Brunch i Aarhus

GUIDE: Her får du den bedste brunch i Århus anno 2024

Er du på udkig efter en lækker brunch i smilets by? Så er du landet det helt rigtige sted. Her guider vi dig nemlig til den bedste brunch i Aarhus - hvad end du er til en simpel anretning eller en overdådig buffet. (Og ja, caféen der officielt serverer den bedste brunch i Århus er naturligvis på listen.)

Masser af mulighed for lækker brunch i Århus

Vil du gerne selv sammensætte din brunch eller er du mere til en anrettet tallerken? Skal det være "luksus-brunch" med et glas champagne til? Foretrækker du at starte dagen med simpel mad af friske råvarer: godt surdejsbrød, øko-æg, luksuscroissant og en mesterlig kop kaffe?

Der er massevis af spisesteder i Aarhus, der serverer brunch, så uanset hvad der definerer en god brunch for dig, kan du være sikker på, du kan finde den i Aarhus.

Uanset hvor du skal hen at spise brunc, anbefaler vi, at du bestiller bord på forhånd, så du ikke risikerer at gå forgæves.

Her har vi samlet ti gode brunchsteder i Aarhus, der absolut er værd at besøge.

B2.jpg
Overalt i Smilets By finder du brunchsteder, der indbyder til rolige morgener i godt selskab.

 

Café Åland: Brunch i den hyggelige gårdhave

Midt på den charmerende Jægergårdsgade ligger café Åland. Her kan du sammensætte din helt egen brunch bestående af tre, fire eller fem retter. Hvis du besøger caféen på en regnvejrsdag, kan du nyde brunchen inde i den hyggelige café, og hvis solen skinner, kan du enten sidde ved fortovsbordene eller i den stemningsfyldte gårdhave.

Det får du: Din sammensatte brunchtallerken kan bl.a. bestå af fluffy pandekager, french toast, scrambled eggs med pølser, avocadomad, chia pudding, stegte kartofler, frisk frugt eller et udvalg af oste. Desuden laver de forfriskende lemonader, som går godt til morgenmaden. Se hele menukortet her.

Pris: 3 retter til 125 kr., 4 retter til 155 kr. og 5 retter til 169 kr.

Hvornår: Mandag til fredag kl. 09 - 11:45, lørdag og søndag kl. 09 - 12:45

Adresse: Jægergårdsgade 9, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: wemakepeoplehappy.dk/aaland

 

Spiselauget: Et overdådigt tag-selv-bord

På Spiselauget kan du hver lørdag og søndag nyde en lækker weekendbrunch. Konceptet er enkelt: Du går ombord i overflødighedshornet af et tag-selv-bord og sammensætter din egen brunchmenu, som du bedst kan lide den. Buffeten fås med eller uden drikkevarer. Vælger du drikkevarer til, inkluderer det boblende cava - så er dagen ligesom skudt i gang!

Det får du: Buffeten byder bl.a. på hjemmebagt surdejsbrød, pålæg, lav-selv mini croissant med lakserillette, økologisk yoghurt med granola, øko-kompot og karamel-spread, krydrede oksebrunchpølser, sprød bacon, kartoffelrøsti med aioli, hjemmelavet nutella og brunsviger. Se hele menukortet her.

Pris: Buffet 175 kr. Buffet inkl. ad libitum drikkevarer 325 kr.

Hvornår: Lørdag-søndag kl. 10.00 – 14.00

Adresse: Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: foodfamilygroup.dk/spiselauget

 

Restaurant Ombord - Smagsbombe af en brunch

På Restaurant Ombord får du serveret en skøn brunchtallerken, og derudover er der mulighed for at tilkøbe lidt ekstra retter samt drikkevarer såsom ad libitum-kaffe for 30 kroner. Caféen ligger på den skønne Jægersgårdsgade og har en hyggelig atmosfære. Lige, hvad man har brug for på en langsom weekendmorgen.

Det får du: På tallerkenen finder du bl.a. rejer med hummermayonnaise serveret i blød brioche, serrano skinke og dagens charcuteri, melonsalat med feta og røget mandler, friskostcreme med basilikum og soltørrede tomater, foccacia brød og brownie med cremet karamel. Derudover kan du frit vælge imellem scrambled eggs og bacon eller Egg Benedict med serranoskinke. Se hele menukortet her.

Pris: 180 kr. inkl. røræg elleg Egg Benedict

Hvornår: Lørdage, søndage og helligdage kl. 10.00 – 14.00

Adresse: Jægergårdsgade 71, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: Restaurantombord.dk

 

Sjette Frederiks Kro – Romantisk Kronch

Mellem bøgetræerne i Riis Skov gemmer den gamle og smukke Sjette Frederiks Kro sig. Her får du en unik brunch-oplevelse med udsigt til Den Permanente Badeanstalt og Aarhus-bugten. Det gule bindingsværkshus med røde teglsten kan dateres helt tilbage til 1826, og kroen emmer af historie, hygge og romantik.

