Christian Degn tog en beslutning som 15-årig, som stadig følger ham den dag i dag

En dag efter skole i 1.g fik Christian Degn nok. Han lå i sin seng og undrede sig over, hvorfor folk opførte sig, som de havde gjort over for ham i flere år. Og som den matematiske studerende, han var, besluttede han sig for at lave et regnestykke.

Han ville finde ud af, hvor mange gange om dagen folk kommenterede på hans højde, som i dag når 208 centimeter over Jordens overflade, og så ville han skrive det ned.

Læs også

Line Kirsten: "Tænk hvis nogen fandt min blå bog og troede, jeg var et nul"

I en hel uge noterede han hver gang en person kommenterede på, hvordan han så ud, og efter en uge lagde han sig i sengen igen.

I gennemsnit oplevede han det tre gange om dagen. Tre gange om dagen var han udsat for irriterende kommentarer og dårlige jokes om sit udseende, og så tog han et valg. Det fortæller han i ALT for damernes podcast ’Tungdom’, hvor han sammen med journalist Josefine Stork tager turen tilbage til landsbyen uden for Randers, hvor han er vokset op.

”Min virkelig gode teenagehjerne når frem til, at jeg ikke kan gøre noget ved det her. Jeg kan ikke styre, hvad andre mennesker siger til mig, og det føltes i første omgang som at blive slået hjem i Ludo. Jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg skal bare finde mig i det. Og hvis det er et vilkår, så må jeg omfavne det,” fortæller han om den dag hjemme i sengen.

”Hvis de siger noget nice, så må jeg sige noget sjovt tilbage, og hvis de siger noget nederen, så må jeg hurtigt glide af på det, tale om noget andet eller gå videre.”

Den dag i sengen går det op for ham, at han nok bliver nødt til at lære at leve med det, for hans højde er et vilkår i det liv, han lever – og det er et mantra, han har taget med sig videre i livet.

Omringet af post-its

I dag kender vi Christian Degn som den smilende tv-vært, der altid sørger for, at deltagerne i hans programmer har det godt, og som er eminent til at guide os gennem programmer som ’Hammerslag’ og ’Nybyggerne’, men i 1995, da Christian startede i 1.g, var livet ikke helt nemt.

Han var usikker om sig selv og sine evner, og han var i tvivl om, hvorvidt han nogensinde ville opleve at have sex. Særligt fordi han var vant til ikke at pakke ting ind og altid sagde ting meget direkte, men også fordi han så så anderledes ud end sine venner.

”Hvis det gik mig på, at folk kommenterede på mit udseende, ville jeg få et virkelig langt og trælst liv,” husker han, at han tænkte, da han lå den dag i sengen.

I dag er han lidt forbavset over, at hans teenagehjerne kunne tænke så langt, men det satte samtidig de første byggeklodser mod den måde, hvorpå han i dag ser verden på.

”Jeg besluttede mig for ikke at blive ked af folks kommentarer eller sur over det, for så ville der komme alle mulige dårlige følelser ind i mig, som ville følge mig resten af livet.”

Da han som 20-årig startede på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han studerede for at blive journalist, indså, at han stadig var lidt anderledes, end de andre var, særligt fordi han var en af de yngste, besluttede han sig for at videreudvikle sin tankegang fra gymnasiet. Ikke nok med, at han ikke kunne styre, hvad andre tænkte om ham, så ville han nu også til at blive bedre til at styre, hvad han tænkte om sig selv.

”Jeg begyndte at lave sedler til mig selv, fordi jeg tænker, at jeg lige skal arbejde lidt med mig selv for at være her, fordi de andre er meget mere voksne,” husker han.

Christian Degn skrev derfor på en masse post-its, hvor han på den ene side af sedlen skrev en svaghed, og noget, som han ikke var glad for ved sig selv – og så gik han og grublede over, hvordan han kunne vende det til noget positivt. Når han fandt det, vendte, han papiret om og skrev den positive styrke, der fulgte med den negative. Utålmodig blev til beslutningsstærk, og temperamentsfuld blev til passioneret.

Læs også

Charter McCloskey: ”Jeg kan ikke stå oprejst, så jeg lader mig indlægge på psykiatrisk”

”Det var lige så meget for at sige, at du er, som du er. På godt og ondt. Så der vil være nogle gode og dårlige ting ved dig. Det var ligesom i den øvelse, hvor jeg fandt ud af, hvem jeg var. Jeg er for eksempel utålmodig, men det gør, at jeg er god til at træffe beslutninger.”

Det er en evne, han stadig bruger den dag i dag, når han bliver lidt træt af sig selv. Så prøver han at rumme den dårlige følelse og finde det modsatte, som gør ham god. På den måde ”giver han sig selv en krammer”, forklarer han.

Om nogle år, er du the shit

I dag kan han godt se, at grundstenene for den øvelse, han lavede som 20-årig, egentligt blev lagt på ungdomsværelset i 1.g,

”Jeg kan virkelig blive imponeret over alt det, jeg er vokset op med, samtidig har jeg jo haft kroppen fuld af hormoner, der bare kørte rundt, jeg har fået nogle tæsk, stak ud på mange måder og også gået rundt og været usikker på mig selv,” fortæller han.

Men overordnet set er det vigtigt for Christian Degn at se positivt på tilværelsen og altid finde muligheder i stedet for begrænsninger. Så når han ser tilbage, er han derfor ikke i tvivl om hvilket råd han vil give til dem, der er teenagere i dag, og som måske har det lidt svært.

”Om nogle år, er det jer, der er the shit. Det kan godt være, at I ikke føler det lige nu, men gør jeres ting, og tro på, at det nok skal blive godt, for det bliver det, selv om det driller nu. Livet er lidt bølgeformet, for nogle gange går det mega godt, og alt kører for en, og så bliver det måske lidt kedeligt. Livet går virkelig op og ned. Det er jo en kæmpe kliché at sige, men det er bare om at samle energi, når det er nemt, og det hele kører, for den energi får du brug for, når der er modvind.”

”Og så er det også om at omfavne alle de vilkår i livet, hvis der er noget, der virkelig driller. At kunne transformere det til noget positivt,” slår han fast.

I ALT for damernes podcast ’Tungdom’ kan du høre meget mere om Christian Degns teenageår, hvor han oplevede at føle sig så udenfor, at han græd foran sin mor, og om hvorfor hans taktik med at vende det negative til noget positivt, netop er en styrke.

I podcasten 'Tungdom' vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

Håbet er, at du som lytter kan spejle dig og føle dig mindre forkert i dine følelser. For én ting er sikkert. Du er langt fra alene om at have det svært.