Jeg har mistet tilliden til min veninde
Jeg indledte et forhold til en mand, som min barndomsveninde kendte. Det endte med, at hun såede så meget splid i vores forhold, at han droppede mig. Mine venner synes, vi skal blive veninder igen, men det har jeg ikke lyst til, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om at genoptage et venskab
Jeg er en kvinde på 58 år, single og mor til tre voksne børn. Jeg har en veninde, som jeg har kendt, siden jeg var 14 år, og vi har altid holdt sammen – indtil i sommers.
Vores konflikt startede, da jeg mødte og indledte et forhold til en mand, som min veninde i forvejen kender og arbejdede sammen med. I starten gik han og jeg stille med dørene og nød bare hinanden, men på et tidspunkt skulle min veninde jo have det at vide. Før det kom dertil, var vi til en sommerfest i den by, vi bor i. Her var vi sammen med min veninde og hendes kærestes. Vi lod, som vi ikke havde noget med hinanden at gøre, og da jeg skulle på job næste morgen, tog jeg hjem, mens de andre blev. Da jeg talte med min ven dagen efter, fortalte han, at min veninde efterfølgende havde sagt ting om mig, som man ikke siger, hvis man er veninder. Hun havde bl.a. fortalt gamle historier, der udstillede mig som værende dum og havde sagt, at jeg aldrig ville finde mig en mand.
Da min veninde senere fandt ud af vores forhold, reagerede hun meget aggressivt. Det skete, da vi igen var ude sammen alle fire, og aftenen endte med, at hun ved et ”uheld” væltede en øl ned over mig – uden at sige undskyld. Da min ven kom på job om mandagen, fik han at vide, at han og jeg i hendes øjne ikke var noget godt match. Hun blev i det hele taget ved med at så splid, og det endte med, at min ven gjorde det forbi med mig, fordi han følte sig presset af hende og ikke orkede mere bøvl. Det er jeg kommet mig over, for så er han jo ikke meget værd, men jeg er stadigvæk vred på min veninde. Jeg har konfronteret hende, og her lød forklaringen, at det var sådan, hun var: Et godt menneske, der passede godt på andre – underforstået min tidligere kæreste. Min venindes søster og andre forsøger nu at få os til at blive gode venner igen, men det har jeg faktisk ikke lyst til. Mit selvværd er smadret, og jeg føler, at hun er falsk. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at være stolt og stå ved beslutning
Jeg bliver altid mistroisk, når folk højlydt bryster sig af, at de er gode mennesker. Det fortæller som regel noget ganske andet om dem – nemlig, at de mangler selvindsigt, men at det til gengæld ikke skorter på selvovervurderingen. De heldigvis mange gode mennesker, jeg har mødt i mit liv, kunne da aldrig drømme om at puste sig op på den måde, for dem er godhed ikke en floskel, de spytter ud af deres mund, det er noget, de gør aktivt i gerninger. Når man ser på din venindes adfærd, så er det da også fuldstændig tydeligt, at den godhed, hun bryster sig af, ikke hænger sammen med hendes opførsel. For hun må jo fuldstændig mangle selvindsigt, når hun har kunne finde på at spolere dit spirende forhold på den måde. Og var din – forhåbentlig – tidligere veninde et sundt og harmonisk menneske, så ville hun i det mindste efterfølgende være ved at gå til af dårlig samvittighed over sin opførsel, i stedet har hun travlt med at bryste sig af sin egen godhed. Det er uhyggeligt og vidner om, at hun er et menneske, du gør bedst i at holde dig fra.
Det har du heldigvis også valgt at gøre, det er fornuftigt, men det skurrer i mine ører, at det alligevel har påvirket dit selvværd, for det har dit selvværd ikke fortjent. Tværtimod. Du har da flot stået op for dig selv ved at konfrontere din veninde. Så i stedet for at slide på dit selvværd, så vær stolt af dig selv over, at du både har konfronteret og dernæst forkastet en veninde, der på ingen måde fortjener dit venskab. At din eksven så har valgt at lægge under for hendes tyranni, det er da ærgerligt, men på den anden side fortæller det kun, at han mangler rygrad og mandsmod, og så er du alligevel bedre stillet foruden.