til, at din mand bruger en hel del tid på i disse dage, og alt i din beskrivelse af ham fortæller i det hele taget, at han er en kernesund og ordentlig mand, der er kommet til at træde ved siden af. Så i stedet for at spilde mere tid på at tvivle på ham og bebrejde ham, så brug denne ægteskabelige krise til det, som alle kriser er så oplagte til. Nemlig at lave et lille livseftersyn og få talt sammen om, hvordan I begge går og har det. Hvad I kan lide ved hinanden eller ikke lide. Hvad I gerne vil med jer selv, jeres liv og jeres forhold. For ad den vej tror jeg også, at din tvivl om, hvorvidt din mand føler det rigtige for dig, vil fordufte og blive erstattet af en vished om, at det selvfølgeligt er dig, han vil have.