"Da jeg så Jane Fondas videoer, tænkte jeg: Det der, det kan jeg lave bedre"

Hun har fået danske kvinder til at svede på stuegulvet i håb om at få balder af stål. 53-årige Charlotte Bircow var den første til at udgive en fitnessvideo herhjemme for 25 år siden, og hun sværger stadig til det sunde liv, som inkluderer at droppe kurene og motionere mere. Og insisterer på, at det er vigtigt at være helt sig selv.

Charlotte Bircow er en af de pionerer inden for forskellige fagområder, som Eurowoman sætter fokus på:

Jeg er iværksætter helt ud i knoglerne. "Hold nu op," siger min søn. "Du får en ny idé flere gange om dagen." Og det gør jeg. Jeg er god til at aflæse trends og behov, og hvis det virker for mig, mon så ikke også det virker for andre? Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle arbejde med fitness.

Jeg er oprindelig uddannet økonom, og ved siden af studierne dansede jeg i Tivoli-revyen. I den forbindelse var jeg med som danser til et PR-arrangement for Danmarks første aerobictime, og her begyndte jeg at snuse til fitnessverdenen. Jeg havde den bevægelsesmæssige evne, fordi jeg har dyrket al slags sport fra dans og skøjter til tennis og jiu-jitsu, så det lå ligefor at kombinere det sportslige med min økonomiske uddannelse.

Da jeg så Jane Fondas videoer, tænkte jeg: "Det der, det kan jeg lave bedre." Og så lavede jeg det på min egen måde.

Jeg var den første i Danmark, der lavede en hjemmevideo, og jeg var ved at dø, da den skulle komme. Jeg var så nervøs. Det var virkelig knald eller fald, for jeg havde ikke en krone tilbage, efter jeg havde lavet den. Jeg hyrede selv et produktionshold og fandt folk til at hjælpe med distributionen.

Videoen blev lavet i et oplag på 1.000 eksemplarer, men jeg solgte 5.000 den første uge og måtte skrue op for produktionen. Det var helt vildt. Jeg boede lige over for posthuset og kunne se posten trække bure fulde af videoer frem og tilbage.

Samtidig åbnede jeg et fitnesscenter. Dengang fandtes der kun bodybuildercentre og ét andet fitnesscenter, Fitnessclub. Kvinderne gik til jazzballet, og mændene spillede en form for bold, og det var så det. Så kom trenden fra USA med fitnesscentre til almindelige mennesker. Vi havde 1.500 pladser, og de blev hurtigt fyldt op. Vi havde klippekort, så vi tjente kun penge, når folk kom.

Da jeg ville producere den næste video, skulle jeg finde ud af, om det bare havde været et one night stand, eller om det var et holdbart koncept. Jeg ramte et behov med mine videoer. Et behov for at have det godt med sig selv, både fysisk og mentalt. Man kan også løbe en tur i skoven, men det er der mange mennesker, som ikke kan lide. Og der er mange mennesker med børn, som er bundet derhjemme og ikke har særlig meget tid.

Man skal turde satse, når man tror på noget. Jeg tror, det er de færreste, der er lykkedes med noget stort i livet, som ikke har satset. For mig betyder penge ikke det samme, som de gør for mange andre. De betyder frihed, men jeg vil hellere leve på en sten og se mig selv i spejlet om morgenen og vide, at jeg har gjort det, som jeg havde lyst til her i livet, end jeg vil sidde og sige, at det tør jeg ikke. Der er ikke noget, jeg ikke tør.

Min styrke er, at jeg er rimelig god til at se, hvad der rører sig. Og så kan jeg det med økonomi samtidig. Jeg er ikke gået ned, selv om der er gået 25 år. Jeg har altid kunnet holde snuden oven vande.

Grundtanken fra min side er, at vi mennesker er pattedyr. Vi er skabt til at bevæge os. Vi gør det bare ikke nok, og så bliver vi syge og dårlige og kommer ud af balance. Det fysiske velbefindende hænger sammen med det mentale.