Det får du: Sjette Frederiks Kro byder på en helt unik version af brunchen, nemlig ’Kronch’. På buffeten finder du blandt andet cremet salat af koldrøget laks, kyllingesalat m. friske urter, chiagrød m. kærnemælk, lun leverpostej med stegte svampe og brød fra eget bageri. Inkluderet i brunchen er kaffe, te, juice og ingefærshots. Se hele menukortet her.

Pris: Lørdag: 350,- Søndag: 300 eller 350,-

Hvornår: Lørdag: 9:00-12:00 Søndag: 9:00-13:30

Adresse: Salonvejen 1, 8240 Risskov

Hjemmeside: Sjettefrederikskro.dk

B4.jpg
Sjette Frederiks Kro ligger i den smukke Riis Skov.

 

Meningsfuld brunch hos Café Frida

Hos Café Frida kan du nyde en lækker brunch og samtidig støtte en god sag. Café Frida, som ligger i Århus' charmerende latinerkvarter, er nemlig et socialøkonomisk foretagende, som hjælper unge, der har brug for støtte. Foruden den gode sag, er der tale om en god brunch med friske, økologiske råvarer og en menu, der sammensættes efter sæsonen. Og så er der mulighed for at nyde brunchen til langt op ad dagen på Café Frida.

Pssst: Hvert år kårer Smag Aarhus den bedste brunch i byen. I 2024 løb Café Frida med andenpladsen!

Det får du: Denne brunch i Aarhus fås med enten seks eller ti retter, som du selv vælger fra menuen. Du kan bl.a. få pandekager med sirup, røget laks med urtecreme, bruchetta med svampetopping, øllegrød, kyllingesalat med ristede markchampignoner samt scrambled eggs med bacon og pølser. Det hele serveres med lækkert brød. Se hele menuen her.

Pris: 159,- for seks retter og 199,- for ti retter

Hvornår: Mandag-fredag kl. 9:30-15:30

Adresse: Mejlgade 14, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: cafefrida.dk

 

Café Englen - En sand Aarhus-klassiker

Siden 1984 har Café Englen haft hjemme i det brostensbelagte Latinerkvarter, hvor det emmer af pariserstemning - og de ér da også stærkt inspireret af det franske køkken. Her er hvid dug, kunst på væggene, marmor-bar og velduftende, god kaffe. Det er lokalt og godt, og maden er præcis, som den skal være: velsmagende og mættende. En sand Aarhus-klassiker og én af byens ældste caféer.

Det får du: Englebrunch er en tallerkenanretning, som består af scrambled eggs, yoghurt, rösti, chacuterie, ost og fransk nougat. Derudover er der mulighed for at købe morgenmad/ brunch a la carte, hvis man hellere vil dét. Bestil f.eks. french toast eller egg florentine. (Pssst: De har også croque monsieur på frokostmenuen, som kan bestilles fra kl. 10.)

Pris: 150 kroner for Englebrunch.

Hvornår: Alle dage 10.00 – 13.00

Adresse: Studsgade 3, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: Cafe-englen.dk

B6.jpg
God kaffe hører sig til, når menuen står på brunch.

 

Drudenfuss - Klassisk brunch med overraskelse

Overfor den legendariske Café Englen ligger en næsten lige så legendarisk Aarhus-perle, Drudenfuss. ”Druden” er også en smule parisisk i sit udtryk, men lamperne og stolene tilfører et mere industrielt touch, der bryder med det rene klassiske udtryk. En fin balance, som også afspejles i deres brunch, der er en blanding af det forventede og det overraskende.

Det får du: På deres brunchtallerkener finder du scrambled æg med bacon, flødeskyr med granola og honning, avocado med hjemmerørt rejesalat, chacuterie og ost samt banankage. Der er også mulighed for at købe diverse a la carte-retter. Se hele menuen her.

Pris: 155 kroner.

Hvornår: Hele ugen kl. 10.00 – 11.30

Adresse: Graven 30, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: Drudenfuss.dk

Efter en vellykket brunch kan I gå på opdagelse i Århus og bl.a. besøge den smukke domkirke.

 

Emma Emma – Snup lidt af det hele

Vil du have en brunch i Aarhus, der er lidt ud over det sædvanlige, er Emma Emma værd at kigge nærmere på. Caféen har et bredt menukort og siger selv, at de gør en dyd ud af at lave en lidt anderledes morgenmad.

Det får du: Når man bestiller deres morgenmadskombination ved navn ”Snup lidt af det hele”, får man... ja, lidt af det hele. Menuen bliver løbende udskiftet afhængigt af sæson og nye idéer, men den kan bl.a. byde på bananbrød, ristet grøntsagsbrød, sort risgrød, krydret æg og nybagt speltbolle. Retterne kan også købes hver for sig. Se hele menuen her.

