Min svigermor gider ikke vores lille datter
Min svigermor har længe bedt om at blive bedstemor, men nu hvor vi har fået en lille datter, har hun trukket sig. Hun er flyttet længere væk, og vi ser hende ikke rigtig mere, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om afvisende svigermor
Da jeg mødte min mand, var forholdet til min svigermor godt.
Vi var tit på besøg, hvor vi hyggede os og var kreative sammen.
Min svigermor efterlyste ofte et barnebarn, men da vi fik et barn, ændrede tingene sig. Vi valgte at flytte til min svigermors hjemby for at få opbakning og støtte, men inden vi nåede at gøre det, var hun selv flyttet, endda en hel times kørsel væk fra vores nye hjem.
Siden da, har vi ikke set meget til hende. Hendes undskyldning for ikke at kunne træde til lyder, at hendes venners børn også har brug for hende, det samme gælder deres hunde. Når vi er på besøg hos min svigermor med vores datter, opfører hun sig tit køligt, næsten som en gammel tante, der ikke bryder sig om børn. Andre gange er hun alt for overstrømmende overfor vores datter. Hun kan også finde på at være grov og kommentere hendes opførsel og blive sur på hende, hvis hun bliver ked af det.
Alt det har gjort, at jeg er begyndt at sige fra for at beskytte min datter, og jeg må indrømme, at jeg er skuffet over min svigermor. Hun rækker nemlig kun ud, når vi lige kan hjælpe hende med noget, ellers hører vi ikke fra hende. Vi har prøvet at tale med hende om at komme her og være en del af familien, men det sker ikke.
Jeg vil gerne have et godt forhold til hende og også, at hun spiller en mere aktiv del i vores familieliv. Så hvad kan vi gøre for at får et mere harmonisk forhold og få hende til at tage mere initiativ?
Vibeke Dorph råder til at acceptere betingelserne
Det kan jo tænkes, at din svigermor ikke har den store lyst til at påtage sig bedstemorrollen i øjeblikket, og det er hun jo i sin gode ret til. For der er endnu ingen lov, der siger, at blot fordi, man bliver bedstemor, så har man også at agere og opføre sig på en bestemt måde. Børn er forældrenes ansvar og bedsteforældrenes fornøjelse.
Tænkes kan det også, at din svigermor har svært ved at finde ud ad, hvilke ben, hun skal stå på i forhold til jer og sit lille barnebarn. Det kender jeg en hel del bedsteforældre der har. De forventes nemlig at være på, men det forventes så også, at de er det på en ganske bestemt måde, som de ikke altid kan tyde eller forstår. Er det det sidste, der er tilfældet, altså, at din svigermor holder sig på afstand på grund af usikkerhed, så forstår jeg hende godt. For det ene øjeblik er hun ifølge dig for meget, det næste er hun for lidt, det lyder i det hele taget til, at hun i dine øjne ikke formår at gøre ret meget rigtigt i forhold til jeres barn.
Vil du derfor gerne have, at dit barn får et tættere forhold til din svigermor, så begynd at lade hende være præcis som den, hun er og på sine egne betingelser. Din svigermor er jo ikke et monster, der vil dit barn det ondt, så giv hende og dit barn fred og ro til at lære hinanden at kende. Tænk her på, hvordan du selv ville have det, hvis du konstant blev overvåget i din adfærd overfor andre og tilmed dømt ude for den. Det er ikke rart.
Så lad din svigermor være den, hun er, det vil din lille datter i sidste ende have godt af. Børn har gavn af mange forskellige mennesker i deres liv, og din svigermor lyder trods alt til at have en hel del at byde ind med, så lad hende gøre det på egne betingelser.