Min mand vil ikke opgive sin elskerinde
Min mand har haft en fire måneder lang affære med en kollega. Siden konfrontationen er han gået frem og tilbage mellem mig og hans elskerinde. Han siger at han gerne vil mig og vores fælles barn, men han er stadig forelsket i elskerinden, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om utroskab og skilsmisse
Mit dilemma er, at min mand, som jeg har kendt i ti år, har haft en affære med en kontorelev fra sit arbejde i fire måneder, mens jeg var på barsel med vores datter, der nu er et år gammel. Han siger, at han indledte affæren, fordi han savnede min bekræftelse og følte sig overset. Da sandheden kom frem, erklærede han, at han ønskede min tilgivelse og ville os, men da jeg insisterede på, at vi også fortalte hans elskerinde om min eksistens, slog han hælene i. Den konfrontation fik jeg alligevel gennemført, og her vendte min mand så på en tallerken og erklærede sin kærlighed til hende for næsen af mig.
De var så sammen i seks dage, hvorefter han og jeg efterfølgende mødtes for at diskutere skilsmisse. Her endte det med, at vi var sammen, elskerinden og han blev uvenner, og han flyttede hjem igen. Vi havde fem meget intense og romantiske dage sammen, men usikkerheden over, hvad der skulle ske mandag, når han igen så sin elskerinde, gjorde mig urolig. Da jeg sagde det, blev han vred og gik tilbage til sin elskerinde. Sådan er det fortsat frem og tilbage et par gange siden. Nu har han så (igen) erklæret, at han savner mig, vores barn og alt det, vi har sammen. Han siger også, at når jeg er glad og flirtende, så når jeg ikke hans elskerinde til sokkeholderne. Han er forvirret over sit liv og savner ro, og selvom han stadigvæk er forelsket i elskerinden, så er han villig til at stoppe forholdet med hende. Jeg har altid vidst, at min mand kan være meget charmerende og manipulerende, det har bare aldrig ramt mig før nu. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Skal jeg give ham en chance for vores barns skyld, eller skal jeg bare give op?
Vibeke Dorph råder til at lægge fokus på barnet
Voksne mennesker, der opfører sig som små forvirrede børn, det var, hvad jeg tænkte, da jeg læste din mail. Jeg blev træt og udmattet af at høre om al den meningsløse rod, som intet godt har ført med sig. Når jeres lille barn så tilmed er en del af dette kaos, så bliver min irritation afløst af en dyb bekymring for den lille pige. For når I alle har så travlt med selvoptaget at lade jer rive med af al dette kaos, har I så overhovedet overskud til at skabe den ro og det overskud, et så lille barn har brug for? Det kan jeg ikke tro, din datter optræder jo nærmest kun som en ubetydelig biperson i din mail, selvom hun burde spille den altafgørende hovedrolle for både dig og din mand.
Ud fra din beskrivelse af din mands fuldstændig uansvarlige og umodne opførsel, så kan jeg ikke forestille mig, at han foreløbig vil være i stand til at se ud over sin sine egne infantile behov. Det er trist, men det er han jo selv ansvarlig for, vigtigst er det, at du så sørger for, at hans narcissistiske opførsel ikke kommer til at gå ud over jeres datter. Hun er kun et år gammel, hun har brug for rolige og forudsigelige rammer, og det er der kun lige nu én person, som kan sørge for, og det er dig. Og er du et nogenlunde normalt fungerende menneske, så kommer du aldrig til at tilgive dig selv, hvis du bliver ved med at spilde alle dine følelsesmæssige ressourcer på en mand, som det i mine øjne kun kan gå for langsomt med at få sat et fedt eks foran. For når han er så selvoptaget, at han kan finde på at undskylde sit sidespring med, at han ”har følt sig overset” under din graviditet, så vidner det om en sygelig selvoptagethed, som hverken du og slet ikke dit barn har glæde af at være i nærheden af. Så nej, du skal ikke give ham en chance for dit barns skyld. Vil du gøre noget godt for dit barn, så skynder du dig tværtimod at få ham ud af dit liv og koncentrerer dig om hende i stedet.