Store ledere som Barack Obama og Anders Fogh Rasmussen har alle sammen motion i deres kalender. De kan ikke præstere på samme måde uden. Jeg lever sundt og dyrker motion seks gange om ugen. Jeg svømmer, løber og styrketræner, og så spinner jeg eller cykler udenfor. Jeg spiser udelukkende økologisk, og jeg er meget organiseret, hvad angår min kost, så jeg ved, at jeg får den energi, jeg har brug for i løbet af dagen. Jeg er meget opmærksom på at planlægge mine måltider, for jeg bliver utilpas og træt, hvis jeg ikke får mad.

I 2011 fik jeg konstateret brystkræft. Jeg blev dybt ulykkelig på mine egne og mine børns vegne, men jeg rejste mig hurtigt igen. Jeg er en korkprop. Du kan trykke mig ned mange gange, men jeg finder altid en vej op. Jeg ved ikke, hvor jeg har den styrke fra. Jeg tror, fysikken har en stor betydning for ens mentale tilstand.

Jeg plejer at sige, at modstand gør stærk, ja tak, hvis man er rustet til det. Jeg har opbygget en styrke i løbet af mit liv. Der er ikke noget, der er kommet nemt til mig, og jeg har ikke fået noget forærende.

Nogle tænker måske, at jeg har været heldig. Jeg har ikke været heldig. Jeg har været virkelig flittig og arbejdet hårdt for at nå det, jeg gerne ville. Der er mange lag i kransekagen, inden man når toppen.

Jeg bestemte mig med det samme for at være åben omkring min brystkræft. For helt ærligt, hvis jeg kan få kræft, så er der også andre end mig, der løber rundt og spiser gulerødder og tror, de er sunde, der kan blive ramt af det.

Jeg spurgte kræftafdelingen, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe. Du skal sige, at folk skal komme hurtigere, sagde de. Jeg havde selv mærket knuden i et halvt år, og var jeg kommet hurtigere, havde jeg måske undgået, at kræften var gået i lymferne.

I dag ville jeg ikke have været forløbet foruden. Fordi jeg har hjulpet så mange mennesker og gør det hver dag. Jeg kan hjælpe folk med positivitet. Det kræver overskud, og hvor trækker man det? Det er noget, man skaber. Gennem motion, frisk luft og gode grin og ved at gøre det, man har lyst til. Jeg afholder mig ikke fra at spise store is eller drikke vin, jeg dyrker bare noget motion. Så er der balance i det.

Jeg har været en offentlig person det meste af mit liv. Først da jeg vandt danmarksmesterskaberne i dans, og senere fordi jeg mødte Anders (komikeren Anders Bircow er far til Charlotte Bircows to døtre, red.), som var meget hypet med Linie 3.

Jeg gjorde meget hurtigt op med mig selv, at det er vigtigt, at jeg er mig, hvor end jeg er. Jeg er ikke en anden Charlotte, når jeg kommer hjem. Det gør livet så meget nemmere, men det kan også være hårdt.

Jeg blev rigtig ked af det, da en professor i psykolog udtalte, at sådan nogle uopnåelige idealer som mig gjorde kræftpatienter deprimerede. Fordi jeg var positivt indstillet og prøvede at komme videre. Det er bare ikke i orden. Jeg har også været nede og været ked af det, men jeg er en fighter, og uden mig og andre mennesker som mig var der jo ikke noget håb for nogen.

Min største arbejdsmæssige succes er, at jeg har været med til at inspirere så mange mennesker. Jeg tror ikke, det kan blive større, end at man inspirerer andre til gøre livet gladere og sundere. Jeg er fuldstændig ligeglad med at bevise noget, men jeg vil meget gerne have lov til at inspirere.

Da jeg havde solgt en million videoer, havde jeg en tom fornemmelse, for så var målet nået. Man skal huske at nyde vejen dertil, men også at klappe sig selv på skulderen. Det handler ikke om penge eller salgstal, men om, at der en million gange er nogen, der har købt din video, fordi de kan bruge den til noget.

Den dag, du ligger med stængerne i vejret, er der kun det tilbage, man har efterladt til andre mennesker. Jeg vil gerne huskes for at inspirere og rykke andre mennesker. Men jeg bliver nok husket for Balder af stål.

LÆS OGSÅ: Sisse Sejr om at blive gravid ved et uheld

LÆS OGSÅ: Victoria Beckham: Virkelighedens grimme ælling

LÆS OGSÅ på FitLiving.dk: Charlotte Bircow: Sådan får du balder af stål