Ødelægger det vores kærlighed, hvis vi sover hver for sig?
Min mand snorker, og da jeg sover let, har det resulteret i, at jeg vågner træt og uoplagt om morgenen. Jeg har foreslået, at vi sover hver for sig, men min mand synes, det er en falliterklæring, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om snorken og søvnunderskud
Jeg er en kvinde i midt 50’erne, mor til to nu voksne børn. Dem har jeg med min mand, som jeg ellers har et dejligt liv med. Det problem, jeg godt vil vende med dig, handler om følgende: Min mand og jeg har altid delt soveværelse, og det har især i de seneste år ikke været uden problemer. Min mand snorker en hel del, og så er han også typen, der sover meget uroligt. Det generede mig ikke så meget tidligere, men i de seneste år har jeg, nok i forbindelse med min overgangsalder, haft en tendens til at sove let. Derfor vågner jeg tit flere gange om natten på grund af hans snorken, eller fordi han roder rundt i sengen. Jeg har nogle gange skubbet blidt til ham, men enten har han sovet videre, eller også er han blevet sur over at være blevet vækket.
Nu er børnene jo rykket hjemmefra, og vi har derfor et par værelser stående. Bl.a. et der støder op til vores soveværelse. Når jeg er vågnet, har jeg derfor nogle gange taget min dyne og er søgt derind for at få lov til at sove igennem. Alligevel er der jo tit gået noget tid, før jeg har fået taget mig sammen til at flytte værelse. I det hele taget vågner jeg alt for tit træt og uoplagt op om morgenen, og derfor er jeg begyndt at tænke over, om det ville være en idé at få indrette et soveværelse til mig selv. Det skal siges, at vi har et godt sexliv. Det er jo ikke det, jeg prøver at undgå, jeg vil bare også gerne have min nattesøvn. Min mand er meget skeptisk over for idéen. Han elsker at falde i søvn med armene om mig, og han synes, det er er en falliterklæring, hvis vi skal til at sove hver for sig. Hvad tænker du?
Vibeke Dorph råder til at ignorere normerne
Jeg har det lidt dobbelt med den der sove sammen eller sove hver for sig problematik. I gamle dage var det jo fuldstændig normalt, at folk – der altså havde råd til det – sov i hver deres soveværelse. I dag kan man ikke gøre den slags, uden at folk løfter på øjenbrynene og ord som "ægteskabelige problemer" eller "manglende sexliv" begynder at svire i luften. Egentlig er det jo tåbeligt, at man absolut skal ligge og svede og lide op og ned ad hinanden natten lang, blot fordi det nu engang er sådan, man gør.
Nu er det jo let for din mand at holde fast i, at I fortsat deler ægtesengen, når han selv sover som en sten. Da jeg læste din mail, var min første lidt ondskabsfulde tanke da også, at du kunne starte med at vække ham, hver eneste gang han snorker eller roder rundt i sengen. Det kunne jo nok få ham på andre tanker, i hvert fald ville det give ham en indsigt i, hvor rædselsfuldt det er at gå rundt med et kronisk søvnunderskud.
Det er nu alligevel nok en lidt hård løsning, så mit forslag er, at I får talt ordentlig om dit søvnproblem. Sæt din mand ind i, hvordan du grundet din dårlige søvn slæber dig gennem din hverdag, og hvordan det foringer dit liv. Lav så en aftale om, at I putter sammen, men at du derefter går ind og sover på dit lille, nyindrettede værelse, når du kan mærke, at det er det, du har brug for. For det er jo ikke sikkert, at det vil være hver nat, du har det. Prøv det dog, nu I har plads og mulighed for det, i stedet for at ligge søvnløst pga. nogle dybest set forældede normer om, hvordan man skal og bør sove som ægtefolk.