Vores nye naboer viser ingen hensyn

Spørgsmål om at være den sure gamle "kælling"

Jeg bor i en stuelejlighed i en mindre etageejendom. Jeg flyttede ind for mange år siden, og jeg har altid været glad for at bo her. Her er grønt og pænt, og vi naboer er altid kommet godt ud af det med hinanden. Nu er der så flyttet et ungt par ind i stuelejligheden ved siden af min. De virker søde og rare, men de har skabt nogle problemer, som jeg ikke ved, hvad vi skal stille op med.

De lagde ud med at totalrenovere deres lejlighed og fjernede i den anledning alle køkkenelementer, som blev stillet ud i vores gård sammen med diverse gamle plader og brædder. Det står der stadigvæk alt sammen, selvom det snart er et halvt år siden, de blev færdige og flyttede ind. De er heller ikke særlig flinke til at tænke på os naboer. De har tit gæster, der larmer op i opgangen og smækker med dørene, og da de holdt indflytningsfest, anede ingen det, før de kom slæbende med et enormt musikanlæg, som der blev spillet højt på til langt ud på natten. Den lille have foran vores ejendom lægger de også beslag på, og det er slut med at sove med vinduet på klem, for også her bliver der holdt middagsselskaber til ganske sent. Mine overboer er utilfredse over, at de ikke har fjernet deres ting fra gården, men larmen er de knap så generet af. Selvom jeg har passeret de 60, så har jeg bestemt ikke lyst til at se mig selv i rollen som den sure gamle ”kælling”, men hvad stiller jeg op?

Vibeke Dorph om at være bestemt og venlig

Der er ikke mange, der har lyst til at være en sur gammel kælling. Desværre, for nogle gange savner jeg den type kvinder, der intet havde i mod at påtale andres dårlige opførsel. Selv sprang jeg ud som sur kælling, da jeg fornylig ramlede ind i en ung pige, der stod og tømte sin cykelkurv for tomme papkrus og andet skrald lige ned på fortovet. Jeg var først ved at gøre, som jeg plejer, nemlig bare gå videre og brænde inde med min vrede, men det her var alligevel så grelt, at jeg spurgte hende om, hvem hun forestillede sig skulle rydde op efter hende?

Nu tænker jeg, at du ikke behøver starte med at fare så voldsomt frem. For det lyder jo til, at der endnu ikke er nogen, der har gjort dine nye naboer opmærksomme på, hvor meget de fylder og larmer, så de er måske slet ikke klar over det. Start dog med at få jeres formand til at tage sig af det med rodet i gården. Det kræver jo blot en mail med en tidsfrist og en advarsel om, at fjerner de det ikke selv, så bliver det fjernet på deres regning. Og så handler det dernæst om, at I høfligt gør dem bekendte med jeres husregler. Har I ikke nogen sådanne, så har I været heldige i mange år, men så sørg for at få dem skrevet ned nu. Og så skal du ellers personligt øve dig i at forstå, at det er helt i orden at sætte folk på plads, bare man gør det bestemt og venligt. Skulle det alligevel på et tidspunkt blive nødvendigt at trække den sure kælling frem, jamen så kan hun faktisk være et ganske fornøjeligt og effektivt bekendtskab, det ved jeg jo fra mig selv.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.