”Der er ingen grund til at lægge hjernen på hylden, bare fordi vi holder ferie”

En badeferie i Thailand, en shoppetur til USA eller en all inclusive-ferie til Gran Canaria.

Vi danskere er glade for vores udlandsrejser. Så glade, at der aldrig før er passeret så mange rejsende gennem de danske lufthavne, som der gjorde sidste år med i alt 18,2 millioner passagerer. Det er fire procent mere end året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men alting har en pris. Og mens flybilletterne gradvist bliver billigere, så står det helt modsat til med vores klimaaftryk, når vi hanker op i kufferten og sætter os til rette i flyet mod fjernere egne.

Lige nu går det nemlig kun én vej for den klimabelastende flytrafik, konstaterer Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito.

– Problemet i øjeblikket er, at flyrejser er noget af det, der vokser allermest. Vi ser over hele verden en meget stor stigning i efterspørgslen af flyrejser, og hvis man forestiller sig, at det bliver den nye norm, at hele verden skal ud og flyve flere gange om året, så bliver det tungt og kun sværere at vende skuden igen, siger han og henviser til en ny rapport, han står bag, som viser, at flyrejser i dag står for mellem 2,5 og 5 procent af vores samlede klimapåvirkning.

2,5 procent, hvis man kun beregner CO2-udledningen, men nærmere 5 procent, hvis man tager alle de gasser med, som påvirker klimaet. Samtidig flyver vi omkring 5-6 procent mere fra år til år, viser rapporten.

Derfor undrer det også Janne Liburd, professor i turisme ved SDU, at vi ikke i højere grad taler om klimaforandringerne som en decideret klimakrise.

– I Australien og i New Zealand har retorikken forandret sig fra, at man taler om klimaforandring til, at man taler om en klimakrise. Forandring er, når tingene blot ændrer sig et tempo, som hverken er accelererende i voldsom grad, eller som generer vores hverdag. Men når noget er en krise, så kræver det handling her og nu, siger hun. 

Stil større krav

Men vi danskere vil rejse, understreger turismeforskeren, der oplever, at mange opfatter det som en decideret ret at kunne tage på ferie langt væk fra de danske grænser.

Derfor er udfordringen at få forandret turismesektoren, så den både understøtter vores behov og en bæredygtig udvikling, påpeger hun.

Og den udfordring er også forbrugerens ansvar.

– Her er det vigtigt, at vi som forbrugere forholder os kritisk og stiller større krav til både vores rejseselskab, dem, vi flyver med, og til politikerne, så de sørger for nødvendig lovgivning og prioritering. Turismeindustrien er en international, efterspørgselsdrevet industri, hvor vi som forbrugere har enormt stor magt, men der er kun få, som reelt gør brug af den, siger hun.

Og det kan da også være vanskeligt at gøre sorte vaner grønne, når vi har med ferie-folket at gøre, anerkender turismeforskeren. Hun oplever nemlig til stadighed, at det ikke blot er kalenderen og computeren, vi lader ligge derhjemme, når vi rejser.

Den kritiske sans får også ferie.

– Det er tankevækkende, at vi er meget kritiske forbrugere i hverdagen, men på en eller anden måde, så forbinder vi det at have fri med, at vi også har fri fra vores almindelige ansvar og kritiske stillingtagen til vores omgivelser. Vi agerer anderledes, når vi ikke bare er derhjemme, og der er jo ingen grund til at lægge hjernen på hylden, bare fordi vi holder ferie, siger hun.

Vær en ansvarlig turist

Trods en markant stigning i flytrafikken spår ingen af eksperterne, at løsningen skal findes ved at lukke for flyvninger til den anden ende af verden. I stedet skal der sættes ind på at findes nye måder, der gør, at også turismen kan bidrage til en bæredygtig udvikling på både det teknologiske og klimavenlige plan, lyder det.

For lande som Thailand og USA er trods alt blandt vores favoritdestinationer, og det er blåøjet at tro, at det kan ændres på et splitsekund, mener Janne Liburd. I stedet kræver det, at du som forbruger tager en række valg og fravalg både i planlægningen og undervejs på ferien.

– Det vil være naivt at tro, at vi stopper med at rejse, fordi muligheden er her. Indtil der kommer en holdbar løsning, må vi i stedet øge presset på de aktører, der kan gøre noget. Når vi kommer ud til destinationen, så skal vi også være opmærksomme på ting som at købe og spise lokalt, genbruge plastflasker og slukke for airconditionen, når vi ikke er på værelset. Alle de tiltag, som vi også ville gøre i vores eget hjem, men måske med skærpet blik, siger Janne Liburd og tilføjer, at bonussen er, at vi, ved at deltage med de lokale, også er med til at skabe en mere autentisk oplevelse i det land, vi besøger.

Henrik Gudmundsson er enig. Lader man flytrafikken stå et øjeblik, er der nemlig også en lang række tiltag, du gøre på ferien, som vores planet vil takke dig for.

– Hvis du - undskyld jeg siger det - bare er en lidt hjernedød turist, der forbruger maksimalt uden tanke for, hvor tingene kommer fra, så kan dit fodaftryk blive mangedoblet. Men hvis du derimod er en mere ansvarlig turist, som prøver at rejse rundt med de lokale transportmidler og prøver at bo privat og spise lokalt, så kan du virkelig gøre en forskel. Det er et stort puslespil, og hvert eneste valg, du træffer, kan betyde noget, siger Henrik Gudmundsson og fastslår, at du som minimum også bør kompensere for den ekstra CO2, du udleder, hvis du absolut skal ud og flyve langt og forbruge stort.

Vil du have flere gode råd til, hvordan du holder ferie med omtanke for vores planet? Læs med her, hvor Henrik Gudmundsson og Janne Liburd giver dig 13 gode råd til den klimavenlige ferie.

Så meget skader din flyferie

Her kan du se, hvor meget CO2 din direkte returrejse med fly udleder. Oversigten er lavet med udgangspunkt i den online tjeneste Flight Mission Gap, som er udviklet af forskere ved Chalmers Tekniske Højskole i Göteborg. Tallene skal anses som cirkatal.

Til sammenligning vurderer Concito, at hver dansker hvert år udleder omkring 19 ton CO2.

København – Singapore: 3387 kg.

København - Bangkok: 2931 kg

København – Maldiverne: 2692 kg

København – New York: 2104 kg

København – Gran Canaria: 1297 kg

København – Paris: 349 kg.

København – Madrid: 697 kg.