En pige på forreste række bad om at få vist en graf én gang til, og professoren – en mand – slog ud med hånden og udbrød det, han altid havde vidst: Økonomi er en videnskab for mænd. Styret af mænd. Forstået af mænd. En holdning, der tilsyneladende er så udbredt, at vi kvinder selv er begyndt at tro på den, og det er en skam, bedyrer den unge svenske forfatter og samfundsdebattør Katrine Kielos.
– Vi bilder os ind, at økonomi er en kompliceret videnskab. Derfor har vi overladt det til økonomer og finansanalytikere at forstå den, og se, hvordan det er gået, udbryder hun og nævner som eksempel finanskrisen i 2008.
– Hvis man havde spurgt økonomerne i tiden forinden, om bankerne kunne bryde sammen på den måde, som de gjorde, ville de have svaret: Aldrig! Trods det, tror vi stadig på dem, siger Katrine Kielos, der ærgrer sig over, at en lille gruppe – hovedsageligt mandlige – økonomer får lov til at sætte dagsordenen, mens vi accepterer, at verdens tilstand udvikler sig i mere eller mindre ulige retning. Ikke kun i forskellen mellem rig og fattig, men også i forskellen på mænd og kvinders løn.
– Vældig mange overlader magten over økonomien til mænd – både deres egen og verdensøkonomien – og det er synd, siger Katrine Kielos og fremhæver i samme vejrtrækning, at al forskning viser, at kvinder er gode til økonomi. F.eks. ved man, at skal der sikres fremgang i et udviklingsland, skal man give penge til kvinderne, fordi de forstår at forvalte dem.
– Kvinder tænker langsigtet, når de investerer. De har hjertet med og investerer f.eks. i grøn energi, og derfor ville verden blive et bedre sted, hvis kvinder i højere grad tog ansvar for økonomien.
Stil spørgsmål til den økonomiske logik
Katrine Kielos er i landet for at promovere sin seneste bog "Det eneste køn – Om hvorfor du er blevet forført af den økonomiske mand, og hvordan det ødelægger dit liv og verdensøkonomien".
– Jeg vil vise, at økonomi ikke er så svært, som mange går og tror. Vi skal have pillet den økonomiske logik ned fra sin piedestal, så folk tør bruge deres sunde fornuft og spørge, om det er rimeligt, at kvinders arbejde er mindre værd end mænds? Er det fair, at de fattige bliver fattigere, og de rige rigere? Alle de ting, som vi i dag godtager, fordi en eller anden økonom på tv står og siger, at det er sådan, markedet fungerer. På den måde legitimerer det økonomiske system et status quo, siger Katrine Kielos, der i sit hjemland er kendt som en vigtig stemme i samfundsdebatten.
Man bliver da også stakåndet af at læse hendes CV. Politisk engageret siden studieårene, studier i Statskundskab og Nationaløkonomi, lederskribent ved førende svenske dagblade, og i dag – i en alder af 29 år – forfatter til flere bøger.
Da hun tropper op i forlagets lokaler i det indre København, ligner hun noget, der er klar til at indtage den røde løber. Pink ærmeløs kjole, tårnhøje stiletter, røde negle og kirsebærfarvet læbestift. Katrine Kielos klæder sig som en kvinde, selvom hun er bevidst om, at det ofte kræver noget mandigt at blive taget seriøst i vore dages samfund. Det forventes f.eks., at en kvinde i erhvervslivets top iklæder sig mørkt jakkesæt og ikke blonder og kjole, som hun noterer i sin bog, men hun understreger samtidig, at kvinder endelig heller ikke må være mandhaftige for at blive taget seriøst. I det hele taget er det en svær balancegang. For nok er kvinderne kommet ud på arbejdsmarkedet, men det er et område, der i høj grad fungerer på mandlige præmisser, pointerer Katrine Kielos.
Annonse
– Vi har bygget et arbejdsmarked op omkring et typisk mandligt ideal, der baserer sig på, at mennesker er nogle evigt præsterende, løsrevne individer. Det, vi glemmer, er at tage hensyn til, at folk har børn. Derfor er mange i dag splittede mellem job og familie.
Kielos ser verden som styret af "Den økonomiske mand". Et begreb, hun bruger til at beskrive den økonomiske teori ud fra et feministisk perspektiv. Den økonomiske teori, som dominerer vores tid, bygger på en antagelse om, at mennesker handler ud fra deres egen interesse og opfører sig rationelt, køligt og konkurrenceorienteret. Egenskaber, vi typisk tillægger mænd. Den økonomiske teori ignorerer bare, at mennesker er styret af følelser, og faktisk gør vi mange ting af omsorg, pligtfølelse, eller fordi vores moral tilsiger os det, påpeger Katrine Kielos.
– Den moderne nationaløkonomis fader, Adam Smith, stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan får du din aftensmad? Og han svarede, at det skyldtes, at bageren og slagteren tjener penge på at tilbyde os varerne. De gør det ikke for at være flinke, men udelukkende for at pleje deres egen interesse. På den måde lagde han grunden til den moderne forståelse af økonomi, men han overså et vigtigt led i ligningen, nemlig at det var hans mor, der satte maden på bordet, siger Katrine Kielos. Hendes pointe er, at mennesker – og måske især kvinder – gør en masse ting ud af interesse og omsorg for andre. Vi opfostrer børn, holder huset rent og laver mad, men alle de opgaver bliver i de økonomiske teorier ikke regnet for noget. Omsorg tæller ikke med i et lands bruttonationalprodukt, dvs. den måde man måler et lands økonomiske formåen, og det vurderes generelt som mindre værdifuldt.
