Ked kvinde, som kigger i papirer

Skal jeg blive hos ham på grund af hans arv?

Jeg har de sidste 12 år hjulpet og plejet min kronisk syge mand, selvom vi er separeret og ikke bor sammen. Vi er ikke skilt, så jeg kunne arve hans pension, hvis han døde før mig. Denne relation har hans ekskone og deres fælles voksne datter meget svært ved, og jeg føler mig ydmyget, samtidig med jeg føler, jeg har fortjent arven, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Spørgsmål om syg mand og arv

I 2012 flyttede jeg fra min mand. Jeg holdt af ham, men kunne ikke længere holde til hans tavshed og initiativløshed.

Min mand, der er en del ældre end mig, foreslog her, at vi nøjedes med at blive separeret, så jeg kunne arve hans pension, hvis han døde før mig. Det indvilligede jeg i.

Kort tid efter, blev han kronisk syg. Jeg hjalp ham, og det har jeg også gjort de efterfølgende 12 år. Sidste år fik han desværre konstateret lungekræft. Derfor bad han mig om, at jeg skulle stå for hans bisættelse, til det ville han give mig 40.000 kr. Jeg indvilligede, men ville ikke have pengene stående på min konto. Jeg sagde derfor, at han skulle lade sin ekskone fra første ægteskab opbevare pengene, ceremonien skulle jeg naturligvis nok stå for.

For nogle uger siden fortrød han og bad sin ekskone tilbageføre pengene til hans konto. Det viste sig her, at ekskonen havde givet alle pengene til deres fælles voksne datter, som min eksmand i forvejen støtter økonomisk på trods af, at hun sidder i et velbetalt job. Pengene havde datteren, der er shopaholic, allerede brugt.

Jeg sagde til ham, at han skulle kræve at få pengene retur, men det ville han ikke. Til gengæld fortalte han, at hans ekskone og datter har sagt, at jeg kun gider ham, fordi jeg skal arve hans pension. Jeg blev vred, for jeg har passet ham i 12 år uden at kræve at få så meget som en gave endsige tak for det. Han ville dog ikke konfrontere dem, fordi han vil holde forbindelsen på grund af børnebørnene.

Jeg føler mig ydmyget og overvejer nu at blive rigtig skilt fra ham. Det fraråder min veninde mig dog. Hun mener, at jeg har fortjent at arve min mand, når nu jeg har passet ham i så mange år. Mit spørgsmål er, om jeg ikke mister min stolthed ved at blive?

Vibeke Dorph råder til holde sig til den egentlige relation

Vi mister vel kun vores stolthed, hvis vi gør noget, der byder vores indre moral imod. I dit tilfælde lyder det til, at du og din mand gennem årene har fundet en harmonisk og omsorgsfuld måde at være der for hinanden på. Du har taget dig godt af ham, mens han har ønsket at sikre dig økonomisk, hvis han skulle herfra før dig. I har begge trivedes i den relation, og det lyder ikke til, at du i den periode har overvejet skilsmisse, sikkert netop fordi, I på jeres egen måde har fået tingene til at fungere.

Nu er slangen så kravlet ind i paradis i form af din eksmands pengesultne datter og eftergivende ekskone. De spreder, som den type mennesker gerne gør det, gift omkring sig, og den gift har nu ramt dig. Det er nok ikke tilfældigt, for mon ikke, det ville passe de to kvinder ganske godt, hvis du lod dig rigtig skille fra din mand og ad vej røg ude af ligningen både økonomisk, men også følelsesmæssigt?

Det kan vi kun gisne om, men mit råd til dig vil under alle omstændigheder være, at du holder dig for god til at hoppe på deres limpind. Vend kinden til og ignorer dem, lad, som om de ikke findes og bed din eksmand om at lade være med at underholde dig om al deres sladder. Lad også selv være med at blande dig i hans forhold til dem, for det vedkommer dybest set ikke dig.

Kan I to finde ud af det og så ellers finde melodien igen, så kan det være, at du her finder ud af, at du igen trives ganske godt med tingenes tilstand. Og så kan jeg da ikke se nogen rimelig grund til, at du skulle lade dig skille fra en mand, der jo dybest set kun vil dig det bedste.

Skriv til Vibeke

Vibeke_2018efterår.jpg

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.