Min mand vil ikke lade mig rejse med min datter
Jeg vil gerne rejse med min datter på 21 til sommer, men jeg ved, at min mand gennem 11 år ikke vil synes godt om det, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at rejse med datter
Jeg er i et forhold med en mand igennem mere end 11 år. Jeg har en datter af et tidligere ægteskab, der nu er 21 år. Min mand og jeg meget glade for at rejse og gør det gerne fire gange om året. Da hans børn og min datter var yngre, var de med en gang hvert år, men de seneste år har vi rejst alene. Min datter har givet udtryk for, at hun meget gerne vil ud at rejse med mig til næste sommer, og det vil jeg også selv meget gerne. Problemet er bare, at jeg ved, at min mand bliver sur, for sidste sommer var min datter og jeg også af sted i en uge, og det faldt ikke i god jord. Her var det ellers meningen, at min mand skulle have været af sted med en ven, mens vi var væk, men det blev ikke til noget. På det tidspunkt havde jeg købt rejsen sydpå med min datter, og den ville jeg ikke aflyste. Min mand var længe sur, og jeg kunne ikke snakke med ham om min glæde til rejsen. Hans surhed stoppede først, da jeg spurgte ham om, hvorfor han hele tiden skulle være så tavs og fornærmet.
Nu har jeg brug for et råd til, hvornår og hvordan jeg skal fortælle ham om mine rejseplaner med min datter til næste sommer. Jeg vil også gerne vide, om du også synes, jeg er helt forkert på den, når jeg har lovet min datter, at vi også godt kan holde en uges ferie sammen. Jeg føler mig tit som en lus mellem to negle, da jeg ikke vil såre nogen af dem. Vi kan ikke rejse sammen alle tre, da min mand har sagt, at han ikke gider at have min datter på slæb.
Vibeke Dorph råder til at være ærlig og sige tingene lige ud
Selvfølgeligt er der intet som helst galt i, at du tilbringer en uge af din ferie sammen med din datter. Det har hun og du kun rigtig godt af. Derimod er der noget galt med din mands reaktion. Han opfører sig mildt sagt egoistisk og umodent. Det ville være til at forstå, hvis han var en lille dreng på otte år, men han er en voksen mand, der teer sig som et barn.
For hvordan kan han finde på at spænde ben for, at du tager på en uges ferie med din datter? Jeg kan ganske enkelt ikke finde på noget fornuftigt argument. Er hans selvværd så lille, at han bliver jaloux på din datter? Ligegyldigt hvad forklaringen er, så er det hos ham, problemet ligger. Det er således ikke dig, der skal liste rundt om den varme grød og være bekymret for, hvordan du skal få det sagt til ham. Det er ham, der må ændre adfærd. Var jeg dig, så ville jeg derfor droppe de gode forklaringer og forsøg på at glatte tingene ud, for på den måde kommer det til at virke, som om det er dig, der har noget at undskylde og forklare, og det er det ikke.
I stedet skal du være ærlig og sige tingene venligt og lige ud. Nemlig, at du elsker din datter, og at du som mange andre mødre vil have lov til at prioriterer dit samvær med hende, og derfor tager I af sted sammen til sommer. Har han et problem med det, så er det ikke dig, han skal bebrejde, men hans eget lovlig veludviklede ego, han skal til at kigge nærmere på. Mens han gør det, så luk ned for radaren og føleriet og lad ham passe sig selv. For det er som sagt ikke dig, men ham, der står med et problem her.