Helena og hendes kæreste blev forlovet efter fire måneder – derefter ventede årelang kamp for opholdstilladelse

I 2017 mødte Helena sit livs kærlighed, men der gik flere år, før de kunne være sammen

Da Helena Heinesen Rebensdorff – kendt under kunstnernavnet Brimheim – mødte Lorri første gang, føltes det som skæbnen. Som de stod dér i marts-regnen, udenfor La Fontaine, vidste Brimheim, at de var skabt til hinanden. Men Lorri var her kun på lånt tid, og de efterfølgende år bød på langdistance-forhold og en kamp for opholdstilladelse.

Hvad er kærlighed for dig?

I sin bedste inkarnation er kærlighed ego-løs og en guidende kraft i universet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærlighed?

At der er en afgørende forskel på at ofre sig selv på kærlighedens alter og at gå på kompromis på en sund måde. Da jeg var yngre, havde jeg en meget romantisk idé om, at det var en dyd, når jeg led for kærligheden. Det havde den følge, at jeg fuldstændig udslettede mig selv og mine egne behov og var i nogle rigtig giftige relationer. Så det vigtigste, jeg har lært om kærlighed er, at det skal være give and take. Der er nødt til at komme noget den anden vej, før det giver mening og er en sund relation.

Det er enormt svært at finde balancen i det, og jeg tror, det er et meget almindeligt problem, når man er ung og måske har nogle idéer om kærlighedsrelationer, som ikke har så meget med virkeligheden at gøre. Det var i hvert fald tilfældet for mig. For at finde balancen, tror jeg, man er nødt til at mærke på egen krop: ”Gud, okay, her gik jeg over min egen grænse”, og så bliver det forhåbentlig bedre i de næste relationer, man får.

Hvordan mødte du din store kærlighed, og hvad faldt du for?

Min store kærlighed er min kone, Lorri, som jeg mødte på Tinder. Hun er fra New York og var på udveksling i København. Jeg var i en meget eventyrlysten periode, hvor jeg datede rigtig meget. Det var aldrig noget, der kom noget seriøst ud af, det var bare: ”Lad mig have en hyggelig aften og møde et nyt menneske.” Men da jeg mødte hende udenfor La Fontaine i martsregnen, kunne jeg mærke, at det var noget andet. Det føltes helt anderledes og var attraktivt og dragende på en måde, jeg ikke havde prøvet før. Så efter en time vidste jeg bare, at jeg gerne ville være kærester med hende.

Det var som om, skæbnen bare puffede mig let og blidt i hendes retning. Udover at hun selvfølgelig var fantastisk og megalækker og alt muligt, så var der et eller andet dybere i det, som er megasvært at beskrive. Det er som om, vi er lavet til hinanden. Vi er modsætninger på mange måder, men klikker sammen som puslespilsbrikker. Helt ubesværet.

Vi blev kærester nærmest med det samme og forlovet efter fire måneder. Derefter var hun nødt til at tage tilbage til USA, så vi kørte langdistance i næsten to år. Vi fik virkelig testet af, om det var rigtigt, og i perioder var det virkelig hårdt, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville følge det til dørs og få det til at ske. At vi skulle være sammen og bo sammen. Det fandt vi ud af, at vi forholdsvist nemt kunne få lov til i Sverige, hvis vi blev gift, så det gjorde vi i New York i 2019. Og så flyttede vi til Sverige.

Det var en af de lykkeligste dage i mit liv, da vi endelig fik hendes permanente opholdstilladelse. Vi havde kæmpet for det så længe: I to år var mit eneste mål at få hende herhen. Jeg havde lagt min musik fuldstændigt på hylden, fordi jeg skulle bevise overfor myndighederne, at jeg kunne forsørge os begge to, så jeg ”maxede” helt ud med arbejde og havde flere jobs. De kunne ikke sige, hvor mange penge jeg skulle tjene, bare at jeg skulle kunne forsørge os begge to, så jeg arbejdede løs i butik om dagen og på bar om aftenen. Det var vanvittigt hårdt. Da vi fik den permanente opholdstilladelse, kunne jeg ånde lettet op. Så var det ikke et spørgsmål om liv og død længere, jeg kunne rekalibrere og vende tilbage til musikken.

Selvom det var hårdt, var det aldrig et spørgsmål, om jeg skulle arbejde 60 timer om ugen og droppe min musik for at få det til at ske. Det var virkelig nemt for mig at ”ofre” mig for hende og relationen. Jeg har aldrig skullet ofre noget for nogen før, men det var meget smukt, syntes jeg. Det eneste vigtige var at få hende herhen.

Brimheim1.jpg
Brimheim (th) blev gift med sin Lorri i 2019. Parret bor nu sammen i Malmø. Foto: George Maracineanu

Hvordan får man kærligheden til at holde i et forhold?

Det er helt essentielt at være megafjollede og legesyge sammen. I de bedste forhold har man nærmest et helt sprog af interne jokes og mærkelige ord, man har fundet på. Og det er en virkelig god lim, når der er udfordrende perioder i relationen. Det vil der jo altid være, hvis man er sammen i lang tid, og så er det vigtigt, at man bibeholder barnligheden med hinanden.

Helt kliché skal man også gøre nye ting sammen. Det er meget nemt at falde ind i en rille med hverdag og pligter. Min kone og jeg arbejder sammen – hun er min manager – så vi laver nærmest alt sammen, og det er fedt at have projekter og mål sammen, men det er også vigtigt at få et afbræk og gøre noget for relationens skyld. At lægge telefonerne væk og have et fokus på hinanden intentionelt. Det kan være noget så simpelt som at gå en tur i et nyt nabolag. Man skal bare gøre noget.

Hvornår gør kærligheden mest ondt?

Når den ikke er gengældt. Det føles jo faktisk lidt som at dø. Jeg tror, der er mange mennesker, mig selv inklusive, som har alle mulige sår forbundet med, at kærlighed ikke er gengældt. Om det så er i en familiær relation, eller det er noget, man har prøvet senere hen i livet med en kæreste.

Nu har jeg i syv år været i et fast forhold og ægteskab, som føles enormt sikkert og solidt, og det er en kæmpelettelse. For hold kæft mand, det kan være slemt fx at være i en relation, hvor man ikke er sikker på, om den anden vil det lige så meget som én selv.

Hvornår føles kærligheden allerbedst?

Når man giver den tid. Og det er så nemt ikke at gøre. Især, hvis man er i et meget sikkert forhold, så kan man godt glemme det lidt i perioder, hvis man fx har travlt. Men ej, hvor den dog blomstrer, hvis man giver den tid og fokus. Et eksempel er at tage på ferie sammen. Vi var på Bali i efteråret, og det var vidunderligt. Vi lavede ikke en skid andet end at være sammen: Læse bøger, have dejlige samtaler. Vi var bare med hinanden. Og det kan man jo også gøre i mindre skala. Vi tager på rigtig mange dates, hvor vi drikker et glas vin eller en kop te, og det elsker jeg. Det gælder bare om at få det der lille øjeblik, hvor samtalen kan tage nogle andre veje, end når man er derhjemme.

Brimheim

  • Sanger og sangskriver
  • Aktuel med albummet "Ratking" fra marts 2024
  • Bor i Malmø med konen Lorri