Da Adam Price var lille, kunne én ting holde ham fra slikskålen: ”Jeg var så bange for den”
Som barn var Adam Price så skræmt af sin morfars nisse, at han ikke turde gå forbi den hen til slikskålen. Nu er den – i kopi – en del af hans juletraditioner. Og den har også været med i "Spise med Price".
Hvornår begynder julen for dig?
”Det kommer an på, om vi taler professionelt eller privat. Professionelt starter julen tidligt, fordi vi går i gang med at tale om julemenuer og har de første julefrokoster i vores restauranter allerede i november. Privat vil jeg helst vente til første søndag i advent. Hvis man er lidt nærig med julen i november, bliver den endnu bedre i december, synes jeg. Jeg har det også svært med at se julekataloger allerede i starten af oktober. Man bliver næsten stresset over det.”
Hvilken jul er den bedste, du har oplevet?
”Jeg husker særligt en jul for otte-ni år siden, hvor vi var rigtig mange samlet. Det var nærmest sådan en Fanny & Alexander-jul. Vi var hos mig, og vi var nok nærmest 20 mennesker omkring bordet. Det var sgu en stor jul. Heldigvis elsker både min bror James og jeg at lave mad til mange. Der er en sælsom magi ved at skulle mætte mange.”
Hvad spiser I juleaften?
”Det er kalkun – altid. Anden blev udfaset i vores familie engang i 1970’erne, så vi spiser farseret kalkun på den franske måde med en kødfars, der er smagt til med cognac. Vi er gået væk fra vores fars klassiske opskrift på helstegt kalkun. I stedet dekonstruerer vi den ved at konfitere lår og vinger og tilberede brysterne for sig. Det er fantastisk. Kalkunen serveres med æblepeberrod, tranebærkompot og den ondeste kalkunsauce, som er kogt på kalkunben. Og så skal der også være det, som er en kamp at lave, nemlig tændstikkartofler. Det tager en hel dag at lave tændstikkartofler til mange, så det er altid den, der ikke lægger hus til, der står for det. Man starter allerede klokken 9.30 om morgenen med at snitte tændstikstynde pommes frites, og de skal – i hold – lægges i blød i koldt vand, tørres og i frituregryden. Det tager en hel dag, hvor man hele tiden står og tænker: ”Hvornår er der nok”?”
Hvordan holder du jul i år?
”Det er hjemme hos mig, så det er James, der står for kartoflerne. Vi bliver nok 12-14 stykker i år.”
Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
”Mine forældre forærede mig engang en rød Remington rejseskrivemaskine. Hele den jul gik med, at James og jeg skrev historier til hinanden i forskellige genrer. Jeg tror, jeg stadig har den liggende i en flyttekasse et sted, men det var en fantastisk gave, som fik indflydelse på, hvad jeg senere skulle komme til at beskæftige mig med, nemlig at skrive.”
Men du har aldrig fået en dårlig julegave, vel?
”Johow! James og jeg har en tradition med at give hinanden så specialiseret køkkenudstyr, at modtageren ikke kan gennemskue, hvad det er. For eksempel har James engang givet mig et baume-meter, som kan måle sukkerindholdet i en væske. Der var også det legendariske år, hvor James og jeg gav hinanden den samme gave, nemlig en meget specialiseret tysk og politisk korrekt melkværn i lyst træ. Jeg bruger stadig min, når jeg lige har tid til at male mit eget mel.”
Har du en yndlingssalme?
”Arh, det er jo nok "Juletræet med sin pynt", selv om det vist snarere er en julesang. I vores familie har vi jo den luksus, at James er en uforlignelig pianist, så der bliver uddelt sanghæfter, og alle skråler med. Jeg tror, børnene hader det, men vi andre synger med, for vi har verdens bedste akkompagnement.”
Hvad er din yndlingsjule-kalender?
”Min barndoms julekalendere er fantastiske, for jeg er fra den periode, hvor DR lavede dukkejulekalendere som for eksempel "Vinterbyøster" og "Jullerup Færgeby". Tænk at lave en lille by med en lille bil, en havn, et skib og et fyrtårn. Senere har jeg dyrket "The Julekalender" med min søn, som i dag er 15 år. Den ser vi stadig.”
Har du en yndlingsjulefilm?
”’It’s a beautiful life’ er jo en klassiker. Men man skal jo også se ’Love Actually’.”
Hvordan er din december måned?
”Den er som regel ret arbejdsom. Jeg elsker at være i vores restaurant i december, fordi der er så meget liv. Der er selskaber, fuld bemanding, og der bliver råbt og skreget. Derudover handler det om at blive færdig med alle de ting, man skal være færdig med inden jul. Sådan tror jeg, alle skrivende har det. Man lover altid sin familie en rolig jul, og så ender man alligevel med at sende dem alle sammen i biografen anden juledag, så man i det mindste kan blive færdig til nytår.”
Hvilke juletraditioner har du med fra din barndom?
”Jeg har psykonissen, som jeg dog kun har i kopi, da min fætter har den originale. Det var vores morfars nisse, som stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. Den sad altid i min mormor og morfars sofa til jul, og jeg var så bange for ham. Desværre stod konfektskålen også i den stue, men jeg turde simpelthen ikke gå forbi nissen med de døde øjne. Den var med, da James og jeg lavede vores første juleprogram i "Spise med Price" i 2008, og da vores gamle moster hørte, hvor bange jeg var for psykonissen, lavede hun en kopi til mig. Nu har jeg den altid selv fremme til jul.”