– Har du f.eks. tænkt over, hvorfor en bankmand tjener mere end en pædagog? spørger Katrine Kielos, hvis svar er enkelt: Fordi mænd har besluttet, at det skal være sådan.
– Man kan jo sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det arbejde, en bankmand udfører, rent faktisk er mere værd end en pædagogs. Hans job består i at sikre vækst på kort sigt, mens pædagogen derimod er med til at udvikle de børn, som skaber vækst på længere sigt, påpeger hun.
Lær økonomiens sprog
Når økonomi er blevet en ophøjet videnskab, som nok påvirker vores liv, men alligevel er forbeholdt nogle få at analysere og forklare, skyldes det i høj grad, at økonomien betjener sig af et særligt sprog. Hvem har f.eks. ikke prøvet at sidde og føle sig dum i selskab med sin bankrådgiver? Og fordi sproget skræmmer os, undlader vi at forholde os til alt fra vores egne rentesatser på banklånet til globale økonomiske problemer med stigende ulighed og fattigdom. 70 procent af verdens fattige er kvinder, mens kun ni procent af hele verdens dollarmilliardærer er kvinder. Tilfældigt? Næppe, mener Katrine Kielos.
– Kvinderne laver alt det arbejde, som gør det muligt for mændene at præstere, men det regnes ikke for noget. I udviklingslandene foregår en stor del af kvinders arbejde i hjemmet, men det skinner ikke i igennem i de økonomiske statistikker.
Annonse
Vi økonomiserer med kærligheden
I Danmark hedder økonomiministeren Margrethe. Lederne af de tre regeringspartier er kvinder, og flere kvinder indtager topposter i erhverv og politik. Hvorfor klager Katrine Kielos så over, at kvinder er fraværende i den økonomiske debat?
– Ja, det fremhæver alle danskere, siger hun med et smil.
– Men det handler ikke kun om køn. Man skal ikke tro, at fordi flere kvinder er ved magten, så kommer hele den økonomiske logik til at forandre sig. For måske spiller kvinderne efter de eksisterende spilleregler.
Hun forudser dog, at verden i fremtiden ikke længere nøjes med den økonomiske mand.
– Men lige nu dyrkes økonomerne som superstars, og den økonomiske tanke har bredt sig til alle dele af vores liv. Det er blevet vor tids religion, og markedets sprog er krøbet helt ind i privatlivet, hvor vi taler om taler om "vores personlige varemærke", og at vi må "investere i en relation". På den måde reducerer vi os selv og vores relationer i stedet for at tænke på, hvad der er rigtigt, menneskeligt og godt, siger Katrine Kielos og peger på, at nogle af tidens bedst sælgende bøger er titler som "Freakonomics" og "Spousonomics", der forsøger at overføre markedslogikken på alt fra samfundsproblemer til kærlighed.
– Men en teori, der bruges til at beskrive handel mellem lande, kan jo umulig være god til at beskrive forholdet mellem dig og din mand, pointerer hun.
Kvinde, mand dig op
Men hvad skal vi kvinder så gøre? Tage ansvar, droppe angsten for kurver og tal og blande os i den samfundsdebat, som i høj grad fungerer efter markedets logik, så verden kan udvikle sig i en mere menneskelig retning.
– Når økonomer og politikere udlægger tingene på en kompliceret måde, må man spørge, jamen hvad betyder det egentlig, og ikke mindst, HVORFOR skal det være sådan? siger Katrine Kielos, der igen og igen understreger, at økonomi ikke er en eksakt videnskab som fysik, hvor et æble falder mod jorden, hver gang det slipper træets gren på grund af tyngdekraften. Økonomien er derimod styret af mennesker med svingende følelser og interesser, og derfor bør den også stå til diskussion.
Annonse
Kielos møder stadig holdningen om, at kvinder ikke forstår sig på økonomi, men vælger at ignorere den.
– I stedet glæder jeg mig over, at der kommer flere kvikke kvindelige økonomer, og jeg håber, at stadig flere vil stille spørgsmålstegn ved, om den måde, vi i dag forstår og lader os styre af det økonomiske system på, er den rigtige.
Katrine Kielos, født 1983, er forfatter og debattør. Hun er uddannet cand. polit. og skriver i dag klummer i det svenske dagblad Aftonbladet, hvor hun også har været tilknyttet som lederskribent. Forfatter til bogen "Våldtäckt och romantik" (2008) og "Det eneste køn", der netop er kommet på dansk, og som hun i 2012 fik den svenske kulturpris Lagercrantzen for. Bosat i London og har en engelsk kæreste.
Katrine Kielos: "Det eneste køn – Om hvorfor du er blevet forført af den økonomiske mand, og hvordan det ødelægger dit liv og verdensøkonomien", 230 sider, 269 kr. (vejl.), Forlaget Pressto.
