Min nieces bryllup har skabt splid i familien
Min niece har kun inviteret to ud af mine fire børn. Jeg af vred over, at hun har holdt to af sine kusiner og fætre udenfor, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om gæsteliste til bryllup
Min niece skal holde bryllup til sommer. Min mand og jeg er inviteret, det samme af de to af vores i alt fire voksne børn.
Det har jeg meget svært ved at acceptere, for hvorfor er de andre to børn ikke inviteret?
De har igennem årene set min niece lige så ofte, som de to inviterede har. Vi har altid boet tæt på hinanden og indtil nu haft et særdeles godt familieforhold. Skal jeg bare acceptere hendes valg? Det har jeg det indrømmet, meget svært ved. For som mor blev jeg først ked af det på mine to ikke-inviterede børns vegne, så blev jeg knust, men nu er jeg mest af alt vred.
Jeg har spurgt min niece, hvorfor hun kun har inviteret de to af børnene. Til det lød svaret, at hun ikke rigtig følte, at hun kendte de to andre længere. Det forstod jeg intet af. Alt det her har afstedkommet, at jeg og min familie holder os langt væk og pt. ikke omgås min nieces familie. Hvad tænker du om min nieces beslutning og vores valg om ikke at omgås hende?
Vibeke Dorph råder til konfliktnedtrapning
Nu er det jo dem, der holder en fest, der bestemmer, hvem der skal med. Vi andre kan vælge at takke pænt nej tak eller ja til invitationen, men blande os i gæstelisten kan vi ikke.
Og jo, jeg har da også selv oplevet at blive forbigået til en fest, jeg ellers så mig selv oplagt til at deltage i, eller oplevet, at jeg selv er blevet inviteret, mens andre i mine øjne oplagte gæster ikke er blevet det. Det har tit skabt lidt gnavenhed, og jeg kan da også godt forstå din ærgrelse, alligevel tænker jeg, at din niece kan have sine gode grunde til at invitere, som hun har.
Hun har plads til et vist antal gæster, og her har hun så skønnet, at hun er tættere på to af dine børn, end hun er det på de to andre. Det kan jo godt være sandt, for selvom alle børn i dine øjne var lige tætte tidligere, så er det jo ikke sikkert, at det for hende forholder sig sådan.
Derfor synes jeg også, at din reaktion ikke bare er overilet, den er også ærgerlig. For nu er der skabt splid i familien, og hvad får I egentlig ud af det? Kun ærgrelser og mere vrede, og medmindre man er typen, der fornøjer sig ved det, så er det da spild af tid og kræfter.
Nu er det også sådan, at blot fordi andre opfører sig uheldigt, så behøver man ikke selv at følge trop. Tværtimod synes jeg, at der er en vis ære i at holde gode miner til slet spil og ad den vej vise, at man ikke selv er typen, der ynder splid og ballade.
Derfor er mit råd, at du tager teten og stopper balladeballet, før det løber løbsk. Tag med til det bryllup, hyld bruden og hold fest. Så kan du også få lov at mærke, hvor godt det føles at opføre sig ordentligt, selvom man synes, at andre ikke har gjort det.