”På de fem døgn jeg var af sted fik jeg vel 12 kartofler og en håndfuld bønner”

Hvorfor har du valgt at engagere dig i Røde Kors?

- Det er en god sag og det er vigtigt at hjælpe sårbare mennesker i nød og mennesker der er involveret i katastrofer rundt omkring i verden. Der er virkelig mange mennesker på flugt og i krig. Det får også sat tingene lidt i perspektiv i forhold til ens eget liv, og man finder ud af hvor absurd meget man egentlig har herhjemme.

Hvad var mest overraskende ved besøget i Rwanda?

- Det var egentlig at se hvor håbløst der faktisk er. De mennesker jeg besøgte har virkelig ingenting. Det er mennesker, der har så lidt og har så få muligheder for at få det bedre. Det har rørt mig meget.

Hvordan påvirkede det dig at leve som pygmæ i Rwanda i fem døgn?

- Helt konkret har jeg fysisk tabt mig fire kg. på fem døgn. Derudover fik jeg lidt forskellige E.coli-bakterier og sådan noget med hjem. Jeg blev ædt af lopper og væggelus, så jeg var rimelig presset da jeg havde været af sted - det er ikke nogen hemmelighed. Der var også den menneskelige side af det. Det at bo så tæt sammen med andre mennesker, som har så lidt, men som stadigvæk har en form for begejstring for livet. Der skulle ikke meget til før, de begyndte at synge og danse, selvom det hele så håbløst ud. Det har virkelig gjort stort indtryk på mig, at man kan leve under så håbløse forhold og så stadig have så meget livsmod.

Hvad gjorde du, for eksempel, for at gå "all in" på deres levemåde?

- Jeg arbejdede som dem, så jeg har båret sten på hovedet – de vejede omkring 40-50 kg. Jeg har hentet vand og jeg har egentlig gjort alt som dem – spist som dem og sovet i deres seng. På den måde har der ikke været noget snyd, så det er lidt det jeg mener med at gå 'all in'.

Hvad var det I fik at spise?

- På de fem døgn jeg var af sted fik jeg vel 12 kartofler og en håndfuld bønner. Hvis de spiser, så spiser de én gang om dagen, og det er om aftenen - hvis de har været så heldige at finde et arbejde og tjene nogle penge. Og det de spiser er primært kartofler og bønner.

Hvad betyder det for dig, efter at du er vendt hjem, at du har prøvet at leve som Batwa-pygmæ?

- Jeg er nok blevet bedre til at sætte pris på det jeg har. Og nogle gange når jeg synes at det hele er ved at falde sammen om ørerne på mig, og når mit liv føles helt forfærdeligt, så tænker jeg på de mennesker. Jeg kom egentlig ret tæt på dem på relativ kort tid, fordi det var så intenst at bo sammen. Det er ikke fordi man nødvendigvis skal rende rundt og sammenligne sig med dem hele tiden eller have dårlig samvittighed over, at de ikke har noget, men det kan være med til at sætte tingene i perspektiv.

- Det har også givet mig det, at jeg at jeg egentlig gerne vil blive endnu bedre til at opdrage mine børn til lidt mere ydmyge forhold. Der er ingen tvivl om at mine egne børn har tendens til at være lidt forkælede og forvente en hel masse.

Hvordan tror du, at din tur til Rwanda kommer til at hjælpe de her mennesker?

- Helt konkret, så donerede jeg både gryder, pander, tæpper og andre hjælpemidler til alle de familier i den by jeg boede. Derudover vil nogle af pengene fra indsamlingen på søndag gå til nogle af de mennesker i det nordlige Rwanda, som jeg har besøgt. Jeg har været til møde i sundhedsministeriet sammen med Røde Kors fordi jeg fremadrettet har tænkt mig at tage derned igen og bruge nogle af mine faglige kompetencer på at prøve at bekæmpe fejl- og underernærede, som er et kæmpe problem. Jeg så stort set ikke et barn, som ikke var underernæret dernede. Nu hvor jeg har fået de her mennesker ind på livet, er det er helt klart, at jeg tager af sted igen - så min rejse stopper ikke her, med hverken Rwanda eller med Røde Kors.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo: "Det var voldsomt for mig at blive forladt"