Cecilie Stenspil: ”Man kan møde den eneste ene flere gange i sit liv”
Hundanner par med skuespillerkollegaen Troels Lyby. Han er hendes eneste ene - eller en af dem.
I ni år dannede Cecilie Stenspil par med skuespilleren Mads M. Nielsen. De gik hver til sit for to år siden efter et ”godt og lærerigt forhold,” som hun beskriver det.
– Jeg tror på den eneste ene, og jeg bliver ved med at tro på den eneste ene. Jeg tror også på, at man kan møde den eneste ene flere gange i sit liv, siger hun så.
Hvordan hænger det sammen?
– Jeg tror godt, at man kan have den eneste ene i 75 år, men jeg tror også, at et kærlighedsmøde, der varer fem minutter eller ti år, kan være fyldt med lige så meget kærlighed som det lange forhold. Fyldt med lige så meget indhold, lærdom og klogskab, som det skulle have, og så var det okay. Jeg var i et forhold i ni år, det var meget kærlighedsfyldt, og undervejs voksede vi måske fra hinanden og ville noget forskelligt, men jeg er meget taknemmelig for alt det, jeg lærte på de ni år. Meget. På det tidspunkt var han min eneste ene. Men ligesom livet er kærligheden og ”den eneste ene” forgængelig, og nu er det en anden, siger Cecilie, der for et år siden fandt sammen med skuespilkollegaen Troels Lyby. Ved deres første møde slog en følelse af at være forbundet gnister imellem dem, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Få Cecilie Stenspils skønhedstips
– Kan man andet end at falde for ham, når man ser ham?, griner hun, og først da latteren kortvarigt synes under kontrol, fortsætter hun:
– Jeg tror af hele mit hjerte på, at vi havde mødt hinanden, uanset om vi var i samme fag eller ej. Der er noget kemi der, som er rigtig fantastisk. En stor genkendelse. Nogle gange, når man møder et andet menneske, er der sådan en genklang.
Læs hele interviewet med Cecilie Stenspil i denne uges ALT for damerne (nr. 39).