Pris: 178 kroner for lidt af det hele.

Hvornår: Denne brunch i Aarhus serveres i hele caféens åbningstid, som er: Fredag kl. 9:00-18:00, lørdage kl. 9:30-18:00 og søndage kl. 9:30-16:00.

Hvor: Gammel Munkegade 5, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: emmaemma.dk

 

Juliette serverer brunch i fransk bistrostil

Tonen og stilen er uformel hos Juliette, der har til huse i Jægergårdsgade. Brunchen har i mange år været en succes, og faktisk har de været nødt til at flytte brunchserveringen, fordi de ikke længere havde plads til de mange gæster. Brunchen serveres nu i deres franske stue i baghuset på 1. sal. Det er rustikt, hjemligt og yderst lækkert.

Det får du: På brunchbuffeten finder du bl.a. lakserillette, (chokolade)croissanter, hjemmelavet marmelade og karamelcreme, yoghurt med granola og bærcoulis samt cremet røræg, bacon og pølser. Foruden buffetten er der mulighed for at købe sin brunch a la carte.

Pris: 275 kr. for brunchbuffet.

Hvornår: A la carte fås mandag-fredag kl. 10-13 samt i weekenden kl. 9-13. Brunchbuffetten fås i kl. 9:30-14:15 i weekenden.

Adresse: Jægergårdsgade 54 - 8000 Aarhus C

Hjemmeside: Juliette.dk

 

Café Casablanca - byens bedste brunch

Café Casablanca er Aarhus' ældste café, og så serverer de - helt officielt - Aarhus bedste brunch. I hvert fald ifølge Smag Aarhus, som hvert år rangerer en lang række spisesteder i Aarhus. Café Casablancas brunch - eller "crunch", som de kalder det - er en overdådig buffet med noget for enhver smag. Ifølge stedet selv, har de 600 brunchgæster om ugen, så mon ikke, der også er noget, der falder i din smag?

Det får du: Buffetten på Café Casablanca bugner bl.a. af hjemmebagt brød fra eget bageri, cremet salat af koldrøget færøsk laks fra eget røgeri, birchermüsli-grød, tyrkisk ypghurt, hjemmelavet nutalla og meget, meget mere. Af drikkevarer til din brunch fås bl.a. kaffe, hjemmepresset appelsinjuice og økologiske ingefærshots. Slut det hele af med et stykke kage - naturligvis hjemmebagt.

Pris: Hverdage: 240 kr. Weekenden: 270 kr.

Hvornår: Mandag til fredag kl. 8:30 – 13.00, lørdage og søndage kl. 9:00 – 13.00

Adresse: Rosengade 12, 8000 Aarhus C

Hjemmeside: Cafe-casablanca.dk

B5.jpg
Århus har masser af små, hyggelige områder, der er perfekte til en formiddags-slentretur før eller efter brunchen.

Endnu flere brunchsteder i Århus

Er du fortsat lidt i tvivl om, hvor du skal spise brunch i smilets by? Eller har du besøgt alle de steder, vi har nævnt, og vil gerne prøve noget nyt til din næste brunch? Så får du her en ekstra række bud på brunchsteder i Aarhus, der er værd at tjekke ud.

Restaurant Mefisto

Restaurant Mefisto ligger i Latinerkvarteret og er især kendt for sin fisk. Denne er også inkluderet i restaurantens brunch, som dog også byder på meget andet.

Varna Palæet

Søger du brunch i smukke omgivelser, er Varna Palæet et oplagt valg med sin placering i Marselisborg Skov. Et af de bedste brunchsteder til en romantisk date.

imagecwgqg.png
Efter et besøg på Varna Palæet, kan I passende lægge vejen forbi Marselisborg Dyrehave, som ligger kun fem minutters gang derfra.

Restaurant SyvNi13

De vandt ikke byens bedste brunch, men de kom på tredjepladsen! Her skifter brunchmenuen efter sæsonen, og stedet bruger altid friske, lokale råvarer.

Karma

Vil du have en god, simpel brunch, som tilmed er budgetvenlig? Så besøg Karma i Bruuns Galleri. Her får du brunch for den nette sum af 99 kroner. Menuen kommer med en valgfri varm drik eller lille juice.

B3.jpg
Skal du videre fra Århus med tog, er det smart med en brunch i Bruuns Galleri, som ligger sammen med banegården.

Café Faust

På Café Faust, som ligger ned til åen, kan du vælge imellem en række forskellige brunchtallerkener. De kan købes separat eller med en valgfri kop kaffe og et glas juice.

B7.jpg
Langs åen i Århus finder du en lang række spisesteder, der serverer brunch - bl.a. Café Faust.