26-årig single: ”Det er i tider som disse, at vi bliver allermest ensomme”

Jeg forstod først alvoren sidste onsdag, da Mette Frederiksen meddelte danskerne, at vores land delvist ville lukke ned for at bremse smitten af coronavirus.

I ugerne op til havde jeg på intet tidspunkt været rigtig bange. Mine venner og jeg havde grinet lidt af, at verdenssituationen føltes som et afsnit Black Mirror eller Years and Years, men følte ellers, at virussen var langt fra vores virkelighed. Og at udsigten til en karantæne bare var sjov og lidt hyggelig.

Og så blev vi heldigvis (meget) klogere. Og bekymrede. For siden pressemødet i sidste uge er jeg blevet ramt af følelser, som jeg er sikker på, de fleste danskere kan nikke genkendende til i denne tid: Frygten for virussen, og hvad den har af betydning for særligt de ældre og mest udsatte i vores samfund, bekymringer om min egen 82-årige mormor og min nære veninde med kronisk sygdom, taknemmeligheden for de danske myndigheders indsats og manen til ro – og ikke mindst troen på, at det hele selvfølgelig nok skal gå.

Men jeg er også blevet ramt af en følelse, som jeg langt fra havde forudset: Ensomheden. Det er nok den følelse, der fylder mest hos mig lige nu, og som er med til at gøre denne – indtil videre – 14 dage lange isolation ret tung og uoverskuelig i min Nørrebro-lejlighed på 42 kvadratmeter, hvor jeg deler køkken og bad med min værelseskammerat.

At være ekstrovert i en introvert periode

Jeg havde ellers tænkt, at isolation i egne, vante rammer var et ret udmærket scenarie for en 26-årig med køleskabet fyldt og fri adgang til alle streamingtjenester. En tid, som kunne give anledning til hyggelig og nødvendig alenetid, fordybelse og klargøring af både ens mentale, men også fysiske tilstand – herunder ens lejlighed, garderobeskab eller den skuffe, man fylder med alt det, man ikke lige orker at tage stilling til i en travl hverdag.

Men hvorfor er det så, at jeg føler mig som alt andet end i zen? Hvorfor er det, at jeg lige nu har ekstremt meget lyst til at samle alle dem, jeg elsker, og bare være sammen? Hvorfor føler jeg mig pludselig desperat efter at få et kram fra en eller anden (anyone!)? Hvorfor føles 14 dage pt. som 14 måneder?

Alene – sammen

Når man er alene, går det op for én, hvor meget man i virkeligheden har brug for andre – særligt hos os, hvis civilstatus er single. Det går op for én, at computerskærme og Netflix aldrig kan måle sig med fysisk nærhed og socialt samvær.

Og det er der noget meget smukt i.

Derfor må vi finde ro i, at vi kan være sammen digitalt i disse dage, så vi følger myndighedernes opfordringer og begrænser den fysiske kontakt ude i virkeligheden.

Og så må vi huske på, at vi langt fra ER alene. At vi alle er i samme båd, og at ensomheden trods alt er en lille pris at betale i forhold til alternativerne. Det gælder om at stå sammen med afstand, så vi kan komme over det her i fællesskab og igen kan færdes på fri fod. Og når man ser på det fra dén vinkel, så føler jeg faktisk, at vi som nation aldrig har været tættere.

Pas på hinanden derude – hver for sig.

Tre ting, jeg har lært som single under coronavirussen:

1. Få struktur på dagen. Det fungerer godt for mig at planlægge min dag. Jeg har altid fået at vide af min i dag 82-årige mormor, at man kommer bedst igennem lange dage ved at opdele dem. Derfor starter jeg dagen med at lave morgenmad, høre radio og inddeler så min arbejdsbyrde i portioner. Aftenerne går med ekstra god tid til aftensmad og tv-serier. Kør to serier ad gangen. Så varer de længere.
2. Husk: Du er ikke alene. Selvom hverdagen kan føles ulideligt ensom, så husk at mange er i samme båd, og – hvis du er sund og rask – at der er mennesker i samfundet, der har det meget værre end dig, fordi de enten er syge eller arbejder hårdt på hospitalerne og supermarkederne for, at vi kommer igennem denne krise sammen. Ring til dine nærmeste over telefon eller hold kontakten digitalt og husk så på, at ensomheden trods alt er en lille pris at betale i forhold til alternativerne.
3. Kvæl ensomheden med søvn og gåture. Det kan være fristende at blive liggende på sofaen og se film til klokken to om natten, men husk at få din søvn! Dit mørke sind vil være væk, når solen står op igen. Husk også at få motion, så humøret kan holdes oppe. Gå f.eks. en tur i naturen, så længe myndighederne tillader det, og sørg selvfølgelig for at holde afstand til andre.

Pas på jer selv og hinanden.